Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Chernobyl Diaries

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
20.09.2012
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Chernobyl Diaries
|

Gyseren 'Chernobyl Diaries' handler om en gruppe bestående af seks unge backpackere forsøger at finde nogle andre steder end de vante turistområder. Derfor hyrer de en guide, som har ekspertise i ekstreme ture.

På trods af diverse advarsler tager han dem med til den forladte by Pripyat i Ukraine. Byen var hjemsted for arbejderne på Tjernobyl atomkraftværket, der nedsmeltede for 26 år siden.

Da de ved mørkets frembrud skal væk fra byen igen, vil deres bil ikke starte, og de må overnatte i den forladte landsby. Men de er ikke alene...

Oren Peli, der instruerede Paranormal Activity (2007), har fundet på historien og er en af tre skribenter, der har arbejdet med manuskriptet til 'Chernobyl Diaries'.

Plottet tager udgangspunkt i ulykken i 1986, hvor Tjernobyls fjerde atomreaktor eksploderede og udløste mere radioaktiv stråling end 400 atombomber tilsammen.

Nabobyen Pripyat var hjem for 50.000 indbyggere, der blev evakueret og aldrig vendte hjem igen. Byen har ligget ubeboet siden hen, og det var en række billeder af byen på internettet, der inspirerede Peli til filmens plot.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (51 votes)
3.5
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Desværre begynder både fortælling og spændingskurve at falde fra hinanden i takt med, at de seks bliver til fem og så videre. Primært fordi skuespillet halter, og vi aldrig lærer de seks skræmte venner godt nok at kende til for alvor at bekymre os om deres skæbne." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... gustent gysergenbrug. [...] man er fuldstændig ligeglad med, hvad der sker med samtlige medvirkende." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... eneste spændingsmoment er rækkefølgen på dødsfaldene." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "Den er ret regulær gyserfilm med klassisk fotografsynsvinkel og oven i købet med en dansk fotograf, Morten Søborg, til at sørge for, at det ikke ryster mere, end det skal i en gyser, som er rimelig uhyggelig og i hvert fald har en frisk tilgang til sit stof, hvad angår valg af location." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Danske Morten Søborg har været fotograf på filmen, som gør effektiv brug af spøgelsesbyen, men alt for hurtigt bliver til generisk horror, der kunne foregå hvor som helst." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
The Other Account

Jeg glædede mig som et lille barn til både at hoppe og skrige i sæderne med mine venner i biografen, da vi besluttede os for at se 'Chernobyl Diaries'. Egentligt ville jeg hellest se filmen, for at finde ud af om Oren Peli, faktisk kunne lave andre film under "Horror" genren, end film om dæmonisk besættelse (Paranormal Activity). Efter halvanden times zombiefilm, fandt jeg så ud af, at, det kunne han ikke! Jeg blev så skuffet, endda vildt rasende, efter filmen. Hele præmissen for historien skriger af utroværdighed, mens scenerne hvor man egentligt skulle sidde med hænderne for øjnene, istedet bliver for munden, for at holde sig selv fra at gabe højt, for ikke at ødelægge stemningen for vennerne og resten af publikum i salen. Hovedpointen med gysere er at man bliver skræmt fra sans og samling. Man skal gå ud af biffen med en kold fornemmelse i maven og nerverne ude på tøjet. 'Chernobyl Diaries' fører intet nyt til gysergenren, men er faktisk dårligere end de fleste zombiefilm jeg har set i lang tid. Det er svært at leve sig ind i en gyser hvor skrækscenerne er lige så forudsigelige og pirrende som at vente på at vand skal koge, og zombierne/mutanterne ligner mennesker der er blevet sminket med en brækket arm. Det mest irriterende og chokerende ved filmen er karakterenes/skuespillernes åbenlyse dumheder, at tage til et forladt sted, selvom de ikke har fået lov? Hallo! Altså, jeg ville ønske at vi snart fik lov til at se figurer i gyserfilm, der faktisk kan finde ud af at bruge hjernen inden de gør, hvad det nu er de skal til at gøre!
'Chernobyl Diaries' er sløseri af film og penge, og går direkte ind i filmhistoriens lange række af ligegyldige gysere. Derudover har filmen ødelagt det fiktive i gysere om zombier, så man ikke vil kunne undgå at forlade biografen mens man siger "Zombier er so last year!". Derfor får Peli´ kiksede gyserfilm kun én stjerne, herfra!

