Cookie- og Privatlivspolitik

End of Watch

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
29.11.2012
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
End of Watch
|

I action-dramaet 'End of Watch' har politiassistenterne Taylor (Jake Gyllenhaal) og Zavala (Michael Peña) til opgave at patruljere i den kriminalitetsplagede bydel South Central i Los Angeles.

De har arbejdet tæt sammen i årevis og er blevet bedste venner, med alt hvad det indebærer af smådrillerier og provokationer i patruljevognen. Men så snart politiradioen kalder, afløses humor af alvor, og de to betjente må udvise kynisme og professionalisme, hvad enten det er husspektakler, ildebrænde, skyderier eller andre forstyrrelser af ro og orden.

Så en dag kommer Taylor og Zavala på sporet af noget rigtig stort med forbindelser til den mexicanske underverden.

'End of Watch' er på mange måder en hyldest til det farlige stykke arbejde, de amerikanske betjente udfører i de mest voldsramte byer. Den er samtidig en opdateret version af buddy-filmgenren, der omfatter film som '48 Hrs.' (1982), 'Lethal Weapon' (1987) og 'Rush Hour' (1998).

Filmens stil er en moderne blanding af video-æstetik, mini-kameraer på politibetjentenes uniformer og konventionel fotografering.

I de to altoverskyggende hovedroller i 'End of Watch' finder vi Jake Gyllenhaal, der slog igennem som Donnie Darko i filmen af samme navn fra 2001, og hans medspiller Michael Peña kender man fra multiplotfilmen 'Crash' (2004).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (194 votes)
4.4
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... balancen mellem mørke og lys, drengerøvsmanerer og oprigtige følelser, sjov pingpong og blodig alvor er med til at hæve 'End of Watch' over mængden af actionthrillers. [..,] Det er spændende til det allersidste - og overraskende rørende." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... hæver sig milevidt over den gennemsnitlige amerikanske actionfilm. For det første tror vi på politi-kammersjukkerne... Og for det andet holder både manuskript og instruktion hele vejen igennem den svære balance imellem action, vold og så de få stille øjeblikke, der minder os om, at selv de sejeste hverdagshelte også har tid og evne til at tænke og føle." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Historien er på den ene side et sympatisk (helte)portræt... der som sådan er ganske fermt skruet sammen, men på den anden side aldrig hæver sig over klichéerne fra dusinvis af andre politifilm..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Man bliver aldrig træt af at se de to mænd småsludre, halvfilosofere, pjatte og sætte livet på spil for hinanden. [...] Det er de hurtige, håndholdte og hårrejsende realiteter, ... der efterlader blå mærker i hukommelsen." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'End of Watch' er uden den næsten endeløse række af klicheer, man kender fra de fleste politifilm. Her er ingen endimensionelle figurer, men underholdende dialoger og realistisk spænding..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det nye er formen. [...] Found footage-formen er anstrengende, men giver unægteligt filmen intensitet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmFyr

Tror jeg skal en tur forbi biffen til jul :D

KYLLE

venter med at bestemme mig til jeg ser en anmeldse
men tror nu nok at det er noget der kunne blive fedt

Wayne

føles temmelig autentisk, på den måde den er optaget lidt i stil med Cloverfield - bare meget mere realistisk.

karsten

Den ser sgu meget intens ud.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.