Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Eye in the Sky

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående stærkt spændingsmættet stemning. Der forekommer imidlertid også scener med skud og eksplosioner. I flere scener ses dræbte og sårede fra krigshandlinger. Da det voldelige ikke er udpenslet vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
04.05.2016
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Eye in the Sky
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

I 'Eye in the Sky' er oberst Katherine Powell leder af en droneoperation, der skal tilfangetage en gruppe terrorister i Nairobi. Powell har en personlig anke i sagen, idet hun i årevis har forsøgt at få ram på en af personerne.

Situationen udvikler sig, og snart viser en række af de mest eftersøgte terrorister sig ved en sammenkomst, hvor de planlægger et selvmordsangreb. Operationens mål ændrer sig, og nu skal terroristerne slås ihjel. Men foran bygningen står en niårig pige og sælger brød. 

Sagen kommer nu til at involvere politikere, advokater og de øverste militære ledere. Skal dronemissilet affyres eller ej?

'Eye in the Sky' er et moderne militærdrama kendetegnet ved et utal af vanskelige beslutningsprocesser, og filmen kan til tider skele til Dr. Strangelove, selvom tonen denne gang er langt mere alvorlig.

Oscar-vinderen Helen Mirren har hovedrollen overfor Aaron Paul fra Need for Speed, Barkhad Abdi fra Captain Phillips og Alan Rickman. Filmen er desuden Rickmans sidste, men hans stemme kan opleves i Alice i Eventyrland: Bag spejlet senere på året. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (103 votes)
4.5
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en film i retning af, hvordan man kunne forestille sig, at en dansk instruktør som Tobias Lindholm ville slippe af sted med at lave en film i USA. Manuskriptet er decideret fremragende." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Som biografgæst bliver man hevet helt med ind i orkanens øje. Og takket være et suverænt manuskript sidder man helt ude på stolesædet." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... tenderende til en let skjult og halvpinlig propaganda for Vestens brug af bombninger med drone-fly." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "... en af de mest intense og begavede krigsfilm længe. Intet er som det plejer." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Spillet er i orden, skuepillerne rigtigt valgte typer og med Dame Helens uforstyrlige rutine som den rastløse, utålmodige oberst i centrum af historien hænger man på fra først til sidst, selv om filmen næppe efterlader noget varigt indtryk." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Styrken ved 'Eye in the Sky' er, at man rent faktisk selv er i tvivl og samtidig ved, at neutralitet ikke er en mulighed." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Vist bliver alt sat på spidsen, men det er en effektiv film på sin egen præmis. [...] Også tilskueren må tage stilling til det monstrøse dilemma i sigtet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Efter en lidt forvirrende start hvor man bombarderes med personer og navne, så bliver filmen pludselig meget enkel og intens. Som publikum tvinges man til at tage stilling til det store omdrejningspunkt: er det ok at bombe nogle få uskyldige civile for (måske) at redde en masse andre menneskeliv? Filmen er god til at vise synspunkter fra de forskellige lejre og tager ikke selv direkte stilling. Det er dog ret pudsigt og arketypisk, at de amerikanske ledere skildres som utrolig handlingsparate, mens de fleste af de engelske ledere er enormt tøvende. Uanset hvad man måtte mene, så vil filmen helt sikkert bringe følelser frem i dig. Så selv om man måske ikke normalt er til politisk krigsdrama, så bør man ikke snyde sig for denne udmærkede film.

Per

Krig med droner har se samme ofre som konventionel krig - både når det gælder civile liv, sandheden og soldaters samvittighed. Filmen kan bruges som oplæg til en gammelkendt debat, men man sidder ærlig talt og tænker: "Så bomb da den skide hytte og den lille pige, så vi kan komme hjem og se noget spændende i TV."

Thomas

Jeg synes den var nervepirrende spændende - Så jeg synes det er lidt sjovt at du synes den var kedelig - så jeg blev nysgerrig på hvilke film, som du så synes, der er spændende?

Jakob P.

