Cookie- og Privatlivspolitik

Bunuel i skildpaddernes labyrint

Tilladt for børn over 11 år
Animationsfilmen har et gennemgående roligt forløb præget af dialog. Der er imidlertid en række dokumentariske optagelser, som viser dyr blive dræbt eller mishandlet: En levende høne får hovedet revet af, to geder bliver skudt og tumler ned ad en klippeside, et æsel udsættes for bistik til den dør. Der er også et dokumentarisk klip med en syg, lille pige, som kort efter dør ifølge filmens dialog. I den animerede del af filmen opleves flere gange mareridt som piner en mand. Da det voldsomme imidlertid ses på nogen afstand og i sort/hvid, og da filmen overvejende er animeret, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn op til de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
10.10.2019
| |
1 time 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Buñuel en el laberinto de las tortugas
|

Den biografiske animationsfilm 'Buñuel i skildpaddernes labyrint' foregår i 1930'ernes Paris, hvor filminstruktøren Luis Buñuel er på fallittens rand efter en skandale til premieren på hans første film 'Guldalderen'.

Buñuel er persona non grata blandt den kulturelle elite og er samtidig raget uklar med sin ellers sammensvorne makker, Salvador Dalí, i den kontroversielle surrealistiske bevægelse.

Men en vens vinderkupon muliggør finansieringen af hans næste film. Og denne gang er missionen den virkelige verden i en fjern egn af Spanien.

'Buñuel i skildpaddernes labyrint' fortæller historien om tilblivelsen af Luis Buñuels film 'Las Hurdes: Land uden brød'. Filmskaberen er blandt de mest betydningsfulde og originale kunstnere i det 20. århundrede kendt for værker som 'Den andalusiske hund', Dagens skønhed og Borgerskabets diskrete charme.

Filmen er en animeret biografi, en genre der tidligere er set realiseret succesfuldt i bl.a. Loving Vincent og Persepolis.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (5 votes)
5
4.5

Instruktør

Instruktører

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Jyllands-Posten

    "Stilistisk er 'Buñuel i skildpaddernes labyrint' uovertruffen. Animationen er fremragende, og grebet med at vise virkelige klip fra Buñuels oprindelige film er fantastisk og afføder en nysgerrighed på både surrealismen, Buñuel og hans film." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Portrættet af Buñuel er nemlig ikke på skåneprogram. [...] I mareridtene veksler syner af den strenge far med elefanter på stylteben, altsammen i enkel streg og båret af Arturo Cardelús' suveræne musik snarere end den fåmælte fortællerstemme og dialog." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "... et stykke filmhistorie, som i kritisk form hylder en stærk billedskaber, der stadig er lige så relevant, som han er uudgrundelig. Filmen siger sin kommercielle samtid imod og er på forunderlig vis nået helt op til Danmark. Den fortjener at blive godt modtaget." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Johan

Luis Buñuel som lavet den meget chokerende "Den andalusiske hund" fra 1929. Denne animationsfilm er et portræt af ham. Det er en fin og anderledes lille fortælling.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.