Science fiction-filmen 'Ex Machina' foregår i en stenrig teknologimilliardærs klaustrofobiske og isolerede hjem i bjergene.
Den unge computerprogrammør Caleb får chancen for at teste et tophemmeligt projekt: en prototype på en meget menneskeligt udseende og agerende kvinderobot.
Caleb bliver hurtigt optaget af den virkelighedstro menneskekopi med det smukke unge kvindeansigt, og han får tiltagende svært ved at skelne fornuft fra følelse og kunstig intelligens fra virkelig.
'Ex Machina' har Oscar-nominerede Alicia Vikander i rollen som den selvstændige robot, hendes skaber spilles af Oscar Isaac, og Domhnall Gleeson har rollen som Caleb.
Nogen der kan forklare da det er muligt han ikke går ud???
Det virker nemlig lidt fjollet:-))
Jeg er en stor fan af science-fiction. Men Ex Machina er en af de mest mærkeligste film jeg har set. En mand der bliver forelsket i en robot. En FUCKING ROBOT!
Jeg kan bestemt ikke lide slutningen, den gav ingen mening for mig.
Det eneste gode omkring Ex Machina er Oscar Isaac's karakter. Det var alt.
Med Ex Machina er der endnu engang lykkes for svenske Alicia Vikander at være med i en Oscarvinder. Ganske vist en vinder der aldrig kom op i de danske biografer, bortset fra de 10 dage den gik i Cinemateket i Gothersgade, men det skal hverken lægges filmen eller Alicia til last. Well, her godt et år efter Ex Machina havde premiere i England, fik jeg endelig set den på Viaplay, som jeg har været så heldig at få to måneders gratis abonnement på :D Ex Machina er en relativt lille engelsk produktion. Men med de rette skuespillere og noget fantastisk CGI, filmens budget taget i betragning, er det lykkes instruktøren Alex Garland at skabe et supergodt SciFi-Drama, som i tema minder ikke så lidt om Steven Spielbergs Artificial Intelligence AI, men som slår Stevens, på alle tænkelige måder, MEGET lange, film, med et par længder.
Caleb (Domnhall Gleeson) vinder en konkurrence i det firma hvor han er ansat som programmør. Hvad gevinsten er, ved han ikke rigtigt, men i hvert tilfælde bliver han transporteret med helikopter til chefens absurd store jordbesiddelser og landsted nordpå. Her bliver han mødt af sin noget excentriske chef, Nathan (Oscar Isaac), som sætter ham ind regler for den uge hvor Caleb skal være på ejendommen samt hvad det er Caleb egentlig har vundet. Gevinsten er at han får mulighed for at evaluere de menneskelige kvaliteter af en underskøn menneskelignende stykke kunstig intelligens, som hans chef er ved at udvikle. Altså, Caleb skal køre en Turing-test på Ava (Alicia Vikander) som “robotten” hedder, og komme med sin dom i løbet af de syv dage han har til sin rådighed..
Ex Machina udvikler sig til et fint psykologisk drama, med thrillertendeser, for hvem er det egentlig der bliver testet? Kan man stole på en robot eller dens skaber? Og hvem er Kyoko (Sonoya Mizuno), Nathans ej-engelsktalende assistent? Og hvad sker der lige for Caleb som begynder at drømme om Ava, som i at han bliver forelsket i “hende”. Tilmed lover han hende, trods Nathans strenge ordrer om det modsatte, at han vil tage hende på en tur ud af laboratoriet, så hun kan opleve naturen og livet udenfor. Man kan så ikke på nogen måde fortænke Caleb i at blive forelsket i Ava :P
Man må sige at det kører for Alicia Vikander. Hun var med i The Danish Girl (som hun fik en Oscar for), hun er med i Jason Bourne (som har premiere her om 10 dage) og indenfor de næste måneder er hun med i The Light Between Oceans (hvor hun spiller overfor ingen ringere end Michael Fassbender) samt Tulip Fever (hvor hun spiller mod Christoph Waltz). Udover det er hun en godte, der trods hendes næsten androgyne skikkelse ser umanerligt tiltalende ud :P Der er ikke noget med voldsomme kurver her, som fx. Kim Kardashian, med derimod er hun petit og fiks, lidt som en moderne udgave af Audrey Hepburn :)
Her i Ex Machina gør Alicia det også glimrende som den gådefulde robot. Domnhall Gleeson, som vi jo kender fra hans fine rolle i The Revenant, fungerer glimrende som den lettere naive programmør, som får ørerne i maskinen og bliver udfordret på flere fronter. Oscar Isaac er også fin i rollen som den skrupelløse ejer af søgemaskinegiganten … nej det er ikke Google, men det kunne det lige så godt have været. Han (mis)bruger, i modsætning til Google (host, host), al den information som hans søgemaskine giver ham, bl.a. til at programmere Avas AI samt til at overvåge alt og alle, på ALLE tidspunkter.
