Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

En chance til

Tilladt for børn over 15 år
Filmens grundstemning er knugende og trist, og der er adskillige scener med vold, stoffer og med ulykkelige og desperate mennesker. I flere scener slås og mishandles en kvinde af sin kæreste, og gentagende gange ses en vanrøgtet baby samt et babylig. I en scene forsøger en kvindelig hovedfigur at tage sit grædende spædbarn op, men hun tvinges med vold til at give barnet fra sig, og man ser efterfølgende barnet, som er smurt ind i afføring, blive ladt alene på gulvet i et badeværelse, mens forældrene forbereder et heroinfix. På baggrund af filmens grundlæggende trøstesløse og dystre stemning samt de barske voldsskildringer, vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
15.01.2015
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
En chance til
|
Versioner: se alle
2D, 2D - m/danske tekster
|

Dramaet ’En chance til’ handler om de to politibetjente, Andreas og Simon, der har vidt forskellige tilværelser. Hvor Andreas nyder livet med sin smukke hustru og nyfødte barn, dulmer Simon sin smerte fra et forlist ægteskab ved at tage på stripklub og drikke sig fuld.

En rutineopgave tager en uventet drejning, da de bliver kaldt ud til husspektakel hos et junkiepar, hvor Andreas finder en forsømt baby. En familietragedie presser den ellers retskafne betjent til at begå en handling, der sender Andreas på vej mod afgrunden.

Susanne Bier følger op på succeskomedien Den skaldede frisør med et drama om skyld, retfærdighed og moralske dilemmaer. Ikke fremmede temaer for danskeren, der modtog en Oscar for Hævnen, hvor lignende temaer var på dagsordenen. Fælles for hele hendes filmografi er også sansen for den skrøbelige familie som set i fx Brødre, og den synes endnu mere vakkelvorn i ’En chance til’.

Denne gang har hun hyret Nikolaj Coster-Waldau til hovedrollen som Andreas, og Ulrich Thomsen spiller hans makker og gode ven. Nikolaj Lie Kaas spiller den aggressive junkie, Tristan, mens fotomodellen Lykke May Andersen spillefilmsdebuterer som hans forslåede kæreste, Sanne. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (491 votes)
4.4
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er en god historie, som indeholder indtil flere overraskelser [...] Når det hele truer med at tippe over i den lidt for melodramatiske grøft, reddes Susanne Bier dog af sit helt fantastiske skuespillerensemble..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "'En chance til' er ikke nogen dårlig film, men det er skuffende, at det ikke er blevet en bedre film." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "'En chance til' er muligvis en film om kontroltab, men er så gennemkontrolleret i sin udførelse, at det eneste man taber, er publikums opmærksomhed. Og det er ikke skuespillernes skyld, for de gør skam, hvad de kan." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Alt i ’En chance til’ bliver skåret ud i store firkantede klodser, smidt lige i fjæset, stoppet ned i halsen, så man – hjææælp – ikke kan få vejret." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Susanne Biers film om retten til forældreskabet er for konstrueret til at blive andet end en god idé på papiret." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det er en film, som tror, at alle voldsomme effekter skaber voldsom effekt." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "I formel forstand er det en meget smuk film. Problemet ligger nede i historien. [...] Bier er fortsat formens mester, men næste gang må løsningen godt blive personlig." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lulu

En efter traileren at dømme god og spændende film med gode stjerne skuespillere som bla Nicolaj Coster Waldau og Nicolaj Lie Kaas.
Jeg glæder mig til at sidde med tilbageholdt åndedræt og både gyse og knibe en tåre..

Ulla

Det gode ved denne film er de gode skuespils præstationer af alle. Positivt overraskelse over Lykke May Andersen. Men filmen er så urealistisk så det gør ondt.

Tukas2450

Rammer lige i <3

mia

Jeg så filmen i går, trods dårlige anmeldelser. Og som altid, holdt min tese endnu en gang: Dårlige anmeldelser=fantastisk film☺ Det var en fremragende film, med fantastiske skuespil præstationer!!! Der var nogle virkelig overraskende ting i løbet af filmen, der fik mig helt ud på kanten af sædet. Det er sjældent det sker. Jeg plejer altid at regne det hele ud, men bestemt ikke i denne film.Tak for det☺Til gengæld synes jeg det var synd at Lykke Mai havde fået rollen som narkoman. Hun ER jo ikke skuespiller, og spillede alt for overdrevet og karikeret. Øv for det, når man nu tænker på hvor mange
dygtige unge skuespillere vi har i Danmark. Men kendisfaktoren vejede åbenbart mest. Men det er også det eneste minus i denne glimrende film.

Jesper Stormuser/1223281

Den bedste film jeg længe har set. Måske skal man have haft angsten for at miste meget tæt inde på livet, set i forhold til filmens tema, for at kunne sætte sig ind i de forestillinger Coster-Waldau gør sig, da han agerer som han gør. Han er besat af sin kones lykke og som vi alle ved gør desperate mænd desperate ting. fantastiske skuespillerpræstationer og særdeles godt klippet sammen. Super film

Jens Kirk

............fantastiske skuespilpræstationer hæver dog filmen op på 4 stjerner. Susanne Bier har tydeligt noget på hjerte, men fortællingen fungerer desværre ikke helt. Det kunne jeg ellers godt have undt denne film og dens fantastiske hold af stjerneskuespillere. Og så er jeg imponeret over Lykke May Andersen, der har præsteret en flot spillefilmsdebut.

Anne Metteuser/55891

Da det par, som sad bag mig i biografen, hviskede - det er vist en syg film, vi er kommet ind at se - havde jeg lyst til at vende mig om og give dem ret. Den var nærmest splat-agtig dramatisk med usømmelig omgang med barnelig. Skuespillere var tilgengæld dygtige, må jeg indrømme.

Jimmi

...og denne film gjorde alt andet end det!

Der er ikke noget bedre end når man kan føle med skuespillerne eller man får klumper i halsen over en film.

ALT i denne film er SÅ overdramatiseret at det er helt pinligt.

Og at man har samlet det helt store hold af store skuespillere har tilsyneladende heller ikke betydet noget.
Coster-Waldau har åbenbart kun 1 karakter han kan spille - for han er nærmest identisk med hans rolle i Nattevagten.

Og er det bare mig... eller er de ikke ualmindelig afslappet overfor afføring??

Mariahyra

Det er mange år siden jeg har set Lie Kaas spille så fremragende! Generelt syntes jeg, at skuespillerne leverer den ene fremragende præstation efter den anden.

Men... Hvor "Efter brylluppet" tog mig med storm, er jeg lidt mere ambivalent med denne film. Syntes at jeg bliver styret meget i en retning og på tvunget nogle stemnings-følelser.

Tinauser/860564

Spækket med stjerner, men det kan desværre ikke løfte en historie, der virker inspireret af politimanden og schæferhunden Thor krydret med et par junkier.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.