De særlige

Januar og februar måned er månederne, hvor der kigges tilbage på det foregående års film på både den lille skærm hjemme, og det store lærred ude. Diverse blade kommer med deres bud på de bedste filmoplevelse, og diverse priser uddeles i stor stil, og det er alt fra Bodil, BAFTA, Golden Globe til Robert og Oscar blot for at nævne nogen af dem de fleste kender. Det gør også at diverse selskaber gør lidt ekstra ud af at fremhæve lige dem de synes bør vinde - deres egne naturligvis – når diverse nomineringer offentliggøres. Visse biografer tager enkelte film op igen, eller giver dem ekstra reklame, hvis de er udkommet på en streamingtjeneste.

Midt i alt dette får der stadig nye og ofte ikke så omtalte film premiere i de danske biografer. Hvis de ikke tidligere har gjort sig bemærket på festivaler eller på anden måde, kan disse derfor hurtigt blive overset, og ufortjent ikke få den opmærksomhed de burde. En af disse er den franske film ”De Særlige” (Hors Normes) som er lave af de samme folk som stod bag filmene som ”Samba”, "C'est la vie!" og ikke mindst ”De Urørlige” nemlig Olivier Nakache og Eric Toledano. Jeg hørte om filmen første gang, da den lukkede filmfestivalen i Cannes, og troede ærligt talt ikke at den ville komme op i de danske biografer. Så jeg tænkte at det ville nok være en som kom på en festival som fx CPH PIX eller i forbindelse med Franske Film Mandage i Grand eller Øste for Paradis.

Filmen er blevet sammenlignet med ”De Urørlige” (Intouchables). Den er Fransk – Ja. Den har hjertet på rette sted – Ja. Den har et stærkt budskab – Ja. Den er baseret på en sand historie - Ja. . . men så er det også at sammenfaldene stopper. Det er en anden film. Historien er en helt anden og de personer den skildre er meget anderledes. Handlingen skal der ikke røbes for meget af for den skal man opleve og mærke i hjertet. Den er uden de store overraskelser og plot twist. Men der er hverken kedelig eller langtrukken, for den har masser af lune og humor i både dialogen og det som sker. Den er sin helt egen, og den har faktisk et endnu stærkere budskab.

Filmen taget det meget vigtige emne op omkring, hvad gør vi med nutidens unge, både dem med og dem uden diagnose. I en kold tid, hvor folk meget nemt bliver puttet i bokse og ikke altid få den støtte og understøttelse, som burde følge med. Eller hvad med de unge som har andre talenter, men som af en eller anden grund ikke er så boglige, eller på anden måde fagligt stærke på det tidspunkt. De har jo også ret til et godt liv med kærlighed, job og så videre. Filmen forholder sig på ingen måde neutral til emnet, men virker aldrig bitter, og gør det på en fin måde gennem sine billeder og en velskrevet dialog.

Skuespillet er i top både fra dem man kender fx Vincent Cassel - Utroligt så mange sider den mand kan vise på film, og Reda Kateb - Herhjemme nok mest kendt fra Django: The King of Swing, Profeten og Flugten til frihed, men også dem som spiller de unge, både dem med og uden diagnoser. Alle spiller både så ægte og troværdigt, at man til tider glemmer, der er tale om en spillefilm og ikke en dokumentarfilm. Dette understøttes af en stærk billedside og et rigtig godt lyddesign, så vi virkelig er med personerne, og både føler og mærker det de oplever på tætteste hold.

Den er baseret på virkelige hændelser og personer, men den vælter sig ikke i tomme klicheer og kalorielette løsninger. Derfor fremstår den både stærkt, klart, ægte og oprigtig i sit budskab. Filmen fik velfortjent et bifald og klap med på vejen, da efterteksterne begynde at rulle. Ikke noget man oplevelser så tit i de danske biografer.

Ja, du skal se ”Parasite”, ”1917”, ”Jojo Rabbit” og sikkert også mange af de andre nominerende til diverse priser, men glem nu ikke alle de små film, som også får premiere i de danske biografer året igennem, også selvom de på papiret måske ikke lyder som noget stort, de ikke får den store omtale og måske får premiere på ”skæve” tidspunkter. Denne film er en af dem. Jeg giver den 5 ud af 6 stjerner.

Tak kino.dk og Scanbox for en god og rørende tur i biografen.

#kinotur #franskfilm #DeSærlige #HorsNormes

De særlige er en virkelig rørende og varm film om gribende næstekærlighed til personer med særlige behov.
Er så glad for der er personer i verden der kæmper for dem der ikke selv kan
Bestemt en film man skal se

De Særlige er en sød og vedkommende film der rører og vækker én - den har noget på hjerte, tager et vigtigt tema op og fortæller en historie fra det virkelig liv.

En varm skildring af de ildsjæle, som ta'r imod de svageste og mest krævende tunge autister. Fantastisk skuespil med alvor og alligevel en del humor. En menneskevarm film du ikke må gå glip af.

Jeg havde meget store forventninger til denne film. 4 gange tog jeg i biografen sidst instruktørerne da “De Urørlige” kørte. Det bliver kun en enkelt gang for denne film men det betyder bestemt ikke at den er mindre god. Det var dejligt at følge med i flere fortællinger og altså derfor blive rørt på forskellige måder. Jeg kan ikke anbefale den nok! Helt igennem smuk og fantastisk film!

En stor anbefaling af ‘De særlige’. En film baseret på en sand historie om ildsjæle, der kæmper for mennesker med svære tilfælde af autisme. Fortællingen er fuld af varme og hjerteblod, humoristisk, men skildrer også den sande virkelighed, hvor kampene må kæmpes.

Et seriøst tema der bliver taget op hvor der samtidigt er plads til et grin her og der. Ikke alle der ved hvor svært det er at være forældre til et barn med autisme eller hvor svært det må være at være autist. Synes filmen formår at skildre det godt, fantastisk skuespil og script.