I 'Death Race' har har fængselsbetjentene i det topsikrede fængsel Terminal Island fået den gode idé at bruge fangerne i en helt ny, dødbringende sport: det berygtede bilvæddeløb Death Race.
Den tidligere speedwaykører, Jensen Ames, er dømt for et mord, han ikke har begået, men han får et let valg: Deltag i løbet, ellers slipper du aldrig ud af fængslet.
Han tvinges til at skjule sit ansigt bag en metalmaske, og i en bil udstyret med maskinpistoler, flammekastere og granatkastere er han nu oppe mod nogle af de mest brutale og morderiske forbrydere.
Seere over hele kloden sidder klistret til skærmen for at følge de desperate fangers kamp på liv og død, og Jensen vil gøre alt for vinde den bizarre sport.
'Death Race' er baseret på kultfilmen 'Death Race 2000' med Sylvester Stallone fra 1975.
For meget bulder og brag til at det for alvor blive interessant. Historien er et mix af film vi har set før. Men man kan jo altid se en hævn-film til. For mig fungerer filmen bedst i de mere stille scener, hvor der ikke køres death race.
Jeg er nok også mere til film som Shawshank Redemption end til The Fast & the Furious. Death Race kan faktisk godt ses som et mix af netop disse to ellers meget forskellige film.
Jævnt underholdende film, der sagtens kan bruges til at slå et par timer ihjel en enkelt gang. En ok videofilm uanset om det er VOD eller TV.
Historien er set før - en uskyldig bliver fængslet, fordi han har nogle evner man kan bruge derinde. Hvem sagde Arnold - og Running Man?
Men det er alligevel veludført topunderholdning.
Bruger anmeldelser (37)
Skriv din egen anmeldelse