Filmen 'Deepwater Horizon' er en genfortælling af de tragiske hændelser på dybhavsboreplatformen af samme navn, som eksploderede den 20. april 2010.
Ulykken forårsagede et omfattende olieudslip i den mexicanske golf, og plottet udspiller sig primært i løbet af de 12 timer, der leder op til katastrofen. Maskinmesteren Mike Williams kæmper for sit liv om bord på platformen, og derhjemme forsøger Mikes kone og datter desperat at finde ud af, hvad der er sket.
'Deepwater Horizon' har Mark Walhberg i hovedrollen som Mike, og hans hustru spilles af Kate Hudson. Under optagelserne konsulterede instruktøren Peter Berg (Lone Survivor) med flere af de besætningsmedlemmer, der var om bord på platformen, da ulykken skete, for at skabe en så autentisk genfortælling af begivenhederne som muligt.
Til filmen blev der også konstrueret en komplet boreplatform, der næsten er lige så stor som den originale Deepwater Horizon. Det er dermed en af de største filmkulisser, der nogensinde er bygget. (copyright: kino.dk)
Der er ved at danne sig et mønster. Hvis man gerne vil have en Oscar nominering for bedste lyd, så skal man bare lave en film, der handler om nogle amerikanere, der bliver reddet fra krig eller katastrofe. Meget gerne af en patriotisk helt. Og selvfølgelig skal det være baseret på virklige hændelser. Hacksaw Ridge, Miraklet på Hudsonfloden, 13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi, og Deepwater Horizon er alle baseret på virklige hændelser, alle har samme patriotiske tema om at redde amerikanere fra krig eller katastrofe - og alle er Oscar nomineret for bedste lyd.
Der er selvfølgelig en vis logik i, at film med krig og katastrofer indeholder en masse action, som giver lydfolkene rige muligheder for at udfolde deres talenter. Og i Deepwater Horizon er der godt nok også knald på effekterne. Uheldige omstændigheder og dårlige beslutninger fører til en såkaldt ”blow-out” på boreplatformen Deepwater Horizon. En ekstremt overtryk (eller undertryk, det kan jeg ikke helt finde ud af) får en gigantisk kaskade af mudder til at blive sprøjtet op gennem rørene, og dette bliver senere efterfulgt af gas og eksplosioner. Skildringen af katastrofen er meget effektivt udført, og der er bogstaveligt talt tryk på gennem hele filmen.
Personskildringen er sådan lidt både og. Vi følger mekanikeren Mike (Mark Wahlberg), som er filmens ”helt”. Han er dog lidt anonym og ikke den mest interessante karakter. Langt mere interessant er driftslederen Jimmy, spillet charmerende af Kurt Russel, og den ”onde” BP repræsentant Vidrine, som spilles af den altid glimrende John Malkovich.
3 store stjerner for det visuelle (og lydmæssige), samt for en sej aldrende Kurt Russel.
God og actionfyldt film, godt skuespil og gode filmeffekter.
De behøver bare ikke at vifte med det amerikanske flag, lige så meget, som der blev gjort i Transformers: Age of Extinction.
Samtidig kunne de godt vise mere til sidst, hvilke konsekvenser det havde for naturen, dyrelivet, og om Transocean blev straffet.
Året er 2010 – dybhavsboreplatformen Deepwater Horizon flyder roligt på den Mexicanske Golfs overflade, som den har gjort de seneste ni år. Ingeniørerne fra Hyundai Heavy Industries står for, hvad de selv kalder, den kraftigste boringsmaskine nogensinde, der i 2009 stod for den dybeste olieboring på hele 10.683 meter ved undervands bjergkæden Keathley Canyon. Det hele så ud til at køre på skinner for BP plc (British Petroleum), der i 2001 leasede platformen fra Transocean, men d. 20 april 2010 skete katastrofen, der den dag i dag kendes som “den største oliekatastrofe på havet nogensinde“. De første analyser lød på 1.000 tønder olie om dagen, men senere undersøgelser viste at mellem 56.000 og 68.000 tønder lækkede hvert eneste døgn fra havbunden frem til d. 15 juli samme år. Katastrofen dengang var grundet en fejl af et 450 ton tungt system kaldet BOP (blow-out preventer), der reelt set er et net af sikkerhedsventiler på havbunden. Formålet med denne BOP er at forsejle trykket, så olie og gas forhindres i at nå overfladen og af sikkerhedsmæssige årsager skal disse ventiler selv lukke ned, hvis der opstår brand – intet af dette skete og Deepwater Horizon sprang kort sagt i luften – 11 mænd døde ud af 126.
