Cookie- og Privatlivspolitik

De eventyrlige vogtere

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
22.11.2012
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Rise of the Guardians
|

I animationsfilmen 'De eventyrlige vogtere' spreder Tandfeen, Julemanden, Påskeharen, Jack Frost og Sandmanden (en slags Ole Lukøje) hver dag glæde i verden gennem børns fantasi og vogter samtidig over dem.

Men da bøhmanden Pitch lægger en plan for at dominere verden og fylde den med frygt, kommer de fire eventyrlige karakterer for alvor på prøve. Nu må de skabe et drømmehold og tage kampen op for at bevare magien, fantasien og ikke mindst troen hos børn i hele verden.

Animationsfilmen, 'De eventyrlige vogtere', giver et utraditionelt twist på nogle højtelskede, traditionelle figurer. Filmen er baseret på en børnebog af William Joyce med titlen 'The Guardians of Childhood'.

Joyce skrev også bogen og instruerede filmen 'The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore', som tidligere i år vandt en Oscar for Bedste korte animationsfilm.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (162 votes)
4.6
3.4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'De eventyrlige vogtere' byder på masser af eventyrstemning og en spændende historie. Selv om figurerne er lige lovlig computerglatte at se på, og bombardementet af hæsblæsende kaneture og galopperende drømmefigurer til tider bliver lige vel heftigt, formår instruktør Peter Ramsay at afbalancere det med en række nærmest poetiske og rørende scener..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... et sandt sansebombardement, leveret i højt tempo, med mange sjove og godt tænkte indslag og en imponerende flot animation." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... den lidt rodede historie... har masser af tempo, men mangler lidt tyngde." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... under den fejende flotte overflade, er der ikke så meget at hente." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... skyder over målet, nemlig de yngste biografgængere. [...] når voksenlogik skal gøre ammestuehistorier rationelle, bliver resultatet nu let noget knirkende..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Der er sandt nok megen farvet støj i begyndelsen, hvor det også er forstyrrende, at vi i Europa ikke har samme forhold til barndommens vogtere. Men da historiens åndedræt er faldet til ro, bliver filmen et udmærket drama, som har spænding, varm humor og nænsomhed med." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Line FS

Jeg ville mere end gerne ha' taget ind og se den... Men når den ikke er med original tale, så holder det ikke rigtig for mig :(

Nickiuser/655247

super

Heidiuser/164309

Den absolut bedste film vi har set længe. En film som sætter tankerne i gang hos poderne og en selv tilbage til da vi selv var børn. 6 stjerner ikke mindre. Helt sikkert en film vi skal have på dvd.

Vanessa

den vil søsser gerne se :)

Maria

Har været inde og se den i dag i Palads, og den var rigtig sød og skøn!

Dejlig magisk, eventyrlig og med en sød historie, samt at den var virkelig godt animeret!

Jeg elsker også at både voksne og børn kan se filmen og få noget ud af den. Der er de sædvanlige voksenjokes som børnene ikke griner af og så er der samtidig også masser som børnene elsker i løbet af filmen!

Kan varmt anbefale filmen til alle som engang har troet på Julemanden, Tandfeen, Ole Lukøje og/eller Påskeharen, eller som stadig tror på dem. ;)

Elsker mimions ❤

Jeg skal ind og se denne her for har en søn på 9 år der så gerne vil se den

michael

engelsk tale JEG be'r jer. for guds skyld, VIS DEN MED ENGELSK TALE

Ange

Hæ den skal jeg da ind og se ;)
Og er ligglad med min alder XD

thea

det ser virkelig ud til at være en af Dreamworks flotteste animationfilm og ikke mindst en god film
måske allermest en film for det lidt yngre publikum :D

Sofie

tror det ku være en god film for de mindre ;)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.