Science fiction-filmen 'Elysium' foregår i 2154, hvor menneskeheden er delt i to.
Den ene og yderst velhavende halvdel lever et paradisisk liv på den enorme rumstation Elysium, hvor selv alvorlige sygdomme kan elimineres, imens størstedelen må tage til takke med den voldsomt overbefolkede og i princippet ødelagte jordklode.
Staten har derfor indsat den ubarmhjertige Secretary Rhodes til at holde Elysiums beboere stærkt adskilt fra Jordens befolkning, der til stadighed forsøger at skaffe sig illegal adgang til det forjættede land i himlen.
Midt i det hele står den tidligere straffede Max De Costa, som modvilligt må acceptere en mission for at redde sit liv, men som måske kan bringe menneskehedens to vidt forskellige verdener i balance.
I 2009 debuterede sydafrikaneren Neill Blomkamp med den vildt originale og tilsvarende voldsomme science fiction- og samfundssatire, 'District 9'. Filmen overraskede alt og alle med stor kunstnerisk og kommerciel succes til følge, og nu, først fire år senere, er instruktøren klar med ’Elysium’, der med god grund kan kategoriseres under "Længe ventede begivenheder".
Matt Damon (The Bourne Ultimatum) spiller hovedrollen i 'Elysium' som manden, der udfordrer verdens urimelige indretning og tager kampen op med den kyniske Rhodes spillet af Jodie Foster (Panic Room). Der er desuden roller til Alice Braga (Predators), William Fichtner (Armageddon) og ikke mindst Sharlto Copley, der fik sit gennembrud med hovedrollen i District 9.
Endelig en film, hvor jeg sad hooked foran skærmen fra start til slut!
Tak for det!
Niel Blomkamp gjorde sig i den grad bemærket med District 9, så naturligt nok forventede jeg at hans næste sci-fi film var mindst ligeså seværdig.
Elysium formår desværre ikke at opretholde en fangende historie, da den ender med at blive kedelig og ikke fastholder dig. Filmens set-up virker tynd, hvilket er ærgerligt, da opskriften er god nok, men det er brugen af ingredienserne, som ikke får filmen til at smage af det den skal og derfor ikke efterlader et mindeværdigt smagsindtryk.
Skuespillerne gør det skam godt nogle steder, men så fejler Blomkamp også i skildringen af personerne og det gør desværre at de ikke virker så spændende. Jeg følte i den grad, at Sharlto Copley var den person, der levede sig mest ind i rollen og jeg nød når han kom på skærmen, da han viste sand indlevelse og nok havde den karakter, som jeg følte var mest interessant. De andre faldt lidt i baggrunden og det er ærgerligt eftersom jeg godt kan lide Matt Damon.
Filmen er bestemt seværdig og spækket med lækre effekter, men så stopper den også der. Det er glimrende sci-fi action, men Ikke den mesterfilm det kunne have været og tilknytningen til personerne er nærmest ikke eksisterende sammen med det tynde plot.
En film som aldrig rigtig griber en, den bliver ikke rigtig spændende.Hverken hovedpersonerne eller bipersonerne er særlig interessante og man føler aldrig rigtig med personerne selv om de ihærdigt prøver og så er den ret forudsigelig. Jeg kedede mig.
Den er ikke på højde med Distrit 9 - men der er klare paralleller.
Vi er i en fremtid, hvor ikke alle har lige adgang til ressourcerne. Et spirende oprør sættes i gang ved en nødvendighed.
Min største anke ved filmen er at jeg ikke helt er overbevist af Mat Damon og hans karakter - og jeg bliver aldrig grebet af historien om kvinden og det syge barn. Neill Blomkamp svigter simpelthen i personskildringen, og så ender en film med stort potentiale med at gennemsnitlig i stedet for noget som kunne have endt som en klassiker.
Efter den i mine øjne totalt opreklamerede District 9, var det med en vis skepsis at jeg satte mig til rette for at se Elysium. Men som fan af de gode gamle action-80'ere blev jeg absolut ikke skuffet.
Filmen er gennemsyret af ned-på-jorden, befriende standard action fra ende til anden uden de store overraskelser. De forskellige hovedcasts præsenterer os ikke for noget vi ikke har set før, dog blev jeg lidt skuffet over Jodie Foster, der efter min mening ikke lever op til det man kunne forvente af hende. Jeg sad med fornemmelsen af at det havde været bedre, hvis hun kunne spille sig selv og ikke den påtagede franske figur.
Alt i alt en underholdende og filmisk flot film.
Måske ikke den mest imponerende historie, hvilket tydeligvis er filmens fokus. Men skuespillerne formår alligevel at præstere nogle meget gode performances, og tempoet var mere end udmærket. Synes da også, at actionscenerne var MEGET godt lavet, og Elysiums robotter var yderst realistiske. Kommer sikkert til at købe den på Blu-Ray uden at fortryde det.
Det er en god film overall jeg kan varmt anbefale den til andre som er intrasseret
Den var ikke fantastisk og nyskabende. Men en ok action film.
Man keder sig ikke, mens man ser filmen. Det er en flot film. Historien er dog forudsigelig og historien meget smal.
Er man til kopier a la Die Hard 172,3 hvor actionen er i højsæde men historien er stor set none-excistance, ja så er det lige en film for dig.
Sørger man der i mod efter noget lidt andet end District 9 fortyndet historie eller blot en lidt andet end en total forudsigelig historie, så spar pengene til DVD.
Eneste grund til 3 stjerne og ikke 2 var fordi den blev set i Imperial med 3D-lyd - og hold da op det rykker (y).
Gik lettere skuffede derfra, da jeg havde forventet lidt mere originalitet fra en så stor opslået film...
Bruger anmeldelser (61)
Skriv din egen anmeldelse