Thomasuser/835486

Man bliver suget ind i filmen, og er m hele vejen, -særligt da de som før nævnt på uhyggeligste vis, bliver fanget i Prpyat, langt væk fra al civilisation. Filmen er jo også bygget op omkring computerspillet 'Chernobyl'. Så den første gang på ferie i England, og tager sikkert ind og ser den en gang til, denne gang m undertekster. Særligt det gode er også det sociale aspekter, med et faldent rige både i selve tjernobyl-området, med tidligere natklubber og bal-sale i bygningerne samt mødet m de lokale residenter inkl. flora og fauna. Og så i Kiev bla. det vestlige møde m de østlige dårligt stillede unge som de bliver passet op af. Toppen af lagkagen er skydescenen, uden at jeg skal afsløre alt for meget. Kritikken er nok lidt at vi igen har Hollywood til at køre det hele op, hvilken kritik der også har været fra lokale beboere, som pta. atom-krisen i 1986 stadig klarer sig så godt, som de nu gør.
Bla. Dokumentaren 'still water' går ind og belyser tjernobyl, som det er idag. For filmen i sig selv ville jo stadig være god, hvis den heller ikke var en gyser. Endnu federe hvis man havde krydsklippet med en historie fra tiden op til hvor atombomben sprang i luften, med nogle russiske helteagtige talende hovedpersoner, som ligesom prøvede at forhindre katastrofen og redde så mange så muligt. Man kunne jo også lære lidt af afslutningen på filmen 'The Fog'. Anyway så man kan kun konkludere endnu engang m filmen, at øst ved alt om vest, men vest ved intet om øst. Personligt gad jeg virkelig godt at komme derned, efter at have set denne film.

Ditte Marieuser/190954

Ja, som overskriften siger det.. Det er en skide god idé og glædede mig da også super meget til at se den. Men nøj en skuffelse. Hold da op. Virkelig en skuffelse. Virkelig dårlig film.

Anonymuser/0

Men var faktisk positivt overrasket over Chernobyl Diaries. Var utrolig spændt efter at have set den første trailer, elskede ideen om en gyserfilm der fandt sted i et af de uhyggeliste og samtidlig en af de mest fascinerende steder i verden, nemlig spøgelsesbyerne Pripyat og Tjernobyl. Fik dog ikke set den i biffen, og efter de helt utroligt negative reaktioner blev jeg mindre og mindre hooked på filmen, men besluttede mig alligevel for at leje den på Blu Ray og give den en chance.

Jeg må indrømme at jeg ikke forstår de negative reaktioner. Udover et par problemer og nogle missede chancer kunne jeg virkelig ikke se hvad der skulle være så forfærdeligt ved denne film. Dertil skal det siges at filmen ikke er perfekt... Langt fra! Men har set værre.

For det første, giga ros til ideen. At lade filmen udspille sig i en spøgelsesby der samtidig er påvirket at radioaktiv stråling er fremragende og utrolig ubehagelig. Om filmen rent faktisk er indspillet i Pripyat eller der er tale om kulisser ved jeg ikke, men det ser utrolig overbevisende ud. Da vores teenagere og deres Ukrainske extreme-sightseeing guide så strandes inden i deres vogn, omgivet af diverse trusler som stråling, vilde dyr og noget helt trejde de ikke ved hvad er og natten falder på, begynder filmen at føles rigtig klaustrofobisk.

For det andet, karaktererne. Selvom vi snakker de lidt typiske unge mennesker på jagt efter sjov, syntes jeg faktisk at disse karakterer fungerede godt. Vi har den amerikanske fyr, bosat i Ukraine der inviterer sin lidt forsigtige lillebror, dennes blonde kæreste og kærestens mørkhårede singleveninde som storebror har et lidt godt øje til. De får selskab af deres tourguide og et hippiepar der består af en australsk fyr og hans norske kæreste. Her kommer delen jeg så godt kan lide. Så snart man ser disse karakterer er man næsten sikker på at alle verdens gyserkarakters klicheer er på plads...

Blondinen - Den dumme, billige tøs der er med på alt, uanset faren.
Brunetten - The final girl, hende der konstant er logisk og siger "This doesn't feel right, guys".
Det flippede udenlandske par - Pot-rygende, stordrikkende mennesker der konstant tager dumme og farlige beslutninger.
Men det gode her er faktisk at disse karakterer føles meget rigtige. Som unge mennesker man selv kunne møde eller kender i forvejen. De bliver (for en gang skyld) ikke vist med en flaske vodka og en joint for derefter at smutte ud i skoven for at rive tøjet af hinanden, som teenagere i de fleste gyser-film altid portrætteres som (og det er utroligt trættende at se).
De er unge, normale mennesker der gerne vil have en god oplevelse inden de skal hjem til hverdagen.
Blondinen er en af de første til at fortælle at hun ikke syntes ideen med at komme ulovligt ind i Pripyat er helt god, hvorimod brunetten (som dog er The Final Girl) er med på ideen fra starten og er vild med tanken om de billeder hun kan få med hjem. Det er da lidt atypisk?

