Cookie- og Privatlivspolitik

Ferskenlunden i Catalonien

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen veksler mellem en hjertevarm og anspændt stemning. Der er letdramatiske scener med drab af kaniner om natten, en demonstration med råbende mennesker, håndgemæng, skænderier og hovedkarakterer, der kommer i følelsesmæssig affekt. Da filmen også skildrer en hjertevarm familierelation og mennesker, der hjælper og støtter hinanden i svære perioder, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
10.11.2022
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Alcarràs
|
Versioner: se alle
2D, English subtitles
|
Billetter

Filmen 'Ferskenlunden i Catalonien' handler om familien Solé fra den landlige flække Alcarràs i Catalonien, der lever af at dyrke ferskner.

Hver sommer samles familien omkring årets ferskenplukning, men denne sommer kan blive den sidste. Landejeren har nye planer for området, og ferskentræerne skal vige pladsen for solcellepaneler. Det skaber splid i den ellers stærkt sammensvejsede familien.

Og fremtidsudsigterne er dystre, for familiens skøde er aldrig underskrevet, men er gået i arv mundtligt – helt tilbage fra borgerkrigens tid.

Denne spanske familieskildring vandt Berlinalens hovedpris, den såkaldte Guldbjørn, ved dette års festival. Instruktøren Carla Simón har tidligere modtaget debutantprisen på festivalen for filmen Sommeren 1993

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (9 votes)
4.1
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmmagasinet Ekko

    "'Ferskenlunden i Catalonien' er en kærkommen påmindelse om de konsekvenser, det har for mange generationer, når traditioner brydes, og eksistensgrundlag forsvinder. Hvad end det drejer sig om en ferskenlund i Catalonien eller en minkfarm i Nordjylland." (Samina Yasmin Jakobsen)

  • Information

    "I guldbjørnevinderen 'Ferskenlunden i Catalonien' skildrer Carla Simón loyalt, lavmælt og stemningsfuldt, hvordan en traditionel landlig livsform løber ud i sandet." (Lone Nikolajsen)

  • Kristeligt Dagblad

    "Der er en næsten dokumentaristisk autenticitet i 'Ferskenlunden i Catalonien'. Men filmen forbliver en enerverende beskrivelse af arketypen på den lykkelige bonde, der gokker hovedet ind i tidernes skiften. Der går Morten Korch i den." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "Man kan i øjeblikke sagtens forledes til at tro, at dette er en dokumentarfilm, så naturalistisk er den skåret. [...] Det er en stor bedrift af den unge instruktør, at hun får alle, og det er uden undtagelse alle, til at fremstå absolut autentiske. Ingen falder uden for eller ved siden af." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Soundvenue

    "Carla Simón demonstrerer et fintfølende talent for at lade situationer udspille sig, så hendes film virker meget lidt orkestrerede. Der hviler en uprøvet naturlighed over stort set alle scener, som er svær at få øje på hos andre." (Lise Stenbæksgaard)

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.