Filmen indeholder nogle sindssygt flotte naturscenerier og er optaget på flere lokationer i Norge samt i Pinewood Studierne i London. Den er underspillet og indeholder ikke de store armbevægelser eller action … lige bortset fra den absurde dansescene :) Ellers er kameraarbejdet stilrent og lækkert. Musikken … tja, jeg bemærkede slet ikke musikken, så den må have været god. Filmen indeholder langt flere niveauer end øjet måske lige fanger i første omgang, så det er nok en film der skal genses. Specielt er slutningen lidt speget … igen på flere planer, som jeg så ikke skal komme ind på her.
Fik du ikke set Ex Machina da den gik i Cinemateket i det spæde forår, kan jeg kun anbefale dig at få et prøveabonnement på Viaplay, eller købe den på iTunes, og få den set ASAP. Det vil du ikke fortryde, hvis du da kan lide intelligent SciFi. Ex Machina får fire store stjerner.
Se mere på min blog: blog.inils.dk
For det første er emnet meget interessant. Har man bare set Spielbergs AI. Så kender man lidt til emnet. Filmen er bedre end AI, og fungere ganske fint. Skuespillet er i top, især Oscar Issac, han er mildest talt fremragende! Plottet er en vigtig ting af en film, den holder det meste igennem. Dog er hele slutningen lidt noget bras! Jeg kan ikke sætte mig ind i karakterenes handlinger, og det bliver en smule rodet. Det er muligvis et tegn på en klaustrofobisk tilstand, som de er i. Men alligevel så føler jeg ikke helt, at det giver nogle mening. Og helikoptermanden? Hvad tænker han i den situation? Slutningen er ikke helt overbevisende, men når det så er sagt. Så er filmen underholdende, og skræmmende. Og ender mere brutalt i forhold til Spielbergs AI.
Har lige set denne film og... wow, wow, wow. Helt usammenlignelig inden for robotfilms genren. En film jeg absolut MÅ og SKAL se igen! Og nok før end senere.
Er den et mesterværk? Det ved jeg ikke, men den er i særdeleshed godt skruet sammen, og hænger i den grad fast efter man har set den. Nu har A.I. (filmen) fået kamp til stregen. På én og samme tid en fascinerende og skræmmende film. Ville ønske jeg kunne give den mellem 5 og 6 stjerner, for jeg er meget i tvivl.
Alex Garland's oplæg og film er et på en gang dristig, elegant, original, intelligent, fængslende og dybt fascinerende kammerspil - emotionelt, filosofisk såvel som filmisk. En thriller, et trekantsdrama og en moderne Frankensteins monster historie. En på alle måder vellykket og tankevækkende sci-fi film. Jeg skal helt tilbage til 'Blade Runner' for at pege på noget der er lige så godt indenfor genren. Alicia Vikander's Ava vil gå over i filmhistorien.
Det eneste spørgsmål er: Hvorfor fik danskerne i almindelighed ikke lov at se denne årets mest interessante film i biografen?
Svar: For at give plads til f.eks. 'Fars Sygt Fede Bilferie', 'Pixels' og 'Ted2'. Det er ganske enkelt tragisk! Hoveder må rulle hos den danske filmdistributør der lod denne filmperle glide forbi og direkte ud på DVD/VOD.
En STOR tak til Cinemateket for at vise den på det store lærred som månedens film i februar 2016. Bedre sent end aldrig.
Jeg elsker "Ex Machina" og er glad for at Cinemateket gav mig muligheden for at se den. Det er ærgerligt at den ikke har fået større anerkendelse til Oscaruddelingen, for den fortjener mere end den har fået.
Skuespillet er rigtig godt, især Alicia Vikander der "nailer den" som AI. De visuelle effekter er utrolig smukke og flot lavet!
Den er dog lidt speciel, nok derfor den har fået genren "psykologisk thriller", men den kan klart anbefales til folk der gerne vil se en smuk og veludført film.
Når man går fra biografen efter at have set denne super interessante film, så slår det en hvornår vi vil se AI's rende runt i gaderne, overtage job, optræde som politirobotter og udkæmpe krige.
Ingen tvivl om at dette kommer....kun et spørgsmål om hvornår..!!
Desuden er den filmet et virkelig heftigt sted som helt ubeskriveligt flot og kun forbeholdt de meget få...og super rige!!
Jeg må skrive har set filmen 2 gange på dvd, fordi jeg havde en snak med en af mine venner om detalje.
Den er interessant , for tænker hvor godt kan du lave en robot...
Filmen har flere gode scener, især slutning en it nørd er fanget af teknologien, en robot har friheden men til at gøre hvad?
Vikander spiller overbevisende godt.
Smuk natur.
... Hvorfor sætter de den overhovedet op nu?
Er der virklig penge at tjene på en film der har været tilgængelig på blu-ray siden august sidste år?
Filmen kan pt købes på cdon.com for 99,-kr, eller du kan leje den på Blockbuster for 39,-kr.
Dette er ikke en film der kræver stort billede eller stor lyd. Spar pengene og se den der hjemme.
Bruger anmeldelser (27)
Skriv din egen anmeldelse