Eye In The Sky får 4 stjerner af Anmelderen ****

Jeg havde besluttet mig for at tage i biografen, og en film der lige passede med tiden hvor jeg var derinde, var Eye In The Sky. Jeg anede ikke at Alan Rickman var død, og at netop denne film var hans sidste. Det var først noget jeg erfarede senere. Men anyway, jeg gik ind og så filmen, og den var på mange måder overraskende og nyskabende synes jeg. Jeg har ikke set et krigsdrama før som Eye In The Sky, og heller ikke en film hvor man får et dybt og tydeligt indblik i de beslutningsprocesser som ligger bag et droneangreb. Det var spændende og nervepirrende at følge med i, jeg vil dog ikke sige jeg sad ude på kanten af biografsædet for det gjorde jeg dog ikke, men den var virkelig spændende at følge med i og leve sig ind i. Dette er faktisk en af de film, hvor jeg ikke anede hvad det var som jeg gik ind til, men heldigvis blev jeg positivt overrasket.

Katherine Powell er oberst i den britiske hær, og skal lede et droneangreb i Nairobi, hvor en eftersøgt terrorist er tilstede og skal tilfangetages. Situationen bliver dog ændret drastisk da det går op for Katherine, at flere af de mest eftersøgte terrorister er samlet på stedet som de overvåger, og sammen er de ved at planlægge et selvmordsangreb. Nu ændres missionen fra at være en operation hvor de skulle tage terroristerne til fange, til at blive en mission for at dræbe så mange terrorister som muligt, for at forhindre et muligt selvmordsangreb og drabet på mange uskyldige mennesker. Katherine er bare nød til at cleare alt dette med sine overordnede, før hun har grønt lys til at angribe. Men foran huset som skal angribes, står der en 9-årige pige og sælger brød, hvad skal Katherine gøre? Hvad er de rette procedurer i sådan en situation? Og hvor meget er et liv egentlig værd?

Jeg synes generelt filmen var gribende, spændende, og dramatisk. Man bliver fanget af den, og man kan ikke koncentrere sig om andet end selve filmen mens man er inde og se den. Nogle vil måske kalde den for kedelig, men det synes jeg faktisk ikke den var, jeg synes den var god og spændende. Handlingen fanger en og gør en interesseret, og historien er både gribende og spændende, man sidder næsten ude på kanten af biografsædet mens man ser filmen. Det synes jeg i hvert fald. Skuespillet er sikkert og godt leveret, og man tænker ikke over at det er en film med skuespillere som man sidder og ser, for de spiller deres roller overbevisende og med god indlevelse. Det er faktisk en ret simpel film, den er ret simpelt skruet sammen, og handler egentlig ikke om særlig meget. Og alligevel handler den om mange ting, om nogle af livets store spørgsmål, hvem skal leve, hvem skal dø og hvorfor. Alt dette som allerhelst skal besluttes i et splitsekund. Der er virkelig mange dilemmaer i denne film, og mange problematikker, fordi hvor meget er et liv egentlig værd? Filmen er som sådan skruet rigtig godt sammen, den er sammenhængende og der er hele tiden et konstant flow i filmen, som eskalerer i takt med at dramaet i filmen stiger. Tempoet veksler mellem et roligt tempo, hvor man bare følger nogle personer, til høj intens drama hvor alt nærmest er ved at gå op i en spids. Rytmen er rigtig god i denne film, den sikrer et konstant flow hele vejen igennem filmen, som holder en interesseret hele tiden. Alt i alt en god film.

Henriette69

var der, da rulleteksterne rullede over lærredet. Der var ingen der rejste sig med det samme. Alle sad helt stille i deres egne tanker,- det gjorde jeg i hvert fald.
Egentlig ikke den helt store handling i filmen, hvor man følger forskellige militære afdelinger/politikere før og under et droneangreb i Nairobi, men man sidder alligevel fanget af bolden der kastes rundt mellem militær og politikerne. Hvem skal tage den sidste og afgørende beslutning? Hvem tør? Hvem manipulere med hvem?
Filmen giver stof til eftertanke, for hvor "nemt" er det egentlig at sidde på den éne side af jorden og føre krig på den anden side? Med en drone....
Absolut en seværdig, men anderledes, krigsfilm.

