Die andere Heimat

Censur 11
27. Feb 2014
225 min
Camera Film
Die andere Heimat - Chronik einer Sehnsucht
Billede
(© Camera Film)
Billede
(© Camera Film)
0.0 / 6
Brugere (0)
4.8 / 6
Medier (5)
Bedøm selv filmen:

Filmen 'Die andere Heimat' foregår i landsbyen Schabbach i bjergkæden Hunsrück i Tyskland. Vi er midtvejs i det 19. århundrede, og fattigdommen har indbyggerne i et jerngreb. Den unge og belæste Jakob bor sammen med sine forældre og bror Gustav.

Deres søster, Lena, er flyttet væk fra området sammen med sin mand, og mens rivaliseringen mellem de to brødre står på, drømmer Jakob sig væk til Amazonas, som har hans særlige boglige interesse.

Muligheden for et bedre liv opstår, da en mand kommer til byen med målet om at finde folk, der vil rejse til Brasilien. Nu må brødrene beslutte sig for, om de vil forlade deres hjemstavn.

Forholdet til hjemstavnen er genstand for instruktøren Edgar Reitz’ opmærksomhed. Filmen er en prequel til den anerkendte TV-saga ’Heimat’, som Reitz instruerede i 1984, og siden handlingen foregår før miniserien, kræver ’Die andere Heimat’ intet kendskab til forgængeren.

Jan Dieter Schneider spiller hovedrollen Jakob, men primært Jeroen Perceval vil være kendt for dem, der så ’Borgman’ sidste år, og måske kender man Marita Breuer fra ’Krigeren og kejserinden’ (2000).

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: