Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Evolution

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en knugende og tvetydig stemning. Den indeholder en række scener med børn der enten isoleres eller omgives af følelseskolde voksne i trøstesløse omgivelser. I andre scener udsættes børn for sære medicinske eksperimenter, eller er vidne til urovækkende og uforståelige optrin. Da filmen har et roligt forløb og ikke indeholder eksplicit vold, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Under hensyntagen til denne gruppe får filmen derfor 15-års grænse.

Se mere på medierådet.dk
23.06.2016
| |
1 time 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Évolution
|
Versioner: se alle
2D, FFM16
|

I den franske gyser 'Evolution' bor den 11-årige Nicolas sammen med sin mor i en landsby udelukkende beboet af kvinder og unge drenge.

På et hospital ikke langt derfra udsættes børnene på regelmæssig basis for mystiske medicinske behandlinger, uden at nogen stiller spørgsmålstegn.

Da Nicolas en dag finder en død dreng i havet, begynder han dog at undre sig. Hvorfor skal han og de andre udsættes for eksperimenter, og hvad går de egentligt ud på? 

'Evolution', der er en mørk rejse ind i barndommens mærkelige verden af fantasi og ængstelse, instrueres af Lucile Hadzihalilovic. Kvinden med det svært udtalelige navn er bedst kendt som manuskriptforfatter på Gaspar Noés ligeledes dystre og foruroligende Enter the Void fra 2009.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (14 votes)
3.8
4.3

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Tænk på en kombination af den danske maler Michael Kviums psykiske vanskabninger og instruktøren David Cronenbergs forkærlighed for kropslige transformationer ..." (Kristian Lindberg)

  • Jyllands-Posten

    "'Evolution' er en symbolladet, halvt surreel kropshorrorfilm, halvt naturalistisk undervandsdrama, der giver masser til eftertanken." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Et smukt billeddigt med horrorelementer, hvor det menneskelige og andre arter bogstavelig talt og symbolsk udvikles ind i hinanden." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Evolution' er et surrealistisk mysterium, som man selv skal rode rundt og trænge ind i ganske langsomt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Niclas Dalby

Mere end et årti er gået siden Lucile Hadzihalilovic fik sin debut med Innocence, en fransk dramafilm løst baseret på Frank Wedekind’s novelle Mine-Haha, or On the Bodily Education of Young Girls. Filmen er ganske underlig og bestemt ikke for alle og i år er den kvindelige instruktør tilbage med endnu en yderst mærkværdig og utrolig unik skildring af puberteten og en naturlig evolution, der er vendt på hovedet.
Ikke meget info kan findes om filmens tilblivelse og den fik da også sit største søgelys ved diverse filmfestivaler i stedet for biograferne. De mest kendte skuespillere i filmen er henholdsvis også Julie-Marie Parmentier, der nok er bedst kendt for hendes rolle i Les adieux à la reine samt Roxane Duran, hvis største rolle har været i Michael Haneke’s The White Ribbon fra 2009. Det er derfor heller ikke på de store navne denne film skal sælges, men i stedet dens artistiske syn på noget, der normalt anses som tabu blandt mange i Hollywood – undertrykkelse, graviditet, identitet og pubertet.

Filmens handling udspiller sig på en øde ø midt ude i ingenting bosat af en gruppe unge drenge og ligblege kvinder, der styrer et hospital. Der er en betydelig aldersforskel mellem drengene og kvinderne og med det absolutte fravær af mænd på øen er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer og det gør filmen tydelig tegn til at vise tidligt. Vi følger én af de unge drenge, Nicolas, der en dag finder et lig på stranden og begynder at stille spørgsmål til sin rolle og identitet og da han en dag følger Julie-Marie Parmentier’s karakter ned på en forbudt strand, ser han noget, der ændrer hans liv for altid på øen.
Der er ingen tvivl om at Évolution er den absolut mærkeligste film jeg har set i år. Store dele af filmen er uden dialog eller musik og hviler på den mørke og tunge natur, der omringer øen. Filmen har derfor en underlig og til tider uhyggelig stemning, der hele tiden ligger under vores hovedperson og lurer. Man ved aldrig hvor denne uhygge bærer os hen og da vi kun ved det, som vores hovedperson ved, så stilles der ofte mange spørgsmål, der ikke nødvendigvis nogensinde bliver besvaret. Historien fortælles derfor gennem karakterernes handlinger og søgen efter svar, hvilket kan gøre den svær at følge til tider, men samtidig interessant på en helt unik måde.
Dette skyldes især de temaer, der tages op i filmen og hvordan de bruges til at fortælle historien. Filmen spiller på de mandlige fantasier om penetration, deres usikkerhed og frygt for graviditet og forandringer samt fobier for uigenkendelighed af sin egen identitet. Det er dog ikke det eneste filmen prøver at tackle, for selvom den udspiller sig på en øde ø, så prøver Lucile også at komme ind på fremtiden og den identitetskrise, der måske vil komme til at ramme os og det kan især ses på biologien i filmen. Filmens store twist, der ikke nødvendigvis er et twist for handlingen, men for historiens fortælling, er, at drengene i filmen gennem omvendt evolution er de, der bærer fremtidens generationer og det er denne identitet Nicolas prøver at finde svar på og spørge ind til blandt andet ved hjælp af Stella, der finder hans nysgerrighed interessant og farlig.
Det lyder som en stor mundfuld og det er det da også, for selvom Lucile prøver at fortælle historien gennem billeder og minimal dialog, så er budskabet ikke altid lige nemt at dreje. Lucile har med Évolution skabt en film, der ikke blot er interessant, men også dybt frustrerende, da den spiller på vores trang til at søge svar – det er bestemt ikke alt i filmen, der bliver besvaret, hvilket blandt andet skyldes drengenes frygt. Vi får kun besvaret de spørgsmål Nicolas får kendskab til og det er ikke noget, vi er blevet vant til med film i dag. Det er netop denne tilgang til filmen, der gør, at den til tider føles for artistisk og svær at tyde, for selvom dens temaer er vigtige og fremstillingen unik, så har det ikke nogen stor slagkraft, da man konstant prøver at tyde scenerne og komme ind i hovedet på personerne.

Évolution er bestemt ikke for alle – måske endda ikke for særlig mange. For selvom filmen er fantastisk smuk filmet (scenografien er helt enestående), så får historien aldrig den virke, som Lucile nok havde tiltænkt. Både Max Brebant, Roxane Duran og Julie-Marie Parmentier gør det godt med det materiale, der er dem udleveret, men det kan være svært at se, hvor historien vil tage dem hen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.