Cookie- og Privatlivspolitik

Carol

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en trist og konfliktfyldt grundstemning, og hovedfigurerne ses ofte tyngede og ulykkelige. Der er flere scener med skænderier, og en enkelt sexscene, hvor to kvinder klæder hinanden af og ligger på en seng og kysser og kærtegner hinandens bryster. Da fortælletempoet er roligt, og da filmen også indeholder varme og positive forløsninger, vurderes den kun at kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
10.03.2016
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Carol
|
Versioner: se alle
2D, Særvisning, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Dramaet 'Carol' foregår i 1950ernes New York, hvor den unge Therese Belivets liv ændrer sig radikalt, da hun forelsker sig i den ældre kvinde Carol.

Therese lever en stille tilværelse som ekspedient i et stormagasin, mens hun i virkeligheden drømmer om at blive fotograf og har svært ved at knytte sig til sin kæreste Richard. En dag møder hun den rige forstadsfrue Carol, og de føler sig begge straks knyttet til hinanden. 

Carol er gift og har en lille datter, men er på vej til at blive skilt under skandaløse forhold. Hendes mand nægter at give slip på hende, og da modstanden bliver for hård, beslutter Carol sig for at invitere den unge Therese med på et road trip. Det bliver starten på et stormbrusende kærlighedsforhold, der har alle odds imod sig i en tid fuld af fordomme og forkvaklede regler.

'Carol' er baseret på Patricia Highsmiths roman 'The Price of Salt', der udkom i 1952. Highsmith er blevet filmatiseret utallige gange bl.a. i filmene The Talented Mr. Ripley og Strangers on a Train. 

Instruktøren Todd Haynes, der tidligere har instrueret film som Far from Heaven og I'm Not There, har endnu engang fået sammensat en flot rolleliste med Rooney Mara og Cate Blanchett i front som de to forelskede kvinder. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (454 votes)
3.9
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... på magisk vis lykkes det Todd Haynes at få både det storslåede og inderligt smertelige ved forelskelsen formidlet med underspillede armbevægelser, der i bløde kurver fortæller om brændende længsel, smerte og begær." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Et flot og stilsikkert melodrama, men også lige lovlig poleret og politisk korrekt." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Tidsbilledet er [...] en af de mange fornøjelser i 'Carol', der på alle planer er en mageløst smuk film. Som uden at forklejne de andres indsats (igen) understreger, at Cate Blanchett er i en klasse for sig som skuespiller. En af de allerstørste. Ikke bare i sin generation." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... der opstår en særlig tone, en helt enestående filmisk fornemmelse, i 'Carol'." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Carol' er noget så særligt som en helt igennem filmisk film, der i kraft af iscenesættelsen, de åbenlyse greb og henvisningerne til genren bliver fuldkommen ægte." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Filmens production design såvel som kostumerne er fint tidstypisk, og andre anmeldere [...] har altså ikke haft de samme forbehold som jeg over for 'Carol's udnyttelse af det stærke stof historien vitterlig bygger på ..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Carol' er en gribende skildring af et kærlighedsforhold og et antropologisk tilbageblik på en tid med andre konventioner. Filmen bruger Blanchett som blikfang, men det er Rooney Mara, der giver den sødme og fornemmelsen af en fremtid, som er (lidt) mindre hadefuld og indskrænket." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Martin

På baggrund af trailers, havde jeg havde glædet mig til denne film.
Men filmen var ikke ret langt henne, før jeg begyndte at kede mig. Min ledsager havde det på sammen måde.
Handlingen går i et dræbende langsommeligt tempo, hvor selv "gamle" Hollywood vil overhale.
Alt i alt en stor skuffelse. Det er kun de gode præstationer af skuespillere, som hæver filmen til mere de 2 stjerner.

susanne

Det er en at for stille film efter min smag ,lidt gammeldags og langtrukken

Mariauser/533730

Den er da meget sød. Den tager et fint emne op, og det er meget interesseret og se hvordan man takler livet i 50'erne når man er interesseret i samme køn. Der var dog en lang periode hvor jeg synes det gik lidt for stille for sig. Jeg ville have ønsket at man havde brugt den ekstra tid i slutningen af filmen. Så man så lidt mere af hvordan det gik derefter.

Anne Kathrine

Carol er en af de film, jeg nok ikke kommer til at se mere end én gang. Det er ikke fordi der er en dårlig film, for det er det bestemt ikke. Snarere tværtimod. Samspillet mellem de forskellige skuespillere er utroligt velfungerende, og historien udvikler sig på en troværdig og tilpas underfundig måde til, at jeg ikke kunne lade være med at leve mig ind i den. I samme åndedrag som den skildrer kærlighed, der vender op og ned på alt, ligger der også en samfundskritik, som stadig er relevant i dag.

Mogens

Fantastisk at se en film, hvor det meste fortælles via ansigtsudtryk. Skulle lige vænne mig til det langsomme fortælletempo i begyndelsen, men jeg synes, at den holder.

Loauser/481485

..

Ritauser/544570

Det er den mest kedelige film jeg nogensinde har set. Efter tre kvarter overvejede vi meget kraftig at gå, men blev dog, hvilket vi fortrød. Det er utroligt, at man kan lave en film på to timer, som handler om ingenting. Spild af tid og penge..

bambiexplorer

Er du sikker på at du sad i den rigtige sal? :D

Anneuser/618194

Jeg kunne godt lide, at filmen var langsom. En langsom opbygning, hvor man kunne mærke det usagte. De øjeblikke, når alt bliver sagt med øjnene og en hånd på skulderen. Sublim.

Marta

Todd Heynes' estetik, som vi husker fra "Far from heaven", er tilbage og resultatet er fantastisk smuk. Kan virkelig godt lide den måde, han fortæller historien på.

Kan til gengæld ikke forstå nomineringer til Oscars; hverken Blanchett eller Mara får lov til at udfolde deres talent.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.