Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Den tabte verden

Tilladt for alle
Filmen er fortalt i et roligt tempo, og har ingen nævneværdig brug af intensiverende, dramatiske virkemidler. Der er enkelte scener med skænderier mellem voksne. I en scene giver en kvinde en anden kvinde en lussing. I en anden scene skubber to gamle mænd til hinanden. Disse er kortvarige, udramatisk fortalte og forløses begge positivt med det samme. Filmen vurderes på den baggrund ikke at ville kunne virke skræmmende på børn

Se mere på medierådet.dk
26.11.2015
| |
1 time 41 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Die abhandene Welt
|

Filmen 'Den tabte verden' handler om Sophie og hendes aldrende far Paul. Ved et tilfælde falder Paul over et billede af operasangerinden Caterina Fabiani, der ligner hans afdøde kone på en prik.

Sophie beder sin far om at lade det ligge, men Paul er stædig og insisterer på, at datteren undersøger det nærmere. Derfor tager Sophie til New York for at opsøge den fremmede kvinde, der er hendes mors dobbeltgænger.

Den tyske film 'Den tabte verden' er instrueret af Margarethe von Trotta og har Rainer Weiner Fassbinder-veteranen Barbara Sukowa i hovedrollen som sangerinden.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1 vote)
2
2.6

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er enkelte fascinerende scener undervejs, men der er ikke altid psykologisk belæg for dem." (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "'Den tabte verden' er i det hele taget en lettere uengagerende forestilling, der ofte lader sit plot drukne i informative samtaler." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "Det virker bundhyggeligt, men ikke som noget, von Trotta egentlig mener, publikum skal forholde sig seriøst til." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Det er herligt at se flere kvinder i de bærende roller, for det sker alt for sjældent på film, men det er ligefrem sørgeligt at se det gestaltet så opstyltet." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Von Trotta har lavet en film, der gerne vil fremstå sofistikeret og dyb, men opleves som unødvendigt indviklet og temmelig filmteatralsk." (Kim Skotte)