Cookie- og Privatlivspolitik

Divergent

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående anspændt og konfliktfyldt stemning. Der bliver stadigt flere scener med nervepirrende udfordringer for hovedpersonen og med vold i form af kampe med næver og våben. I en række scener følger vi også hovedpersonen ind i hendes værste mareridt, hvor bl.a. drukning truer. Volden udvikler sig i stadig større skala hvor vi også ser personer, som står hovedpersonen nær, blive dræbt. Da volden imidlertid ikke er udpenslet og da den udspiller sig i et urealistisk science fiction-miljø, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
10.04.2014
| |
2 timer 19 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Divergent
|

Filmen 'Divergent' foregår i en nær dystopisk fremtid, hvor Chicagos befolkning er opdelt i faktioner - de uselviske, de intelligente, de fredelige, de ærlige og de frygtløse.

Da teenagepigen Tris Priors skal tildeles sin faktion, viser det sig, at hun er en afviger, der besidder samtlige egenskaber. Opdagelsen gør Tris til samfundsfjende og introducerer hende for en mørk side af det tilsyneladende fejlfri system.

Truet på livet og med en viden, der kan ændre menneskehedens virkelighed, må Tris nu stole på en hemmelig oprørsgruppe - heriblandt den mystiske og sært dragende Four.

Den debuterende forfatter Veronica Roth ramte en guldåre med sin bogtrilogi bestående af ’Divergent’, ’Insurgent’ og ’Allegiant’.

Science fiction-bøgerne er med sin fremstilling af et brutalt fremtidsunivers, hvor mennesket er reduceret til en brik i et udspekuleret spil, nem at sammenligne med andre ungdomsorienterede roman-til-film-successer som ’The Hunger Games’ (2012), og det er derfor ikke underligt, at der også er planer om at filmatisere de sidste to bøger.

Hovedrollen i 'Divergent' spilles af Shailene Woodley, der allerede et velkendt navn med en anmelderrost præstation i ’The Descendants’ (2011) bag sig. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (640 votes)
4.9
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Desværre er alt i 'Divergent' så overforklaret, for at sikre at også nytilkommere til Roths univers er helt med, at fortællingen bliver unødvendigt langtrukken og lidt stiv." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] endnu et teen-hit - mens vi venter på det næste afsnit af 'The Hunger Games'." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Er du til 'The Hunger Games' er den her nok lige noget for dig." (Hans Bjerregaard)

  • Jyllands-Posten

    "[...] et berusende univers, der folder sig flot ud i [...] bjergtagende billeder." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] hep herfra for en kvindelig kriger, som modbeviser at action kun er for drenge." (Sophie Engberg Sonne)

  • Radio24syv

    "En film der tager sit forlæg og sin målgruppe seriøst, og det er et kæmpe plus. Men den har ikke de samme gode action-scener som 'Hunger Games'." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "Der er noget tryghedssøgende og derfor middelmådigt over filmen. Man vil ikke hægte nogen af." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Karne

Det var også lidt ærgerligt de havde udeladt de blodige scener fra bogen (ikke for at lyde som en psykopat)

natascha

helt igennem fantastisk film! skuespillet er fejlfrit og man kan ikke undgå at forelske sig i de to hovedkarakter tris og four. jeg elsker divergents univers og dens plot. og hvad så at den måske her det samme koncept som the hunger games? mange film minder om hinanden,men hvis man virkelig kan lide begge film burde man også at kunne skelne dem fra hinanden. jeg synes det er en fanatisk film som man næsten bliver helt besat, og er det ikke det en god film skal?

Pernille

Var inde og se den til forpremieren i onsdags, og den var virkelig god! Den kan klart anbefales, og har også planlagt at se den 4 gange mere. :)

Lærke

Divergent er en utrolig film det er en af mine ynglings film ever
den er virkelig fantastisk. hvis du ikke har set den så skal du helt sikkert se den. <3

Amanda

Denne film er fantastisk. Jeg har læst hele serien, så jeg var rigtig spændt på filmen, og jeg må sige, at den overgik mine forventninger. Den bliver sammenlignet meget med The Hunger Games, fordi de begge er baseret på bestseller bøger og foregår i fremtiden. Det, synes jeg, er synd, da Divergent er en fantastisk historie, som på nogle få punkter minder en smule om HG, men den er dens egen film og ikke 'den nye Hunger Games'. Jeg vil endda gå "så langt" som at sige, at den er bedre end The Hunger Games, og jeg har allerede planlagt at tage i biffen igen for at se den.
Skuespillerne var gode, filmen er virkelig godt instrueret, godt klippet sammen, plottet er unikt og fantastisk, og musikken er spot-on - det hele var genialt lavet. Kan helt klart anbefales, hvis du er til sådan noget sience fiction, endda også hvis du ikke er.

NicoDemus

Har lige set filmen, synes selv at den er rigtig god, og jeg anbefaler den gerne :)
Nu var jeg derinde med en veninde der har læst bøgerne, og hun synes også at den var god, men hun havde overvurderet den for meget, hun syntes at der manglede flere rigtige vigtige og gode scener fra bogen. Jeg synes selvfølgelig at man skal se filmen, men bare så i ved det så overholder den ikke altid bogen, men det er nu også normalt eftersom det er en film. Håber at i nyder at se den ;)
Jeg anbefaler filmen til alle, men til jer der ikke er sikre så, har i set The Hunger Games og kunne i lide den, skal i helt sikkert ind og se denne, men hvis i ikke kunne, vil jeg stadig anbefale den, eftersom det jo ikke er den samme historie eller skuespillere, men i skal bare vide at Divergent er ret meget i samme genre som The Hunger Games.

Elina

Wow den kan helt sikkert anbefales!! Den levede helt sikkert op til mine forventninger og mere en da. Den var helt vild god, spændende, og rigtig godt lavede :D

BIOMANEN

Min søn på 16 og jeg var inde og se Divergent.
En spøjs oplevelse.
Første kommentar fra sønnen: Det er vist en tøse film vi skal se……Jeg svare jaaaaa, men derfor kan den jo godt være god. Han kigger på mig læææææænge. Jeg forsøger med at det er et godt sted at score, hvis man lige tjekker alderen ud først. Han kigger endnu længer på mig og ruller med øjne.
Nå, vi finder vores pladser mit i østrogen mængden.
Jeg må jo indrømme at jeg glæder mig til at se den. Elsker et godt eventyr og gerne kryddet med lidt science fiction.
Bag ved os var der hvin og små suk fra den ventende skare, allerede under trailerne til de kommende film…….
Sønnens bemærkning til filmen bagefter var:
En letter omskrivning af Hunger Games og vupti så har du Divergent.
Desværre må jeg give ham ret.
Men det var en meget underholdende aften.

Birgit Viola

Filmen der bare skal ses
Så den i går i Imperial.
Kan varmt anbefales:)

Sofie

Ja, overskriften siger selv. Hvorfor kan man ikke købe billetter?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.