Derudover syntes jeg at deres måde at reagere og prøve at løse deres situation virkede naturlig og fuldt forståelig. Jeg genkendte ikke rigtig skuespillerne, udover tidligere pop-idol Jesse McCartney og den norske pige som var med i Fritt Vilt filmene. Det første kvarter var jeg dog overbevist om at den blonde kæreste til McCartney's karakter var Emily De Ravin. De kunne være tvillinger.
Skuespillet var efter min mening ganske udemærket. Intet fabelagtigt, men der var ingen præsentationer der stod ud som dårlige eller utroværdige. Derudover var der ikke én karakter der gik mig på nerverne, hvilket er utroligt usædvaneligt i en gyserfilm.

Men filmens største fordel (og faktisk også ulempe) er stemningen.
De mørke, forladte lejligheder, gamle legepladser, omgivet at mørke skove giver filmen en utrolig fed atmosfære og bare lokationen ligger op til de helt store snigende gys...
Og her kommer problemet så. Chernobyl Diaries udnytter SLET ikke sit potientiale godt nok.
De fleste af filmens chok-scener blev vist i traileren, og der var simpelthen så mange oplagte muligheder for nervepirrende scener som aldrig blev udnyttet.
Derudover ser man aldrig mutant-patienterne godt nok. Hver gang de dukker op, forvandlens filmen til shaky-cam og man ser kun et glimt. Det er fint nok at filmen ikke tager Wrong Turn ruten og lader os se skurkene helt tæt på, men det er lidt frustrerende konstant at klippe væk når det man venter på, nemlig "monstrerne" dukker op.

Er dog yderst glad for at Chernobyl Diaries ikke er en Found Footage film (God, i hate those) hvilket jeg i lang tid gik og troede. Især da Tjernobyl tragedien har påvirket rigtig mange liv, så en Found Footage-film som sikkert ville bruge den forfærdelige Paranormal Activity-skabelon med at få filmen til at virke som om at hændelserne i filmen virkelig skete, ville være utrolig hensynsløst.

Kort og godt, syntes uden tvivl at Chernobyl Diaries er en af de bedre gysere. Det er en stemnings-og jumpscare gyser frem for en gore-fest, med sympatiske karakterer og fint skuespil, for ikke at tale om en fremragende billedside.
Desværre kunne filmen have været fantastisk hvis den have udnyttet det kæmpe potientiale den har, bare ved dens største fordel, nemlig lokationen.

4/6 stjerner.

Pernille Hansen

Jeg så denne igår, og jeg er stadig skræmt fra vid og sans. Den er pisse uhyggelig - men fantastisk god. :-)
6/6 stjerner fra mig! :)

Holm8900user/109487

Den er vildt uhyggelig

frederikkeuser/956577

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at se denne film, da traileren indbød til en stor omgang gys. Men er du helt sindsyg, hvor blev jeg skuffet! Dårligt skuespil, for kedelig og forudsigende handlig og MEGA dårlig og typisk slutning. Det eneste gode ved filmen er den gode chok-effekt, og omgivelserne er vel egentlig også meget gode og originale. Så to meget små stjerner til Chernobyl Diaries.

Pil

Jeg så meget frem til denne film, så må desværre sige, at jeg er skuffet. Ingen sammenhæng, dårligt skuespil, forudsigeligt, og det er som om vi har set det hele før. Den får 2 stjerner, fordi historien oprindeligt er meget fin, og fordi den har en fin chok-effekt, selve filmen taget i betragtning. Derfor, skulle den selvfølgelig ses, men. Skuffet? Det var jeg.

Catherine

Indtil videre ser det ikke ud til, at filmen kommer til Esbjerg, hvilket jeg er lidt irriteret over, da jeg glædede mig til at se filmen.

Filmen virker god, plus mit idol Jesse McCartney er med i filmen. Det kunne være fedt, at se ham for første gang i biografen på stor skærm.

Jeg håber inderligt at den kommer til Esbjerg :i det er kun de to store byer som får filmen til sig, hvilket er lidt irriterende..

Frederik

Har glædet mig til at se denne film siden min kammerat viste mig en trailer for nogle måneder tilbage.
Den var længe om at komme til Danmark, men det var en god gyser der fik hårene til at rejse sig i nakken, og fik stolerækken til at hoppe et par gange.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.