Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

De kalder mig Trinity (1970)

|
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Lo chiamavano Trinità
|

Filmen 'De kalder mig Trinity' handler om en vagabond, som kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sheriffen. Broderen er i virkeligheden en røver, som har brækket benet på den forhenværende sherif, hvorfor han har valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. 

Enzo Barboni har både skrevet og instruereret denne western, som har Terence Hill og Bud Spencer på rollelisten. 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (5 votes)
4.4
0

Instruktør

Instruktører

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Jeg har været fan af ”Trinity-brødrene”, siden jeg så den første Terrence Hill/Bud Spencer film i biografen som ganske ung. Det var Manden de kaldte Englefjæs, som jeg dengang syntes var en sej og hårdkogt western. Og siden har jeg været totalt fascineret af pokerspil på film.

De Kalder mig Trinity er et nostalgisk gensyn værd. Min favoritscene er klart den, hvor Trinity efter et meget tiltrængt bad står ren og fin op af badekarret og tager sin stadig møgbeskidte og totalt klamme og støvede trøje på igen. Yakk! Ellers er historien den klassiske med en underkuet lille by, som reddes af den mystiske fremmede.

Antaeus

Reelt er Trinity filmene vel bare B-film, men jeg er vild med de to Trinity film. De leverer en fantastisk humor og samspil og man er fremragende underholdt. Film man kan se igen og igen og som man bliver glad af hver eneste gang. Jeg er altid fremragende underholdt. Man skal muligvis være vokset op med dem for at være så godt underholdt som jeg.

De to brødre som altid skændes, men alligevel er på samme side, roder sig ud i en masse nævekampe. Og selv om de er i undertal så kommer de altid sejr-rigt ud. Og kommer det til skydevåben så er ingen bedre end de to.

Det er ikke plottet eller historien der driver disse film, men Terence Hill som er fantastisk og vel i hans bedste præstation på det hvide lærred nogen sinde samt hans film-bror, Bud Spencer som den lidt mere tavse bror der deler på tæven.

Deres samspil og humoren gennemsyrer filmene, der kan ses igen og igen og er lige gode hver eneste gang.

Mange af de andre film med Terence Hill og Budd Spencer er også værd at se, men Trinity Filmene er deres bedste.

Wayne

Nok mest fordi det var den film med dem som først hittede her i landet. Men faktisk mødtes de første gang på film i "Manden de kaldte englefjæs" fra 1967 - 3 år før Trinty.

Den herlige blanding af hårde øretæver, og total mangel på respekt for overmagt og uniformer sikrede parret en solid succes gennem flere år. Faktisk sluttede det først med deres sidste film sammen i 1994.

I de første film red de på bølgen af italienske "spaghettiwesterns", som i denne - som mere var traditionelle westerns og derfor mere alvorlige.

I senere film blev det mere og mere farcepræget - og handlingen var kun til for at føre til de næste øretæver. Herligt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.