CPH PIX 2010 - John Rabe

134 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Verdenshistorien er fuld af navnløse helte, og var det ikke for denne film, havde John Rabe, der senere blev kendt som den gode tysker fra Nanjing, sikkert stadig været det for mange. Og det til trods for, at Rabe reddede over 200.000 kinesere fra at blive slagtet af japanerne i 1937, en bedrift der sætter selv 'Schindler's liste' i perspektiv. Egentlig er Rabe en 'god' nazist, der som fabrikant har opfyldt sin kontrakt med Siemens i Nanjing og skal hjem til Tyskland. Men da den japanske invasion rammer hårdt og pludseligt, vågner humanisten i ham, og han udnytter sit lands alliance med Japan til først at beskytte sine ansatte og siden de mange flygtninge, der strømmer ind på hans fabrik. Mere modvilligt kommer han i spidsen for den lille gruppe vesterlændinge, der etablerer sikkerhedszonen, der i sidste ende redder de mange kineserne fra japanernes massakre. Publikum oplever den ufattelige tragedie gennem den brogede flok, der ud over Rabe (stærkt spillet af Ulrich Tukur) også består af en amerikansk kirurg (Steve Buscemi) og en tysk diplomat (Daniel Bruehl). Florian Gallenbergers prisvindende storfilm er baseret på Rabes dagbøger, som først dukkede op i 1997. Rabe selv døde ukendt og i fattigdom i 1950.



Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: