Vi har nok alle siddet og flæbet lidt til Robin Williams´ undervisningsseancer i ‘Døde poeters klub´, men allerede i 1971 lavede iranske Bahram Beyzaiden filmen, ‘Downpour’, der definitivt punkterer myten om elevernes hjerter som noget, der kan vindes med iver og idealisme.
En ung skolelærer, Hekmati (Parviz Fannizadeh), siger ja til et job på en skole i den fattige sydlige del af Teheran. Han ønsker sådan at lykkes med undervisningen, men kæmper mod fordomme og forståelseskløfter. Det er, som om verden bare ikke VIL forstå hans projekt.
‘Downpour´ er bevægende, vittig og vidunderligt instrueret – en usædvanlig kombination af neorealisme og politisk symbolisme.
Filmen står som et af iransk films uopslidelige mesterværker. Efter revolutionen blev filmen stemplet som skadelig og destrueret, men heldigvis tog Martin Scorseses World Cinema Foundation i 2011 kærlig hånd om den eneste tilbageværende kopi af filmen, instruktørens egen. Efter 1.500 timers restaureringsarbejde hos laboratoriet L´Immagine Ritrovata i Bologna (støttet af Doha Film Institute) kan den nydes i den form, den fortjener.
En ung skolelærer, Hekmati (Parviz Fannizadeh), siger ja til et job på en skole i den fattige sydlige del af Teheran. Han ønsker sådan at lykkes med undervisningen, men kæmper mod fordomme og forståelseskløfter. Det er, som om verden bare ikke VIL forstå hans projekt.
‘Downpour´ er bevægende, vittig og vidunderligt instrueret – en usædvanlig kombination af neorealisme og politisk symbolisme.
Filmen står som et af iransk films uopslidelige mesterværker. Efter revolutionen blev filmen stemplet som skadelig og destrueret, men heldigvis tog Martin Scorseses World Cinema Foundation i 2011 kærlig hånd om den eneste tilbageværende kopi af filmen, instruktørens egen. Efter 1.500 timers restaureringsarbejde hos laboratoriet L´Immagine Ritrovata i Bologna (støttet af Doha Film Institute) kan den nydes i den form, den fortjener.