Drama-komedien 'Den tid på året' handler om en begivenhed, vi alle kan relatere til, nemlig juleaften.
Handlingen foregår hjemme hos Katrine og Mads, der har to børn samt en masse ambitioner om at holde en dejlig komsammen med deres kære. Også selvom dette inkluderer en broget flok af familiemedlemmer.
Der er søsteren, som er præst, har en lettere tåbelig akademiker-mand samt et stk. hyper-barn. Så er der de skilte bedsteforældre, der sagtens kan fejre jul sammen - så længe de må mundhugges og drikke sig under bordet. Og sidst er der familiens sorte får, lillesøsteren, som kommer direkte fra afvænning.
Men traditionerne SKAL overholdes lige meget hvad. Der SKAL være plads til alle. Og aller vigtigst, så SKAL der virkelig hygges igennem. For det er jo (heldigvis) kun jul EN gang om året!
'Den tid på året' er den tredje film instrueret af Paprika Steen, der denne gang også medvirker i hovedrollen som værtinden med de mange gode intentioner.
Steen har tidligere stået bag det alvorlige sorgdrama Lad de små børn... og den kulsorte komedie Til døden os skiller. Med sin seneste film har hun valgt at kombinere de to genrer i en oplagt fortælling, der tager sig kærligt af en rigtig dansk jul. (Copyright: kino.dk)
Paprika Steen udstiller helt ublufærdigt den danske folkesjæl, når den er værst. Her har hun studeret de forskellige typer vi omgiver os med - og man kan helt sikkert spotte nogle i den dysfunktionelle familie, som virker bekendte, måske kan man endda genkende sig selv.
På den måde er filmen mere og vigtigere end bare, endnu en julefilm i rækken. For der er noget på hjerte. Hvis man ikke kan lide filmen - er det så fordi den går for tæt på?
Vores forventninger til den perfekte jul, har alle muligheder for at ende galt - især hvis forventningerne ikke er afstemt, som de bestemt ikke er i filmen.
Allerede ved sommertid har vores medvirkende glemt sidste juls trængsler og fornedrelser - og melder sig til endnu en "hyggelig" jul sammen med den nærmeste familie.
Familien består af hovedpersonens (Paprikas figur Katrine) mand, børn, svigerforældre - søstre med familier, og ikke mindst forældre, hvis skilsmisse er grund til mange fortielser og underspillet drama.
Filmen er fyldt med tåkrummende og herligt under og overspillet komedie, som måske er overdrevet som helhed - men som helt afgjort kan stykkes sammen fra flere virkelige juleaftner.
Der er ikke tale om Klovn-komik - men alligevel udstilles de fleste familiemedlemmer med deres svageste sider.
Da det hele peaker, og alle kæmper for at komme ud af pinlighederne - lykkes det heller ikke. Og det hele rundes af med en yderligere escalering af dramaet.
Midt i det hele er der også plads til eftertænksomhed, og en smule julepoesi.
Man kan lære noget her - men spørgsmålet er om familien her ikke bare starter forfra, med det samme næste år.
8/10 - 5/6
Det vigtigste problem er at manuskriptet er dårligt: der er absolut ingen interessant historie.
Flere af karaktererne er ekstremt irriterende og overdrevne.
Især Lars Brygmann og Sofie Gråbøl er ulidelige at høre på. Instruktøren burde have set, at flere af skuespillerne er tvungne til at overspille, i et desperat forsøg på at skabe dramatik og komik.
Måske kunne filmen være reddet, hvis instruktøren havde vejledt skuespillerne i retning af mere afbalancerede præstationer.
De mere stilfærdige roller, spillet af Lars Knutzon, børnene samt de jyske skuespillere, kunne snildt få mere plads og taletid. Det ville være et godt træk at bruge disse skuespillere som de bærende kræfter.
Men det er SELVFØLGELIG de mest kendte mainstream-skuespillere, som får pladsen til at udfolde deres irriterende utøjlede overspil.
Manuskriptforfatter og instruktør : Skam jer. Sikke en gang spild.
Det er direkte pinligt at flere "professionelle" har givet filmen så gode anmeldelser. Er de i lommen på filmfolkene, eller hvad? Det er skuffende at niveauet er SÅ lavt.
God film -underholdende og kunne let se vores familie i filmen hihihih
Tragisk komisk på den mest fantastisk måde. Tak Paprika. Herefter vil små uheldigheder juleaften synes så små...... <3
Det er en film man kan se en gang. Jeg var ikke så imponeret. Forceret og jeg kedede mig. Historien og filmen ligner nogle amerikanske film man har set før... en flad fornemmelse.
Super godt manuskript, instruktion og skuespil.
Atmosfæren og indlevelsen er spot-on, og man føler bare man er der som et familiemedlem i det julepyntede hus.
Bruger anmeldelser (26)
Skriv din egen anmeldelse