GiwizZeni

Teknologien har fuldstændig ændret vores hverdag. Tænk bare på hvor afhængige vi alle er blevet af nettets mange bekvemmeligheder. Men det er ikke kun i fredstid at teknologien har givet os nye muligheder. Den har i den grad også vendt op og ned på begrebet ’krig’. Vi har de sidste par år hørt så meget om satellitovervågning og droneangreb, at det med god grund er blevet noget af en ’varm kartoffel’ af et politisk spørgsmål. Billigere og bedre overvågning giver os mere detaljeret efterretninger og droner og smartbomber giver derefter mulighed for, med kirurgisk præcision at ramme og udslette målene, vel at mærke uden at have hjemlandets sårbare soldater i farezonen. Men nye muligheder giver nye etiske, moralske og politiske spørgsmål. Selvom man kan sidde trygt i sit skjul tusinde af kilometer fra fronten og kan bringe død fra oven med et museklik, kan vi ikke distancerer os de etiske dilemmaer, der opstår både i situationen og i efterspillet – hvor gerne vi end ville.

Denne nye form for krigsførelse har allerede affødt to tankevækkende film. ’A Good Kill’ fra 2014 skrevet og instrueret af Andrew Niccol med Ethan Hawke i hovedrollen – og nu Gavin Hood’s ’Eye In The Sky’. Hvor ’A Good Kill’ fokuserer meget på det følelsesmæssigt afstumpende i at sidde i en mørk container og ”spille krigscomputerspil” blot med virkelige menneskelige ofre, så behandler ’Eye In The Sky’ i højere grad hele dette nye krigsscenaries dilemmaer. Hele kommandovejen udforskes, fra politikkerne og embedsmændene, over militæres høje herrer – og damer, gennem både efterretningsvæsnet og de juridiske afdelinger, til manden bag skærmen, der skal eksekverer ordren og trykke på aftrækkeren.

Så det er også på mange måder en ny form for krigsfilm. Her er ingen ansigt-til-ansigt combat, næsten ingen skud affyres og spørgsmål om hvem der er de gode og hvem der er de onde, svæver side om side med dronerne i luften. Afgørelsen om hvem der skal leve og hvem der skal dø, træffes igennem algoritmer og computersimulationer. Det er moderne krigsførelse på godt og ondt. Det kan godt være at ingen direkte får blod på hænderne, men hvad med pletter på samvittigheden eller ar på psyken?

Det er der kommet en rigtig spændende, aktuel og vedkommende moralsk thriller ud af. Der er mange spørgsmål at tumle med – også lang tid efter filmen er slut, og det eneste virkelige problem er at det ikke virker som om der er nogle rigtige svar eller lette løsninger. De fire hovedroller (Helen Mirren, Alan Rickman, Aaron Paul og Barkhad Abdi) gør det godt hver især, til trods for at de ikke på noget tidspunkt deler billedet med hinanden. Helen Mirren er et utraditionelt, men godt valg til rollen som oberst Colonel. En kvinde med en alder og et udseende som ens mor eller bedstemor, men forvent ingen sentimental moderlig omsorg, for hun spiller med en nærmest frygtindgydende, knivskrap og skydegal attitude. Noget der også bygger en mere og mere intens stemning op, er filmens brug af ’realtid’. Historien udspiller sig (stort set) over de 102 minutter filmen varer, så der er ikke meget tid at løbe på, svære beslutninger skal træffes her og nu og menneskeliv er på spil – uanset hvilket valg du træffer. En anden meget forfriskende ting ved ’Eye In The Sky’ er at der er så upartisk og usentimental. Det er tydeligvis én stor gråzone filmen afdækker. Og den gør det godt, effektivt og modigt. Det er krig, men mest krig på ord. En kamp imellem tungt bureaukrati og militær taktik. Det kan godt være at teknologien har skabt en ny form for krigsførelse, men ’Eye In The Sky’ viser tydeligt at vi langt fra er færdige med at diskuterer, hvilke regler der skal gælde i denne nye virkelighed.

For alle os der er vant til at krigsfilm er et action sansebombardement af bulder, brag og eksplosioner, så er det her tilskuerens intellekt og dømmekraft, der bliver udfordret. Det nytter altså ikke at efterlade hjernen i foyeren. Nej, tag den med, for du får brug for den. (Og ved du hvad Michael Bay? Det er virkelig forfriskende for en gang skyld…)

Nils

Alan Rickmans næstsidste film, den sidste er Alice through the Looking Glass, som får premiere herhjemme om to uger, blev så det her hæderlige militærdrama Eye in the Sky, med Helen Mirren i hovedrollen. Et af Rickmans store forcer var hans stemme, som kunne få selv den artigste skoledreng til at ryste i bukserne. Hans rolige og, hvis han var i det mood, dødsens kolde ryst, kunne få det fleste til at makke ret. Tre af hans bedste roller var som terroristrøveren Hans Gruber i Die Hard (1988), som sheriffen af Nottingham i Robin Hood (1991) og ikke mindst som den syngende dommer Turpin i den dejligt blodsprøjtende skøre Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street (2007). Eye in the Sky blev ikke en af hans bedste film, men helt ringe er den nu ikke.

