Cookie- og Privatlivspolitik

De eventyrlige vogtere

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
22.11.2012
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Rise of the Guardians
|

I animationsfilmen 'De eventyrlige vogtere' spreder Tandfeen, Julemanden, Påskeharen, Jack Frost og Sandmanden (en slags Ole Lukøje) hver dag glæde i verden gennem børns fantasi og vogter samtidig over dem.

Men da bøhmanden Pitch lægger en plan for at dominere verden og fylde den med frygt, kommer de fire eventyrlige karakterer for alvor på prøve. Nu må de skabe et drømmehold og tage kampen op for at bevare magien, fantasien og ikke mindst troen hos børn i hele verden.

Animationsfilmen, 'De eventyrlige vogtere', giver et utraditionelt twist på nogle højtelskede, traditionelle figurer. Filmen er baseret på en børnebog af William Joyce med titlen 'The Guardians of Childhood'.

Joyce skrev også bogen og instruerede filmen 'The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore', som tidligere i år vandt en Oscar for Bedste korte animationsfilm.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (162 votes)
4.6
3.4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'De eventyrlige vogtere' byder på masser af eventyrstemning og en spændende historie. Selv om figurerne er lige lovlig computerglatte at se på, og bombardementet af hæsblæsende kaneture og galopperende drømmefigurer til tider bliver lige vel heftigt, formår instruktør Peter Ramsay at afbalancere det med en række nærmest poetiske og rørende scener..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... et sandt sansebombardement, leveret i højt tempo, med mange sjove og godt tænkte indslag og en imponerende flot animation." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... den lidt rodede historie... har masser af tempo, men mangler lidt tyngde." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... under den fejende flotte overflade, er der ikke så meget at hente." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... skyder over målet, nemlig de yngste biografgængere. [...] når voksenlogik skal gøre ammestuehistorier rationelle, bliver resultatet nu let noget knirkende..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Der er sandt nok megen farvet støj i begyndelsen, hvor det også er forstyrrende, at vi i Europa ikke har samme forhold til barndommens vogtere. Men da historiens åndedræt er faldet til ro, bliver filmen et udmærket drama, som har spænding, varm humor og nænsomhed med." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
KYLLE

jeg er sikker på det er en flot film, og vil gerne se den

men med dansk tale.... suk så nej tak

Kimuser/264153

Super flot film, der overgår mange andre animations film, her er charme, originalitet i lange baner. Et must både i biffen og på blu ray til påske...

Helene

Har godt nok set mange trailers og teasers for denne film. AnimationsfIlm er den helt rette fremgangsmåde når en julefIlm skal laves, så jeg glæder mig rigtig meget.

Og så satser jeg på at den også kommer i biografen med engelsk tale!! Det er da kun film som Barbie, Klokkeblomst og rensdyret Niko (eller hvad det nu hedder) der kan få lov til at vises udelukkende med dansk tale - alle andre animationsfilm må meget gerne give plads til det voksne publikum, som godt gider at se filmen med originale stemmer. Det skal dog lige nævnes at vi har nogle glimrende danske skuespillere til at lægge stemme til film i Danmark, men Preben Kristensen kan altså ikke matche Robin Williams, og personligt synes jeg at det er lidt federe med Tom Hank og Tim Allen end (igen) Preben K og Thomas Eje - selvom de er rigtig dygtige alle sammen;)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.