Instruktøren Peter Berg og skuespilleren Mark Wahlberg har tidligere arbejdet sammen om et projekt, der også omhandlede virkelige hændelser, Lone Survivor. De to kender derfor hinandens stil, styrker og svagheder, hvilket vi også vil komme til at se næste år hvor de to arbejder sammen om filmen Patriots Day. Peter Berg har på nuværende tidspunkt skabt sig et fint ry inden for filmverden og især Lone Survivor satte hans navn på manges læber grundet den rå realisme og respektfulde tilgang til materialet. Dette samme kan siges om Deepwater Horizon, der er en imponerende film, der ikke overrasker for meget.
Deepwater Horizon er essentielt set en film delt i to:
Vi får i første del indblik i dele af holdet, der arbejder på platformen med fokus på Mike Williams, Mark Wahlberg. Der arbejdes fint med baggrundshistorierne fra de forskellige mænd og kvinder, der til tider bor sammen og der findes derfor også tid til at arbejde med den overtro, der nu engang findes på havet, hvor eksempelvis en forkert farve bringer stort uheld. I løbet af de første 40-50 minutter bruges der også en del tid på det tekniske, som PSI og det elendige miljø de arbejder i grundet forringet vedligeholdelse – alt sammen er med til at skabe en hvis tilknytning til stedet og Enrique Chediak, der står for scenografien, gør god brug af størrelsen af platformen grundet en meget fin kameraføring, der både arbejder inde og ude.
Anden del er katastrofen. Her får vi et indblik i hvad der ledte op til eksplosionen, lækket og meget mere før helvede bryder løs. Det hele er et meget imponerende skue, der aldrig bevæger sig mod eliten. De flotteste scener er brugen af panorering fra lang afstand, hvor vi virkelig fornemmer størrelsen af eksplosionen, men han bruger også en vis mængde energi på det nære, hvor vi følger karakterernes kamp om overlevelse på nærmeste hånd.
Der er lagt størst vægt på Mark Wahlberg’s karakter, men heldigvis formår Berg at instruere filmen, så vi også får fint indblik i Kurt Russell’s karakter, Jimmy Harrell, der er mindst lige så interessant. Det største problem er netop ikke hvordan Berg bruger tiden på hver karakter, så man næsten glemmer, at der er en hovedperson, men i stedet det, at man aldrig glemmer det er Wahlberg, der befinder sig på skærmen. Wahlberg er en dygtig skuespiller, der spiller den samme karakter, som han har gjort mange gange før og han forsvinder derfor ikke ind i rollen, som man kunne have ønsket. Han formåede at gøre det ved Lone Survivor, men her mister man lidt af indlevelsesevnen.
Det tekniske kan man dog ikke sætte en finger på. Peter Berg formår virkelig at instruere en flot film, hvor man næsten kan mærke varmen gennem skærmen. Flammerne virker som helvede selv og med Chediak bag kameraet bringes der nyt liv i katastrofefilm, som vi ellers har set nok dårlige eksempler på det seneste årti og eftersom eksplosionen skete om aftenen og videre ud på natten kan man ikke blive andet end imponeret over det, der sker foran øjnene på en.
Mod slutningen løber vi dog ind på det, jeg også klandrede The Martian for – den klassiske amerikanisering af historien. Der bliver spillet på alle tangenter med det amerikanske flag i baggrunden og heroisk musik gennem højttalerne. Når det virker, virker det, men det er desværre sjældent og Deepwater Horizon er ikke én af dem. Jeg kunne samtidig godt have tænkt mig et større overblik over katastrofen og hvor meget det egentlig betød for BP og naturen. Filmen er fyldt med flotte effekter og fint skuespil, men vi forlader aldrig det nære for at overvære katastrofen til fulde. Det virker mere som om fokus har været på eksplosionerne mod slutningen end på selve historien og vi får derfor et imponerende skue at se, der desværre virker en anelse hult.
