I ’Det mystiske kapel’ opdager psykologiprofessoren Norman Taylor, at hans kone er en praktiserende heks. Efter et voldsomt slagsmål brænder han alle hendes magiske genstande i pejsen. Forfærdet bliver hun ”hysterisk” og hævder, at uden hendes magi er hans velvære og professionelle succes ikke længere beskyttet mod onde påvirkninger (hun har selvfølgelig ret, når hun siger, at hendes beskyttelse er afgørende for hendes mands præstationer: den professionelle succes for mange mandlige akademikere var, og er, stærkt afhængig af deres koners afkald på deres egen karriere!). Naturligvis begynder tingene at gå grueligt galt herfra. Den skeptiske Taylor vil ikke tro på hekseri. Men han er tvunget til at tvivle – og at tvivle på (mandlig) fornuft er at flirte med (kvindelig) galskab. Da filmen slutter, ved Norman og publikum ikke, hvad de skal tro. Filmen er et eksempel på en ambivalent karakterisering af heksen og det feminine.