Cookie- og Privatlivspolitik

Druk

Tilladt for børn over 11 år
Grundstemningen er indledningsvis humoristisk, men den bliver gradvist mere konfliktfyld og dramatisk. Der er en flere scener, hvor voksne bryder grædende sammen eller på anden måde er ude af fatning. I en scene er børn til stede under et voldsomt skænderi mellem deres forældre. I en anden scene må et barn tage sig af sin forælder, der er sanseløst beruset. Da filmen ikke indeholder vold og også er fortalt med varme og humor, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7 til 11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
24.09.2020
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Druk
|
Versioner: se alle
2D, Med danske undertekster, Med eng. undertekster (eng. subs), Babybio
|
Billetter


Den danske film 'Druk' handler om fire gymnasielærere, spillet af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe.

Dramaet tager udgangspunkt i tankerne fra en norsk filosof, der mener, at mennesket er født med en alkoholpromille, der er 0,5 for lav.

Gymnasielærerne, der alle er groet fast i deres tilværelse, beslutter sig for at igangsætte et eksperiment, hvor de dagligt og i arbejdstiden vil ramme en promille på 0,5. Resultaterne er slående, alt føles ligesom lettere og mere frit, men et alkohol-indtag hver dag er heller ikke uden konsekvenser.

'Druk' er den seneste film af Thomas Vinterberg, der selv kalder den for en slags hyldest til druk og livet selv. Man skal ikke forvente en løftet pegefinger, men derimod et nuanceret billede på alkoholkulturen i Danmark.

Filmen samler et A-hold fra tidligere Vinterberg-film: Mads Mikkelsen (Jagten), Thomas Bo Larsen (Festen), Magnus Millang (Kollektivet) og Lars Ranthe (Jagten). (copyright. kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (969 votes)
5.6
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "En stor del af æret for den mesterligt turnerende rejse i 'Druk' må tilfalde Mads Mikkelsen i en af sine bedste roller nogensinde. Grædende, dansende, drikkende, blander han Ole Jastrau og Jeppe på Bjerget." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen har gjort det igen." (Kristian Dam Nygaard)

  • Børsen

    "'Druk' er et solidt komediedrama om mandefællesskaber, og det er skønt at se en legesyg Thomas Vinterberg, der lader sine hovedkarakterer køre helt ud i overdrevet. Filmen er bedst, når den viser de fire venners indbyrdes sammenhold og fælles drive." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "'Druk' er barsk, flydende kost, der er drevet af desperation og had til konformitet og stiller en masse herligt opruskende, overrumplende og umoralske spørgsmål." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Der er bestemt fine momenter undervejs - som der altid er i Vinterbergs film - men som slingrende helhed hører 'Druk' til i den ende af værket, der er glemt, så snart festen er forbi." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er go' gammeldaws sjovhed. 'Druk' rummer bestemt også smerte og sorg og advarsler, men aldrig har Vinterberg skabt så let en film." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "'Druk' dribler med stor følelsesstyrke og med mesterligt spil af Mads Mikkelsen uden om de faldgruber, som en dramakomedie om dristige selskabslege blandt mænd i midtlivskrise kan dumpe ned i." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Jyllands-Posten

    "Thomas Vinterberg har instrueret en beruset drøm af en film, hvor tømmermændene konstant ulmer under den boblende overflade." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Mads Mikkelsen er magnetisk i rollen. Som et sort hul, der sætter tiden i stå og kvæler alt lys. Få mestrer det minimalistiske spil med så makrokosmisk et perspektiv som ham." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm [...] har skrevet en mageløs film, der formelt set handler om alkoholens potentiale. Pandoras æske bliver flået helt op og indholdet undersøgt i detaljer. Velsignelse, forbandelse, afhængighed. Hvis De kun ser én ny dansk film i år, skal det nok være 'Druk'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Allan Heck

er en virkelig fed film. Den er fyldt med dygtige skuespillere, den er sjov og ikke mindst giver den stof til eftertanke. Jeg blev tillige ledt en tur ned af memory-lane, til den dejlige tid, hvor jeg selv fik studenterhuen på. Klar anbefaling herfra :-)

Julie

Super god film! Elsker alle skuespillerens karakterer. Og hvis man har gået i gymnasiet vækker den både minder og er en film man kan relatere til på en eller anden måde! Anbefaler den 100% gå ind og se den!

Cathrine

En film der vækkede alle følelser. Utrolig spændende historie sat sammen af forskellige aspekter der gør den underholdende, følelsladet og ikke mindst intressant!
En film der skal ses igen!

Frida

Mads Mikkelsen gør det, som altid, helt fantastisk i denne underholdende men også rørende film! Et must see i de regnfulde efterårsmåneder!

Trine

Du skal ikke snyde dig selv for at tage ind og se denne film, for den er virkelig fantastisk. I DRUK følger vi fire gymnasielærere, hvor deres tilværelse er begyndt at træde vande. De beslutter sig derfor for at eksperimentere med indtagelse af alkohol i arbejdstiden ud fra præmissen om at mennesket. er født med en halv promille for lidt i blodet. DRUK viser både, hvordan alkohol giver både unge og udbrændte personer et åndehul til at kunne trække vejret ordentligt og få et break, men også hvordan alkohol ikke kun er et lykkemiddel til at få en pause fra hverdagen og have 'a good time', men også hvordan den kan ødelægge folks liv.

Claes

Vinterbergs DRUK er den bedste danske film i mands minde.

Mathias

I min optik, så er Druk den bedste danske film siden Jagten, som også Thomas Vinterberg stod bag.

Mesterligt sammenskruet historie med nogle formidable præstationer af skuespillerne, hvor i særdeleshed Mads Mikkelsen (som altid) springer i øjnene. Lars Ranthe, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang fuldender dog et rigtig godt firkløver, hvor særligt sidstnævnte overrasker særdeles positivt.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at denne film skal være Danmarks Oscar-kandidat.

Michael

Igen viser Vinterberg hvilket tårnhøjt niveau han opererer på.
En fremragende film som rammer alle følelser.

Fremragende præstationer af hele castet. Denne film må være selvskrevet som Danmark Oscar nominering næste år

Mathias

Fremragende film, hvor man kom hele følelsesregisteret igennem undervejs i filmen.
Meget dygtigt skuespil af alle, især de 4 hovedroller.
Filmen skildrer egentlig det danske samfund på godt og ondt og man kunne relatere til mange situationer undervejs.
Filmen var sjov, rørende, alvorlig, sørgelig, interessant og smuk.
Kan klart anbefales til folk +15 år.
Alt i alt vil jeg give 5 ud af 6 stjerner.

Maja

En fantastik film som giver et meget realistisk billede af den danske drukkultur. Virkelig imponerende leveret af skuespillerne, og musikken komplimenterede handlingen hele vejen igennem.
Jeg har dog lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skal tage med mig fra filmen, men jeg vil stadig anbefale den, fordi man føler sig underholdt og rørt hele vejen igennem filmen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.