I 'Dear John' er John Tyree en professionel soldat i den amerikanske hærs specialstyrker.
John er stationeret i Tyskland, men med opgaver i verdens aktuelle brændpunkter, konflikter og krige.
På orlov hjemme møder han tilfældigvis Savannah, og de forelsker sig i hinanden.
Savannah og John holder intens kontakt gennem en række breve, og John lover ikke at forny sin kontrakt med militæret.
9/11 kommer imellem deres planer om en ny fremtid sammen, fordi John føler, han bør blive i militæret, og Savannah må blive hjemme, hvor de andre, hun holder af, har brug for hende.
'Dear John' er et romantisk drama af Lasse Hallström, baseret på en roman af Nicholas Sparks ('The Notebook').
Jeg syntes den var rigtig god, men der var altså nogle ting der skuffede mig, som slet ikke passede i forhold til bogen.
Især slutningen er anderledes som jeg syntes er lidt skuffende, da man næsten fjerner det som man kender fra Nicholas Sparks bog
Vil gerne give den 6 stjerner!
Jeg blev virkelig grebet af denne film, den er virkelig god, og så har den bare et eller andet den siger, hvilket alle film baseret på Nicholas Sparks romaner gør (A walk to remember, The notebook (Begge fantastiske film)) Men man skal se lidt dybere og under overfladen for måske lige at finde det gode budskab. Men det er virkelig en smuk film!
Jeg elsker virkelig denne film! Og har allerede set den tre gange! Det er en film der klart kan anbefales, hvis man er til drama og teenageforelskelser :)
syntes den ser rat god ud! såé hvorfor skulle jeg ikk ind at se den?:D
ham der spiller John, er den bedste manderolle i min tid. yndlinsfilm. She The Man.. :D <3 Gælder Mig!! :D
(Jeg er nødt til at dele min anmeldelse op, da der max må være 400 ord i en anmeldelse, hehe).
Forventningerne til denne film var ikke de allerstørste, og jeg var glad for, at jeg var inviteret til særvisning af filmen inde hos Nordisk Film, for ellers havde jeg nok ikke set den. Efter jeg havde set traileren, tænkte jeg, at det var en ny Pearl Harbor film (og den film var jeg ikke specielt glad for, da den var alt for sukkersød). "Dear John" virkede som en film uden handling og en typisk Hollywood production, som mere ville gå op i skuespillernes udseende end dybde i filmen. Jeg tog fejl...
Filmen ligger ud med at vise filmens gennemgående tema: mønten og dens fejl. Allerede her kunne man se, at der var mere dybde i filmen end blot en chik flick. Den handler om fejlene, som gør os til de mennesker, som vi er. Selv det mest perfekte menneske har sine fejl, og spørgsmålet er, hvordan vi bruger og lever med de fejl.
Dette tema bliver blandet sammen med kærligheden mellem den søde Savannah og militærmanden, John, der har en mørk fortid fra hans teenageår. De to forskellige unge mennesker forelsker sig i hinanden. Savannah ser ind i Johns hjerte i stedet for at kigge på hans hårde ydre, og John bliver hurtigt fascineret af Savannahs store hjerte. Kærligheden blomstrer op, men de har kun 2 uger sammen. Derefter skal Savannah tilbage til universitetet, og John skal udstationeres i Tyskland med de andre i special forces, hvorfra han kan komme alle steder hen i verden. De lover at holde kontakten og vente på hinanden i de 12 måneder, som de skal være adskilt. Det går bare ikke altid, som man har tænkt sig.
Udover kærlighedshistorien er der historien om Johns lettere autistiske far, og om Tim og hans autistiske søn, Alan. Historierne er meget livsbekræftende, og de er både med til at bringe Savannah og John sammen, men også til at bringe dem væk fra hinanden. Savannahs store hjerte spænder ben for hendes og Johns lykke, men samtidig vinder styrken i hendes hjerte, og for hende er aldrig noget for sent.
Filmen er nærmest ren Disney. Når jeg kommer med den udtalelse, så er det jo fordi, at Disney vil have et tåre for hvert smil, og det formår denne film at gøre. Komiske scener som da Savannah kaster sig i armene på John i lufthavnen, og vi ser en mand i baggrunden stå og spænde sit bælte efter at være gået igennem Security. Dette ser komisk ud med ham i baggrunden, og i forgrunden gensynets glæde for vores to hovedpersoner.
Jeg synes ikke, at filmen bliver kedelig på noget tidspunkt. Jeg, som elsker zombiefilm og Sci-Fi, kunne godt frygte, at denne film ville blive for sukkersød og langtrukket, men kun i få scener, synes jeg, at det er for meget, men det varer ikke mere end 10 sek, og så er filmen videre. Instruktøren, Lasse Hallström, formår at holde balancen mellem kærlighed, krig, de små sidehistorier og flotte billeder, som siger langt mere end ord. I scenen, hvor John sidder alene i Kirken og ser på kisten med hans far, er så dybt tragisk, og alle med indlevelsesevne mærker den smerte, som opstår, når en søn mister sin far. Det, at han sidder alene i kirken og degnen kommer og siger, at han snart må gå, da der skal være en anden begravelse, er så hårdt. Instruktøren er god til at få følelserne op i en uden at det bliver kliche, som det blev i Pearl Harbor. Det er her, at de to film virkelig adskiller sig fra hinanden, og det er derfor at "Dear John" når et højere plan.
Amanda Seyfried (Savannah) spiller udmærket sin rolle, men falder nogle gange i gennem. Fx da John kommer og fortæller, at hans far er død, virker Amandas skuespil ikke særlig godt. Det var faktisk merkant dårligt. Dog spiller hun godt i resten af filmen, og det er kun den scene, hvor jeg måtte krumme tæer. Hun er god til at leve sig ind i rollen, og man kan virkelig både mærke hendes glæde og hendes smerte. Hun er virkelig god til at ramme publikum i hjertet.
Channing Tatum (John) har en meget afdæmpet karakter. Den tavse millitærmand ser verden ret sort og hvid - i hvert fald indtil at møder Savannah. Channings karakter har ikke det helt store at byde på i starten, men han er god til at vise, at John ændrer sig gennem filmen. Scenen hvor han endelig åbner op over sin far er meget smuk og rammende. Han gør hverken for meget eller for lidt, og er tro overfor sin lidt tavse og indesluttede karakter.
En anden, som jeg lagde meget mærke til i filmen, er Johns far, Mr. Tyree spillet af Richard Jenkins. Han spiller karakteren så godt og flydende, at man virkelig skulle tro, at han er lidt autistisk. Desuden vinder han ens hjerte med sin stille fremtoning, og den kærlighed han har lige nedenunder den autistiske overflade.
Overordnet er jeg meget begejstret for filmen, selvom jeg normalt ikke er til denne genre. Hvis man elsker drama med dybde, så er dette bestemt en film, som man skal se. Der findes ikke mange bedre film i denne genre. Jeg kan både give den stjerner objektivt og subjektivt. Den opjektive del af mig vil give filmen 5 stjerner ud af 6, men den er meget tæt på 6. Subjektivt vil jeg give den 4 stjerner, og det er nok en film, som jeg ville se på DVD. Igen, jeg er til en helt anden genre, så det at jeg vil give den så meget viser, at det er en god film.
Så piger, lad kæresten blive hjemme og tag jeres bedste veninde med i biografen og se denne film. I vil bestemt ikke fortryde det!
Bruger anmeldelser (54)
Skriv din egen anmeldelse