Oscar-vinder Thomas Vinterberg er ofte vendt tilbage til de temaer og relationer, han undersøgte i sin 37 minutter lange og aldeles fremragende debutfilm, ’Drengen der gik baglæns’, om det at savne.

9-årige Andreas træder ikke på streger, når han går på fortovet. Han dunker sig ind imellem besværgende for brystet, når han skal beskytte sig. Andreas bærer på noget ubærligt.

På deres mors fødselsdag optrådte han og storebror Mikkel med en vittighed, der vakte stor succes. Alle havde det skægt, og Andreas blev fuld i Martini. Næste morgen ville deres far på sin motorcykel køre Mikkel i skole, men et færdselsuheld dræber Mikkel og giver faderen en gipskrave og et plaget sind. Familien flytter til et nyt hus for at begynde på en frisk, men hverken det nye hus eller den venlige nye skoleklasse kan dulme Andreas' store sorg.