Den iranske dokumentar 'Close-Up' handler om den arbejdsløse Hossein, der har indyndet sig hos en velstående Teheran-familie under foregivelse af at være filminstruktøren Mohsen Makhmalbaf.
Han giver dem visdomsord, skuespilundervisning og får dem til at fælde træer i haven, så kameravinklerne er perfekte, når hans filmhold i en imaginær fremtid ankommer.
Præmissen for samhørigheden er falsk ind til benet, men familien labber den falske Makhmalbafs interesse i sig, og han soler sig i deres beundring. Så hvorfor stoppe, mens legen er god? Det samme tænkte Kiarostami, da han via aviserne hørte, at Hossein var afsløret og smidt for retten. Hvorfor stoppe her - hvis man i stedet kan få lov at filme hele cirkuset udfolde sig?
