I komedien 'Familien Miller... langt over grænsen' planlægger en erfaren pusher at smugle en stor mængde tjald over den amerikansk-mexicanske grænse.
David Burke (Jason Sudeikis) er en lille fisk af en hashpusher, hvis kundekreds omfatter kokke og husmødre, men ingen børn, han har trods alt grænser. Så hvad kan gå galt? Masser.
David, der af åbenlyse årsager holder lav profil, lærer på den hårde måde, at ingen slipper ustraffet, da han forsøger at hjælpe nogle af byens teenagere og ender med at blive overfaldet af tre gade-punks.
De stjæler hans lager og hans kontanter og efterlader ham med en kæmpe gæld til hans leverandør Brad (Ed Helms). For at kunne betale gælden tilbage – og bevare sin lemmer intakte – tvinges David nu til at lege med de tunge drenge: Han skal smugle Brads seneste leverance ind fra Mexico.
David lægger en, mener han selv, idiotsikret plan, der involverer mere eller mindre frivillig deltagelse fra hans kyniske nabo, stripperen Rose (Jennifer Aniston), wannabe-kunden Kenny (Will Poulter) og den tatoverede og piercede gadekyndige teenager Casey (Emma Roberts).
'Familien Miller... langt over grænsen' er instrueret af manden bag 'Dodgeball'.
Road trip komedie i stil med Fars Fede Ferie - men mere grovkornet, og hvor "ferie" er erstattet med en smuglertur til Mexico. Hovedpersonen David (med efternavnet Clark som tydelig reference til Clark Griswold) skal ned og hente en god portion weed i Mexico. For at se så uskyldig ud som muligt "anskaffer" han sig en kone, 2 teenagebørn og en RV. Og så er det ellers afsted på en vanvittig indkøbstur, og en endnu mere vanvittig hjemtur.
Det er ikke hovedplottet, der er filmens styrke. Det er samspillet mellem de fire umage "familiemedlemmer", der bærer filmen. Hertil kommer en række langt-ude optrin, som er virklig morsomme, og som gør at filmen næsten kommer op på 5 stjerner. Sørg i øvrigt for at se videre under rulleteksterne.
Jennifer Aniston hold da op en kvinde.
Hun er nok en af flotteste kvinder i verden.
Men skuespillet i den her film, både for Aniston og de andre er langt under niveau.
Filmen er nok ikke jordens bedste komedie, men den har da alligevel noget at byde på!
Så som en dag hvor man virkelig keder sig, og det har man gjort det seneste dage, så frisker filmen ens humør op:-)
- Den er totalt dump, men ikke kedelig.
Filmen får 4 stjerner, fordi den er sku ikke helt galt den her "familie";-)
Fire ord der kendetegner hvad filmens jokes i bund og grund handler om. We're the Millers er en ganske udemærket komedie, som nok skal sprede et par grin/smil med nogle stereotyper, som man har set gentagne gange i mange komedier.
Filmen som helhed er underholdende, men den trækker ud og bliver for langtrukken af en komedie at være. Det virker meget meget forudsigeligt, hvad der kommer til at ske og skuespillerne gør deres bedste for at give os deres afsæt på historien.
Sudeikis - hashhandler - står for at skulle levere det meste af de sjove/punchlines i filmen, hvilket han også gør godt.
Aniston - står for modstillet til Sudeikis og samtidig for at vise os at hun stadig er med på den værste og ikke er bange for at skille sig ud, når hun viser, at hun stadig er en lækker kvinde.
Emma Roberts - står for den rebelske teenager, der ikke finder sig i noget.
Will Poulter - står for den jomfrulige del af en uskyldsren teenager, der ikke har prøvet alverdens og derfor bliver udsat for lidt af hvert.
På det familiemæssige plan rammer filmen meget godt. Samspillet imellem dem, hvor de forsøger at agere familie virker troværdigt og det kaster nogle dilemmaer af sig.
Miller familien er bestemt et syn værd, for et billigt grin, men forvent at du har et figurerne før.
Bonus: Bloopers til sidst i filmen er ret så morsomt
Hyggelig og ret morsom film, fjollerier og det hele !
Godt skuespil, gode grin, og masser af ballade, både manden og jeg havde det ganske sjovt :D
har ikke levet forgæves. Jason Sudeikis er en fin klon, med samme mimik og humor.
Det er bestemt ikke verdens sjoveste film, men den er fin som ren underholdning - og det overordnede plot er ikke set helt magen til, selv om mange af vittighederne er.
Komediefilm som "We're the Millers" skal man kun se 10 minutter af, så kan du resten af historien. Sådan tænker rigtig mange filmnørder, derfor bliver man glad når man oplever noget nyt. Men We're the Millers er simpelthen for forudseelig. Jeg sad og gennemgik hver scene, inden den overhoved var begyndt. Hvis man endelig laver en film der er så forudseelig skal man have små detaljer med som kan løfte filmen. Problemet er bare, det er ikke særlig sjovt. Selv de jokes der kommer frem er nogle man har hørt før, eller hvis man ikke har er de sjove, de første 10 min. og så bliver de ellers bare repeteret. Navne-referencer der bliver smidt rundt i filmen samt jokes/sjove bemærkninger, der bliver fyret af imens scenen er ved at fate ud. Skuespillet kan der heller ikke prales med. Overspillet karakterer der er alt for overdrevet. Alt i alt ikke en særlig god film.
Men når det så er sagt ramte den noget sjovt i familiehistorien. Den måde de skal fungere som en familie, og en i mellem tager sig selv i at nærmest være en familie. Referencer man selv kender fra hverdagen når man er en familie. Det punkt fangede de faktisk udmærket.
Alt i alt ikke nogen god film, som man alligevel har set før.
Jeg synes desværre filmens afsluttende bloopers var sjovere end selve filmen og det i sig selv, er vist langt fra en kompliment!
Det er desværre bare lidt for tydeligt, at det velskrevne manuskript i dette tilfælde, er røget til fordel for billige jokes og pinlige replikker.. Æv!
Bruger anmeldelser (79)
Skriv din egen anmeldelse