Deepwater Horizon er teknisk set en flot og imponerende film, der skal ses på så stort et lærred som muligt – desværre forlader den aldrig helt sin blockbuster tilgang til historien, hvor eksplosioner, flammer og effekter virker vigtigere end det større billede. Hvordan det hele skal skrues sammen, så vi får en mere helstøbt film er svær at sige, men Deepwater Horizon formår ikke at gøre det til fulde. Jeg vil dog stadig anbefale folk at se filmen og jeg kan endda fint anbefale at købe den, når den engang kommer ud, men forvent ikke en historisk tilgang til emnet – det er derfor en rigtig fin film, hvor popcorn og cola let kan nydes.
Man sidder og for en klump i halsen under filmen, den gir os et godt billede af hvad der skete den gang.
Super godt spillet, et godt manuskript og en god intruktør der rammer plet med det her film,jeg blev overrasket over filmen på mange måder .
En god film som kommer ind under huden på folk. Det gjorde den i hvert tilfælde på mig. :-) Se den!.
Jeg tror vi alle husker billederne fra den næsten tre måneder lange brænd ved boreplatformen ’Deepwater Horizon’ i Den Mexicanske Golf tilbage i 2010 og det enorme olieudslip der fulgte med. Vi ved også nogenlunde hvad der førte til ulykken og hvem der i sidste ende havde ansvaret. Vi ved at British Petroleum, som så mange andre store selskaber, tænkte mest på profit og mindre på miljø og sikkerhed. Vi ved at menneskeliv gik tabt og at mange heldigvis reddede livet. Så det er som sådan hverken den store forklaring eller afsløring filmen med samme navn som boreplatformen kommer med.
Instruktør Peter Berg vil bare gerne placerer os på olieboreplatformen, i centrum af begivenhederne, og ’Deepwater Horizon’ er på den måde den klassiske katastrofefilm. Filmens første akt bruges på at introducere en håndfuld hovedpersoner. Det er måske ikke de mest velskrevne og tredimensionelle figurer i filmhistorien, men de værste filmklicheer undgås dog. Vi får et spændende indblik i arbejdet på en flydende olieboreplatform og processen med at klargøre og teste en boring, før der kan pumpes olie op fra den. Der er diskussionen om sikkerhed kontra forhøjede udgifter pga. forsinkelser. Ledelsens manglende tiltro til dem der ved hvad det handler om. Katastrofen lurer, det forhistoriske uhyre 1,5 kilometer nede under havoverfladen slår igen og som filmens anden og primære akt går i gang, bryder helvede bogstavelig talt ud.
Det er i dette brændende inferno at filmen kommer til sin ret. Teknisk set er der ikke en finger at sætte på hverken billeder, lyd, eksplosioner, pyroteknik og speciel-effekts. Peter Berg kan sit kram og han er tydeligvis interesseret i teknikken bag – ikke bare films tilblivelse, men også hvad der foregår i maskinrummet under sådan en katastrofe. Vi følger mændene på selve boringen, ingeniørerne i kontrolrummet, redningstjenesterne og selvfølgelig også familien derhjemme. Det er katastrofefilm for begyndere. Godt gedigent filmhåndværk, men uden de store overraskelser. Der er ikke nogle dybe filosofiske ideer eller intentioner om at ændre hverken verdens- eller filmhistorien. Nogle vil måske kalde det tomt effekt bulder og brag, men udover det fromme ønske om bare at underholde os, ligger der også en hensigt om måske gøre os lidt klogere imens. Det er det almindelige menneske i en ualmindelig ekstrem situation. Det er kampen for overlevelse, selvopofrelse og heltemod. Det er bestemt bulder, brag, gnister, flammer og eksplosioner, men det er også mere end det. Det er også en realistisk skildring af den mudrede konflikt imellem det ressourcekrævende moderne menneske og så vores fælles hjem – moderjord.
Men det vildeste er at vi er med hele vejen, fra helvede bryder løs, igennem ’alt-håb-er-ude-øjeblikket’, til den obligatoriske ’happy-end’ – men i sikkerhed, i biografens trygge mørke. Så har man lyst til at opleve – og overleve – det, så er det bare om at komme af sted i biografen. For en sådan film skal ses i biografen. Oplevelsen vil aldrig blive den samme derhjemme.
Hvorfor sende de samme ind og anmeldeler film som de ikke kan lide før de ser dem
Send nogle personer som er målgruppen for de forskellige film
Bruger anmeldelser (16)
Skriv din egen anmeldelse