Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

De tre musketerer

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
13.10.2011
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Three Musketeers
|

'De tre musketerer' er Paul W.S. Andersons fortolkning af Alexandre Dumas' kendte fortælling.

D'Artagnan (Logan Lerman) er en ung, frembrusende fyr, der slår sig sammen med de tidligere legendariske, men nu uheldsramte musketerer, Aramis (Luke Evans), Porthos (Ray Stevenson) og Athos (Matthew Macfadyen).

De må stå sammen - alle for én - for at besejre en smuk dobbeltagent og hendes onde arbejdsgiver, der vil overtage den franske kongetrone og starte en krig i Europa.

'De tre musketerer' har været filmatiseret en del gange, men den nye version byder på 3D og er instrueret af Resident Evil-bagmanden Paul W.S. Anderson.

Danske Mads Mikkelsen spiller skurken Rochefort, Milla Jovovich (Resident Evil) er Lady De Winter, Christoph Waltz (Inglourious Basterds) kardinal Richelieu, og Orlando Bloom spiller Herugen af Buckingham.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (198 votes)
4.3
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... langtfra en perfekt film, men skønhedsfejlene er tilgivelige, fordi det ganske enkelt er en film med god gammeldags gang i den og veloplagte skuespilspræstationer i både små og store roller... Ingen involverede synes på noget tidspunkt at tage hverken sig selv eller historien alt for alvorligt, og det bør vi som tilskuere heller ikke gøre. Det gælder bare om at tage 3-D brillerne på, stige om bord på rutchebanen og så ellers nyde turen. " (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... takket være det lamme manuskript og skuespillets mangel på dybde ender dét, som kunne have været årets 3D-oplevelse, paradoksalt nok med, at man forlader biografen med en flad fornemmelse." (Steffen Jungersen)

  • Ekstra Bladet

    "... visuelt virkeligt veloplagt - og for en gangs skyld kommer 3D-effekten til sin ret - bl.a. i en svimlende flot fægtescene mellem D'Artagnan og Rochefort." (Kirstine Krefeld)

  • Jyllands-Posten

    "Filmen vises i 3D-format - sikkert for at hive tilskuere i biografen - men formatet er ingen kunstnerisk berigelse, hverken æstetisk eller kreativt, og virker kun en smule kuriøst. Men film af den art skal der også være plads til. Den er hverken voldelig eller vulgær, heller ikke nedladende eller sarkastisk, men som eventyr ret så triviel." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Det hele er for glat og overfladisk, og handlingen har svært ved at holde fokus på Dumas' fortælling, som konstant forstyrres af latterlige sidehistorier..." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Purister kan klage, men filmen har hjertet på det rigtige sted. En ny tid tolker det klassiske stof i sit eget gebrokne slang af et filmsprog. Det er vel, som det skal være. Jeg var i hvert fald godt underholdt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaiuser/105020

Historien, karaktererne, dialogen, instruktionen, skuespillet, lyden og udførelsen af disse er, for at sige det mildt, katastrofalt dårlig - faktisk så dårlig, at jeg vil gå planken ud og kalde det den dårligste film jeg har set i år.

3D'en er noget makværk og filmens visuelle side er alt, alt for "glat". Dialogen er pinligt dårlig, fyldt med afdankede klichéer og forsøg på vittigheder burde kun børn finde sjove.
Skuespillet er fra medvirkende i filmen så dårlig, at man aldrig nogensinde tror på karaktererne, og da slet ikke sympatiserer med dem. Konflikterne er, tjah, mildt sagt, ikke rigtige konflikter og man bliver aldrig nogensinde i tvivl om, at det hele nok skal gå.

At så mange mennesker, tilsyneladende, æder alt det råt stiller jeg mig uforstående overfor - og før jeg bliver kaldt en gammel, gnaven filmsnob, så vil jeg lige sige, at filmen ikke engang kan måle sig med eksempelvis Captain America hvilken heller ikke er nogen filmperle.

At se gode skuespillere som Christophe Waltz og Mads Mikkelsen spilde deres tid på noget der ligger så langt under deres niveau, må da været et tegn på, at finanskrisen rammer selv de største.

Det er sørgeligt at se, at man åbenbart kan sælge sommervarm hundelort i form af en 3D film, og folk æder det bare som var det varm chokoladekage direkte ud af ovnen.

Anonymuser/0

Det er da mere sjovt, at du troede du skulle se en seriøs film, Jeg mener, har du ikke set traileren? Og seriøst - du synes ligefrem lyden er dårlig? Haha...Slap af :)

JOHNuser/950125

Genneført og underholdende fra start til slut, kan klart anbefales, blev selv meget positivt overrasket

Razzuser/776574

Okay action men ikke 120,- værd kunne sagtens have ventet til blue-rayen kom! 3D var der ikke meget af men det der var fungere til gengæld super godt. Det er også fedt det mix der er mellem gammelt og nyt.

VictoriaKuser/892933

Helt klart en god underholdningsfilm, med massere af action. Jeg elsker karaktererne, og 3D effekten var helt i top! Jeg kunne godt forstå hele klimakset, om at hele Europa ville gå i krig med hinanden. Men at det hele hang på et par diamanter var lidt kikset.

Metteuser/587172

Rigtig, rigtig god film. Virkelig gode skuespil-præstationer og næsten loyal overfor bogen - dog med moderne elementer.

Rasmususer/729023

Jeg ved ikke om du nogensinde har enten læst bøgerne eller set bare nogen af de andre film, men den her møg film fortjener ingen god kritik i forhold til loyalitet over for bogen.

Glimrende action, men hvis du har nogen respekt for det univers som Alexandre Dumas byggede op omkring de tre musketeer, Så slet din anmeldelse.

Maria

Et frisk forsøg på at moderniserer De Tre Musketerer!

Godt skuespil, fantastiske special effects og så er der jo to danskere med. :)

Jeg er ikke helt tilfreds med Mads' accent i filmen, men den kan han vel arbejde på.

Og så er det fedt endelig at se Orlando Bloom igen i en blockbusterfilm. :)

Og hvad sker der lige for tøjet i filmen?! Det er virkelig kreativt i hvert fald. ;)

Henriette Storgaard Lauritsen

En udemærket film, med gode 3D-effekter. Skuspillerne leverer en generelt god præstation, hvilket trækker filmen op. Specielt er det fedt og se Orlando Bloom spille en "ond" rolle, og så har vi jo danske Mads Mikkelsen, som den onde Rochefort, med sin skumle latter. Desuden er der masser af god humor i filmen, som også gør at man gerne vil se den igen.

Anonymuser/0

En virkelig god film. Jeg så den nu bare for sjov, dels fordi Orlando Bloom og Logan Lerman er med. Jeg har aldrig haft noget forhold til De Tre Musketerer. Vidste ikke hvem de var, og har aldrig hørt nogle historier om dem før. Så jeg havde ikke de store forventninger, men jeg må sige, at det er en film, jeg ikke har noget imod at se igen! Den er faktisk fantastisk lavet, og at se Orlando Bloom spille ond, var noget nyt og.. ja, han burde få nogle flere rolle, hvor han er ond..!

Slutningen slutter godt og åbent, så hvem siger ikke at der kommer en 2'er?? :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.