Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Due Date

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
06.01.2011
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Due Date
|

'Due Date' er en komedie med Robert Downey Jr. og Zach Galifianakis.

Peter Highman er en vordende far, hvis kones termin er om fem dage. Da han forsøger at flyve hjem fra et møde i Atlanta, går alt bare galt.

Peter får forbyttet sin mappe med en andens ved check-in i lufthavnen, og denne viser sig at indeholde stoffer. Han forklarer fejltagelsen og kommer om bord på flyet, men der kommer han i heftig diskussion med taskens ejermand, Ethan.

Peter og Ethan bliver smidt af flyet og får begge tildelt et flyveforbud. Gode råd er dyre – især fordi Peters tegnebog og bagage stadig befinder sig ombord på flyet! De to må nu på en tur som vil ødelægge adskillige biler, venskaber og Peters nerver …

'Due Date' er fra instruktøren af 'Tømmermænd i Vegas'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (487 votes)
4.7
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmen er langt mindre ambitiøs end Philips' forgænger 'Hangover' ... et dårligt, uforløst manuskript, der postulerer sin humor [og] sin karakterudvikling..." (Iben Albinus Sabroe) ()

  • Børsen

    "... en film man bliver i højt humør af, men den savner hjerte og indlevelse." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Utroligt nok er det folkene bag den hylende morsomme 'The Hangover', der også er ansvarlig for 'Due Date'. Men alle vittighederne må have været brugt op." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "... det [slår] aldrig rigtig gnister mellem Downey Jr. og Galifianakis, selv om [de] gør, hvad de kan med den forudsigelige historie." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Der er vittige indfald, men langt imellem dem, og i løbet af filmens halvanden time aftvinger de to skuespillere faktisk tilskueren en vis vrangvillig sympati." (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    "... savner [hverken] invaliderende slagsmål eller totalskade på motorkøretøjer med passagerer i; og den slags er vel altid sjovt? Problemet er måske, at [Downey Jr. og Galifianakis' karakterer] er umulige at holde af..." (Søren Vinterberg) ()

  • Weekendavisen

    "... anstrengende og stærkt episodisk, men fungerer i store træk efter planen." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Vegas

Normalt er jeg ikke en komedie-fan... og min 5'er er også kun givet på komedie-skalaen, ikke min normale rating skala... men den er bestemt 5-tallet værd. Det er typisk anmeldere at hade den slags film... men den leverer varen 100 % til dem der gerne vil ha gode replikker, et godt grin, vildt overdrevne stunts, masser af action og fantastisk kemi mellem skuespillerne... Robert Downey Jr. er altid en stjerne og Zach Galifianakis er godt på vej til at blive endnu en stor lysende stjerne på komediehimlen. Filmen er pengene værd, så gå trygt i biffen, men husk at spænde sikkerhedsselen, for det går vildt for sig! Go fornøjelse...

Snael

What..? Hvad sker der for anmelderne? Det må have været en anden film de har set. Den film jeg så - Due Date - var sindssyg morsom. Faktisk tror jeg aldrig jeg har grint så meget og højt under en film! Kan stærkt anbefale den hvis man ikke er bange for at blive lidt stødt (og muligvis traumatiseret for livet).

Lineuser/498753

Fed film - kan klart anbefales hvis man trænger til et godt grin :)

Daniel

Det er tydeligt, at det er instruktøren bag The Hangover, som har instrueret denne film. Den har nogle ret så sjove gags, og en fin historie. Skuespillet er glimrende, og man er godt underholdt, selvom den er lidt lang tid om at komme i gang. Man skal dog ikke forvente at sidde bagefter, med en hjerne der er blæst væk, på grund af en episk fortælling, med det bedste plot til dato. Nej, det er nok nærmere ens røv man skal ha erstattet, da den nok er grint i laser. Værd at se

Digestuser/37654

Udemærket film, men kan slet ikke følge med The Hangover. Den har sine momenter, men der er langt mellem dem. Hvis man bare vil ind og grine, findes der bedre film til jobbet

Januser/345506

Havde efterhånden ingen forventninger da medierne var hårde ved den MEN Robert D. Jr. skuffede (igen) ikke. Han er efterhånden en kaliber skuespiller som man kan vælge film ud fra. Siden Chaplin har jeg haft en ufattelig stor respekt for hans håndværk. Vi var 3 som så Due Date og vi var utrolig godt underholdt. Ikke verdens klasse MEN den blev et herligt pusterum i hverdagen. Behøver jeg nævne scenen i bilen med middel mod søvnløshed? (o:

Bonzuser/165248

Jeg blev absolut ikke skuffet over denne film, synes den var morsom hele vejen igennem og jeg fik ihvertfald rørt lattermusklerne..

Så jeg kan kun sige, hvis du har lyst til en sjov aften så tag ind og se den :o)

Frederikuser/246115

Man ser traileren "koldkæft en fed film".
men når man ser filmen opdager man at ALLE de fede
scener er mast sammen i traileren... derfor væltede jeg en lillesmule
skuffet ud af biografen

Anne

Virkelig sjov film, det er bare hele sammen spillet mellem Zach Galifianakis og Robert Downey Jr.

Maikenuser/541613

Rigtig god og underholdende film, med fantastiske skuespillere!
Min kæreste og jeg var begge enige om, at det virkelig er en film, man ikke må gå glip af! Rigtig god komedie.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter