Cookie- og Privatlivspolitik

Die Hard (1988)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
|
2 timer 11 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Die Hard
|
Versioner: se alle
2D, Særvisning
|
Billetter
Die Hard

Actionfilmen 'Die Hard' er en af de mest populære i sin genre. 

Juleaften rejser politimanden John McClane (Bruce Willis) fra New York til L.A. for at tale med sin fraseparerede kone, der arbejder for den japanske Nakotomi-koncern. 

Men pludselig vender julestemningen til rædsel, da 12 svært bevæbnede mænd trænger ind og forlanger adgang til boksen, hvor der ligger for 640 millioner dollars letomsættelige obligationer.

Det eneste de topprofesionelle mordere ikke har taget højde for er John McClane.

Med sin hårdtslående blanding af spænding og ironi blev ‘Die Hard’ bedstefar for en hel bølge af actionfilm.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (127 votes)
5.2
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
bambiexplorer

I anledning af at det er over 33 år siden jeg så Die Hard for første gang, og for at sende en lille hilsen i retning af Bruce Willis, da han grundet sygdom er blevet tvunget på tidlig pension, smuttede vi i Empire Bio for at gense filmen. Det er utvivlsomt en af de actionfilm jeg har set flest gange, gerne op til jul, da det samtidig klart er den bedste “julerelaterede” actionfilm.

INTRO
John McClane ankommer fra NY til LA for at besøge sin kone der har fået et godt job hos det japanske firma Nakatomi som har sit US HQ i Down Town LA. Straks McClane er landet bliver hans fordomme overfor de indfødte bekræftet, og da firmaet har sendt en Limo, med den grønne chauffør Argyle bag rattet, for at køre McClane til Nakatomi Plaza, bliver disse fordomme forstærket. Dog bliver Argyle og John de bedste venner under køreturen fra LAX til Nakatomi.

Mens Argyle parkerer i kælderen, bevæger John sig op på 30. etage, hvor hele Nakatomis amerikanske afdeling, er ved at afholde juleafslutning, for at møde sin kone Holly. Kort efter ankommer to køretøjer til Nakatomi Plaza, propfyldt med hvad der ser ud til at være tyske terrorister og våben, ført an af den karismatiske Hans Gruber. De kommende to timer bliver begivenhedsrige, kan man rolig sige :)

HO HO HO, NOW I HAVE A MACHINE GUN!
Alt fungerer i Die Hard. Lige fra Grubers elegante entre i filmen, over McClanes dialoger/monologer til FBI-agenterne Johnson og Johnsons (no relation) selvsikre samtaler. Såmænd fungerer historien om John og Hollys komplicerede kærlighedsliv også. Og Hollys voldsomt irriterende kollegaer er seriøst belastende, og her tænker jeg naturligvis ikke mindst på den Coke-sniffende og -drikkende Harry.

CAST & CREW
Efter Willis’ store succes i den glimrende TV-serie Moonlighting, hvor han spillede overfor Cybill Shepard, var Die Hard en af de første reelle spillefilm han var med i. Og hvilken entré! Det kan næppe gøres meget bedre. Det samme kan siges om antagonisten, Gruber (Alan Rickman), som havde sin første rolle uden for de skrå brædder i filmen. Hans rolle som den kontrollerede psykopat, er, om muligt, endnu bedre eksekveret end Willis’ John McClane.

John McTiernan, som året før instruerede Predator og syv år senere Die Hard with a Vengeance (Die Hard 3), havde sin storhedstid der omkring 1990, thi sidenhen er det ikke blevet til det vilde fra den kant. Die Hard 2 var han ikke involveret i. Men ligesom det gjorde sig gældende for Willis og Rickman, var det noget af en start han fik på sin karriere. Så genial var den start, at det har været svært for alvor at følge op på den for nogle af dem.

BILLEDE & LYD
Der er en masse imponerende (praktiske) eksplosioner i filmen. Die Hard er fra før man blev i stand til at lave den slags i CGI … heldigvis. Selvom man er nået langt her 2022, i den retning, er der stadig en pauver erstatning for her real stuff. Vi vil have de ægte eksplosioner tilbage! Hvis det så samtidig kan være medvirkede til at bare 50% af de utallige alt for VFX-tunge superheltefilm vi er blevet udsat for de seneste 20 år, forsvinder, er der jo tale om en ren win-win-situation ;)

Det eneste der lige ser lige åndet ud i filmen, i et 1½ sekund, er da Gruber falder mod jorden i filmens døende minutter, hvor det at der er brugt green screen er alt for tydligt. Til gengæld er den frygt man ser i Rickmans øjne ægte, thi stunttemaet snød ham og lod ham falde 10 meter ned på den på den oppustede pude efter 1 … og ikke efter 1 – 2 – 3, som han var blevet lovet :)

Musikken er også genial. Beethovens “Ode to Joy” fungerer på forunderlig vis perfekt som underlægningsmusik til Grubers og hans bandes perfekt orkestrede kup. Også julemusiksnaserne, både julerappen og “Let it Snow”, er med til at sætte stemningen … for en blodig omgang action.

Skal jeg komme med en klage, er det at Hans og han kompaner snakker gobbledy-german (vrøvletysk) sammen. Det er naturligvis godt nok for 99,9% af den amerikanske befolkning, som var det primære publikum for filmen. Men for os der trods alt har lært tysk i cirka fem år i folkeskolen/på HH, og stadig har en hæderlig hukommelse, er det en anelse belastende ;) Dog er det ikke noget der trækker ned i den samlede stjernegivning :D

KONKLUSION
Die Hard er, selvom den har 34 år på bagen, stadig en af de, hvis ikke den, bedste actionfilm ever. Den får stadig seks moterfucking fornuftige stjerner. Die Hard kan jeg sagtens tåle at gense op til jul, hvert år, indtil jeg måske en gang dør ;)

Lukas

Hvad er der at sige...
Det er jo Die Hard

Jakob

Den må jeg snart se igen!

Emil

Utrolig fed film, den bedste action film jeg har set. Fed handling, Bruce Willis spiller ret godt. Og filmen har en ret god skurk.

Nikolaj

I serien efter min mening.

Jacob

John McLane er uden tvivl en af de mest berømte betjente, og det er på alle måder fuldt fortjent at Bruce Willis har opnået sin succes på den baggrund. Desværre er blodet efterhånden blevet tyndt de i efterfølgende film, men når Alan "Snape" Rickman er the bad-guy kan man slet ikke lade være med at udbryde Yipee-Ki-Yay Motherfucker!

Philip

1'eren er klart den bedste i Die Hard-serien, men alligevel en af de bedste action film.
Hans attitude og det at han bare tager let på tingene gør bare filmen endnu bedre.
Plus at punch-linen: "Yipee-ki-yay Motherfucker!" er en af de bedste film citater :)

Lars Michael

Tæt på det bedste af det bedste,

Frank

Mesterværk

Carl

Die Hard er en utrolig underholdende film. Lige fra de kække bemærkninger, tyranniske skurke, fede skudueller, vilde eksplosioner, fede nævekampe, humoren og John McClane i midten af det hele! Die hard er en af de bedste af sin genre (hvis ikke den bedste). Den fik tre efterfølgere, som nogle mener (ikke mig) ikke er den første værdig. Den var en kæmpe succes i biografen og fik faktisk en masse gode anmeldelser! Den blev nomineret til 4 Oscar's heriblandt Best Film Editing. Den dag i dag bliver den stadig anset som en af de bedste actionfilm, der nogensinde er blevet lavet!

John McClane er den forkerte mand, på det forkerte sted og det forkerte tidspunkt. Han havde egentlig bare tænkt sig, at møde hans separerede kone Holly i L.A. og fejre jul sammen med hende ved en firmafest. Planerne bliver ændret drastisk da en gruppe europæiske terrorister ledet af den koldblodige Hans Gruber, tager alle gæsterne som gidsler, heriblandt Holly, og barrikaderer sig i højhuset. McClane som formår at snige sig op på en anden etage end terroisterne, så han, sammen med politiet på jorden, er den eneste til at sætte en stopper for terroristernes planer.

