Cookie- og Privatlivspolitik

Fantomdrengen

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en mørk og lettere uhyggelig, spændingspræget grundstemning. Den indeholder mange scener, hvor man ser en truende mand, med et maskeagtigt ansigt, og i flere dramatiske scener tager han bl.a. hovedfigurerne til fange. Hertil kommer scener, hvor man ser en syg og trist dreng på et hospital, og i én scene falder han om for fødderne af sine bekymrede forældre, som man efterfølgende ser græde. Da fortællingen foregår i et animeret univers, og også forløses positivt, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
14.04.2016
| |
1 time 24 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Phantom Boy
|

Animationsfilmen 'Fantomdrengen' handler om Leo, der er alvorligt syg og tilbringer det meste af sin tid på et hospital i New York. Sygdommen har dog den sideeffekt, at drengen får superkræfter og kan forlade sin fysiske krop som et usynligt væsen, der kan flyve og gå igennem vægge.

Leos evner bliver nyttige, da en ondsindet mafiaboss truer byen med en farlig computervirus, hvis ikke han får en betragtelig mængde penge inden for 24 timer! Fantomdrengen slår sig sammen med en kørestolsbunden politimand, som han møder på hospitalet, og makkerparret er nu klar til at forpurre mafiosoens planer.

'Fantomdrengen' er instrueret af manden bag den Oscar-nominerede En kat i Paris. Filmen kombinerer superheltefilmens tempo med en mere håndgribelig historie om en dreng, der er ramt af sygdom. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (29 votes)
4.3
4.7

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Man bliver simpelthen - også ved hjælp af filmens underlægningsmusik - forført og transporteret til en magisk verden, som man kun nødigt forlader, når filmen slutter." (Jacob Wendt Jensen)

  • Jyllands-Posten

    "Den fine balancegang mellem enkel børnefortælling og nuancerig og opbyggelig flyvefantasi går altså lige i hjertet." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Leos sygdomskrise følges i sikre krydsklip med det lidt pjattede krimiplot, og 2D-stregens smukke art deco light plus et dejligt jazzet score inviterer alle fra 7 til 77 med i Rabalderbio." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Det er ikke en historie, du vil huske hele livet, men der venter nogle gode timer i biografen. Du får lyst til at læse Tintin, Allan Falk og andre gammeldags spændingshistorier. Filmen er i stædig 2D, firkantet, flad og sikkert håndtegnet. De danske stemmer gør et godt stykke arbejde." (Bo Green Jensen)

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.