Handlingen i Eye in the Sky er stort set real-time og forgår samtidig i Nairobi, London og på en militærbase uden for Las Vegas. En bevæbnet drone styret af operatører på den amerikanske militærbase, overvåger et hus i Nairobi hvor et møde mellem en gruppe al-shabaab (altså ISIS-typer), deriblandt en engelsk kvinde som er konverteret til Islam, skal til at finde sted. Operationen overvåges fra London af oberst Kathrine Powell (Helen Mirren) som understøttes af generalløjtnant Frank Benson (Alan Rickman). I operationen medvirker også Kenyanske tropper og agenter. Disse agenter har til deres rådighed nogle andengenerations-mikrodroner, som er ret tjekkede. Da diverse ministerier, både i England og USA, er med indeover, er operationen noget af logistisk mareridt.

Operationen opgraderes fra en overvågningsmisson til en angrebsmisson, da en af andengenerationsdronerne, en “bille” styret af Jama Farah (Barkhad Abdi), opdager at Al-shabaabfolkene inde i huset er ved at klæde to selvmordsbombere på til selvmordsaktioner. Så nu er fanden løs i laksegade. Huset ligger i et tæt bebygget område, så hvor mange uskyldige dødsfald kan accepteres, for at forhindre endnu flere civile tab, hvis bombebælterne udløses fx. i et indkøbscenter. Og hvad nu hvis nogle af disse uskyldige ofre er børn? Så nu begynder kommunikationslinjerne mellem Kenya, London og Washington at gløde og beregninger skal foretages … og i sidste ende har vi så droneoperatørerne uden for Las Vegas, som jo skal trykke på aftrækkerne og affyre missilet …

Der er masser af drama og dilemmaer i Eye in the Sky og efterhånden som filmen skrider frem, begynder man faktisk at bevæge sig frem i biografens stole, mens man med lettere speedet puls og åndedræt venter på hvad de beslutter sig til at gøre. Helen Mirren og Alan Rickman leverer varen, uden dog at levere noget ud over det sædvanlige. Bedste præstation må siges at blive leveret af Barkhad Abdi, som vi kender fx. fra Captain Philips, hvor han spillede en af piraterne der bordede et Maersk containerskib. Han er faktisk temmelig cool, både i rollen som agent og som terrorist.

Lige i starten af filmen lod jeg mig irritere lidt over hvor kraftigt vi skulle gøres opmærksomme på hvem der var the bad guys i filmen, og at vi næsten fik den information ind med skeer. Well, det var kun lige i de første 10-15 minutter og det er naturligvis også vigtigt at selv den voksende mængde af white trash rednecks i USAs midtvesten også kan følge med … jeg tvivler nu på at de ser (den type) film alligevel ;) Bortset fra det har instruktøren Gavin Hood skruet en fin film sammen, selv om hans CV stort set er ikke eksisterende. Filmen er fotograferet meget regulært. Dog synes jeg måske at måden hvorpå den armerede drone bevæger sig og filmer på, ikke helt holder vand. Det skal så her indrømmes at jeg ikke er militærdronepilot i fritiden, og derfor kun har min relativt sunde fornuft at gå efter :)

Det varer lidt før end dramaet i Eye in the Sky bliver rigtig dramatisk, men når det endelig sker, bliver man også opslugt af handlingen på lærredet. Man keder sig bestemt ikke et sekund, men man sidder alligevel med en følelse af “var det det” efter filmen, og at man ikke rigtigt tager noget med hjem, trods det at filmen er propfyldt med moralske dilemmaer som vores hovedpersoner skal tage stilling til … lynhurtigt! Eye in the Sky får alligevel fire stjerner.

Besøg min blog: blog.inils.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.