Komedien 'Central Intelligence' følger den føjelige revisor Calvin, der engang var skolens sejeste fyr. Calvins forudsigelige og lidt kedelige tilværelse bliver hurtigt ændret, da han genoptager kontakten med en gammel skolekammerat på Facebook.
Bob var klassens tykke dreng, men er nu toptrænet, tophemmelig CIA-agent med en mission, som han overtaler Calvin til at deltage i. Snart er makkerparret ude, hvor de har svært ved at bunde.
Action-stjernen Dwayne Johnson kan ses i rollen som den frygtløse Bob, og hans imponerende fysik stilles over for den hurtigsnakkende, 163 cm høje komiker Kevin Hart.
Makkerparrets kemi har vist sig at være holdbar, for til næste år kan de opleves over for junglens dyr i genindspilningen af Jumanji. 'Central Intelligence' er instrueret af manden bag Familien Miller... langt over grænsen. (copyright: kino.dk)
Kemien mellem Dwayne Johnson og Kevin Hart er super fed og underholdende. De er et højst umage par, hvilket filmen selvfølgelig også spiller på. Det er jo efterhånden en temmelig brugt ingrediens i en buddy movie, at to meget forskellige personer skal tvinges til at arbejde sammen på den ene eller anden måde.
Dwayne Johnson viser endnu engang, at han ikke kun er muskler, men har et fint komisk talent. Og da han samtidig er mega charmerende, så kunne jeg ikke andet end holde af denne vanvittige actionkomedie. Der er masser af lårklaskende scener, som gør filmen værd at tjekke ud.
Kevin Hart fungerer glimrende i en underspillet rolle, som revisoren der aldrig kom til at funkle som alle - især ham selv, forventede.
Dwayne Johnson er den vanvittige spion,Bob Stone, med issues som især skyldes en speciel oplevelse som teenager. Som barn var han skolens tykke dreng - og nu er han skåret som, nå ja The Rock.
Der findes masser af eksempler på at blandingen normal/vanvittig fungerer - bare tænk på Murtaugh/Riggs fra Lethal Weapon. Og det gør det også her.
Der er to temaer som driver galskaben frem - dels en oplevelse ved de to hovedpersoners skoleafslutning som fører frem mod et kommende 20 års skolejubilæum - og dels et plot om en CIA muldvarp og stjålne informationer.
Det sidste sender CIA på nakken af de to, da agenturet fejlagtigt tror at Bob Stone er muldvarpen.
Det giver selvfølgelig en række vanvittige situationer, som faktisk er ret sjove. Men forvent ikke nogen dybere mening, for der er ingen.
En god action film med god humor. Men den var også intelligent på nogle områder og jeg blev til tider i tvivl om hvor plottet egentlig var på vej hen, men på den gode måde. Slutningen overraskede, men der var også til tider lidt for plat humor, som filmen ikke havde brug for, for at være underholdende. Så en ganske god film, kan klart anbefales.
Man får hvad man forventer, sjov og underholdende action, uden nogen overraskelser.
Aldrig har jeg grint så meget af Dwayne "The Rock" Johnson som jeg gjorde i denne film.
Jeg synes det er så genialt, at selve komikeren Kevin Hart, der normalt er mega sjov (og en af mine favoritkomikere), spiller helt neutral og "kedelig" almindelig mand, der i virkeligheden ikke er specielt sjov, og The Rock så er den sjove i stedet, som normalt plejer at spille de mere seriøse roller.
Jeg fik grinekramper op til flere gange.
Den skal helt klart købes når den kommer på DVD/BDVD :)
En underholdende film, så er du vild med The Rock, så kan du se ham rulle sig ud i en sjov rolle.
Bruger anmeldelser (36)
Skriv din egen anmeldelse