Handlingen er helt eminemt, og lader dig sidde i spænding med dit hjerte op i halsen. Die Hard formår at holde din opmærksomhed fanget under hele filmen, hvilket er et af denne films mange gaver. En af de helt specielle ting ved denne film er, at den stort set kun foregår et sted!

Filmen i sin helhed er klippet godt sammen, og lyden er også god for den tids film.

I dag kan man lave en masse utrolige ting med en computer og en film, men det kunne man ikke den gang. Så ud fra det faktum, kan man kun rose alle de eksplosioner og Special Effects der er i filmen (nomineret til Oscar for Best Effects, Visual Effects)!

Koreografien og skudduellerne er faktisk rigtig godt lavet. Det hele ser dejlig flydende ud når man ser filmen.

Har valgt at gå de fleste skuespillere igennem, da alle gør det godt.

Oprindelig skulle enten Arnold Schwartzenegger eller Sylvester Stallone have spillet John McClane, men da de begge takkede nej, måtte dem der lavede filmen gå til en mindre kendt skuespiller...nemlig Bruce Willis. Da filmen var en kæmpe succes slog Willis virkelig gennem med denne film! Alle de kække one-liners, de mange bandeord til skurken og at være ligeud badass gjorde ham til den perfekte John McClane!

Alan Rickman som senere er kendt for Robin Hood: Prince of Thieves og Harry Potter-serien er en formidabel skurk, som Hans Gruber. Den mening bliver delt af anmeldere, såvel som publikum! Hans Gruber er koldblodig, blodtørstig, grådig, tyranisk, har ingen sympati for andre end sig selv og får publikum til at hade ham, og samtidig nyde at han har alle kendetegnene for en god skurk. Alan Rickman i en af sine absolut glansroller. Alan Rickman som Hans Gruber er personligt en af mine yndlingsskurke!

Bonnie Bedelia er også god som McClanes kone. Ikke en af de karakterer man lægger mest mærke til, men hun gør det godt, i den tid på skærmen, hun får!

Karl er Hans Gruber's højre hånd og spillet af den afdøde Alexander Godunov. Til forskel for mange andre, store håndlangere i film, lægger man ekstremt meget mærke til Karl! Det sker sjældent, men samtidig med at han er Gruber's næstkommanderende, fungerer han også som en vigtig "nr. 2 skurk" der rent faktisk gør en forskel og betyder noget for historien. Godunov spillede scenerne med den blodtørstige Karl rigtig godt, og gør Karl til endnu en god skurk i denne film!

Reginald VelJohnson er også ekstremt sjov som McClane's fungerende ven, Al Powell, nede på jorden som har omringet bygningen på jorden! Samtalerne mellem McClane og Powell er som regel ret sjove!

Hart Bochner som den alt for kække Harry Ellis, en kontoransat i Holly's firma. Alt ved den mand er bare irreterende, og det betyder jo Bochner gør det godt!

William Atherton som den sleske journalist, Richard Thornburg, som bare vil have en god historie. Den mand er sgu noget af et svin! Hvilket vil sige at Atherton gør det godt!

Den afdøde Paul Gleason som den pompøse politiinspektør, som har ansvaret for at kommunikere med terroisterne. Gleason gør det godt som endnu en af de irreterende karakterer i Die Hard!

James Shigeta som Joe Takagi, Holly's chef. Spiller godt, men ikke specielt vigtig for historien!

Theo, terroristernes teknik ekspert, spillet godt af Clarence Gilyard Jr. Ikke specielt farlig, er kun med fordi han kan hacke koder og computere

Og sidst men ikke mindst... Argyle! Spillet af De'voreaux White! Ikke en af de vigtigste karakterer, men han er da meget sjov at høre på!

Alt ved Die Hard er bare fantastisk, skuespillet, instruktøren, manuskriptforfatterne og alle andre er alle med til at gøre denne film til en velkendt klasikker! En af mine personlige favoritter!

8/10

Yipee-ki-yay Motherfucker!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.