CPH:DOX - You Are All Captains

78 min
CPH:DOX
You Are All Captains
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
(© CPH:DOX)
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Børnene på børnehjemmet i Tangier ejer ikke meget, men deres fantasi, energi og enorme nysgerrighed kan ingen tage fra dem. Et godt udgangspunkt for en god film, som franske Oliver Laxe imidlertid ikke nøjes med at optage fra antropologisk afstand. Han involverer hjemmets børn i produktionen og lærer dem om lys, linser og 16mm film, som ungerne dog ikke synes kan måle sig med turisternes digitale kameraer. Heller ikke plottet holder, synes de, og en rod udbryder i timen: 'En film skal have en historie. Du kan ikke lave en film på den her måde!' Og så er de lokale i øvrigt ikke alt for vilde med at blive filmet. Laxes kunstneriske idealisme bliver sat dramatisk på prøve i en film, der giver metodisk genlyd af Abbas Kiarostami og 60'ernes kollektive filmeksperimenter, og som ender med et farverigt forsvindingsnummer, der - ligesom resten af filmen - måske er fri fantasi. Iscenesættelsen er synlig i Oliver Laxes metafilm, men børnenes reaktioner og spontane mangel på manerer er skam ægte nok. Og det samme er den mystiske fascination af film, som kommer til udtryk i de smukke sort/hvide billeder. 'You Are All Captains' modtog kritikerprisen i Cannes i år.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: