Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Bumblebee

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen veksler mellem en actionpræget, konfliktfyldt og varm stemning. Den indeholder adskillige action-scener med kampe mellem store robotter og mennesker, skyderier, biljagter og eksplosioner. I flere scener såres og lemlæstes en robot af fjendtlige robotter. I et par kortvarige scener bliver mennesker angrebet af robotter og pulveriseres. I andre scener ses hovedkarakteren græde over et savnet familiemedlem og i frygt for at skulle miste en nær ven. Filmen foregår imidlertid i et urealistisk science fiction univers. Filmens hovedkarakterer er handlekraftige og kommer enten ikke alvorligt til skade eller bliver fikset igen. Kampene og volden er ublodig og ikke udpenslet, og filmen har en positiv forløsning. Endelig vil mange børn genkende robotterne fra legetøjsverdenens transformer-figurer. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
03.01.2019
| |
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Bumblebee
|
Versioner: se alle
2D, 3D, IMAX 3D, 4DX 2D, 2D Sidste Ch, Babybio 2D
|

Actionfilmen 'Bumblebee' er den sjette film i Transformers-franchisen. Den forrige film i serien var Transformers: The Last Knight.

Filmen er et spin-off centreret om Bumblebee-robottens historie og foregår i 1987. Bumblebee er på flugt fra planeten Cybertron og holder sig nu skjult på Jorden. Elite-soldaten Agent Burns og decepticon'erne Dropkick og Shatter er lige i hælene på den gule Autobot, og derfor skjuler han sig på en losseplads i en lille strandby i Californien. 

Den snart 18-årige Charlie opdager en dag en gul, støvet Volkswagen Beetle under en presenning hos en mekaniker, og hun får bilen med hjem. I sin garage folder Bumblebee sig ud, og pludselig står Charlie med en robot i stedet for en bil. Dette åbner op for en helt ny verden for den unge teenager. 

Den 21-årige Hailee Steinfeld, der fik sit gennembrud - og en Oscar-nominering - som Mattie Ross i Ethan og Joel Coen-filmen True Grit tilbage i 2010, spiller Charlie Watson.

Hun spiller mod wrestling superstjernen John Cena, der ligesom WWE-forgængerne Dwayne Johnson og Dave Bautista har valgt at forlade ringen og springe ud i skuespillet. Han har tidligere bl.a. været med i Daddy's Home 2 samt The Marine.

'Bumblebee' instrueres af manden bag den roste animationsfilm Kubo - den modige samurai og er produeret af Michael Bay, der også har stået bag de andre film i franchisen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (118 votes)
4.7
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... som kulørt underholdning er 'Bumblebee' trukket helt ud i overhalingsbanen og er den vel nok mest vellykkede film i serien." (Thomas Brunstrøm)

  • Weekendavisen

    "'Bumblebee' tager det bedste fra 'E.T'. og genbruger varmen og den gode nærkontakt. Men filmen gør det uden at efterligne. For resten har Steven Spielberg været med til at producere 'Bumblebee'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mille

En rigtig sød historie

René

Bumblebee er helt klart en rigtig god Transformers-film. Jeg kunne virkelig godt lide historien mellem Charlie og Bumblebee.
Dog vil jeg gerne stå fast i min holdning om at når der har stået at Bumblebee går under titlen Transformers 6: Bumblebee, så har det intet med Transformers serien at gøre. Filmen er og bliver en Spin-off.
Men når det er sagt så er det en rigtig god film.

Jeg vil lige nævne én fejl i filmen og som man kan se i overskriften så er der en lille spoiler så hvis man ikke har set den men gerne vil så er det nok en dårlig idé at læse denne tekst.
Jeg lod mærke til at Optimus Prime så ud som da han kunne transformere sig til en lastbil men hvis Bumblebee foregår mange år før Transformers, hvordan kan det så lade sig gøre at Optimus Prime og Bumblebee kunne forvandle sig til biler. For så vidt jeg ved så skulle Bumble jo først være blevet til en bil efter at han var ankommet til jorden og da man både ser Optimus Prime i starten og slutningen af filmen er han i sine lastbilfarver som han først fik i Transformers 1.

Ulrichuser/887499

Den starter forfærdeligt med dårlige krigscener fra den fjerne planet. På jorden er den så ok, men en masse teenage oprør, lidt kærlighed, en sjov og kælen robot der skyder med vilde våben.. Pudsig teenage film der minder mig om 80'ernes ditto.

Rasmus/Musen

Alene af den grund er filmen værd at give flere af stjernerne efter min mening.

Jeg var inde for at se filmen i går sammen med lidt af min familie, og det var bestemt ikke nogen skuffelse denne gang(ligesom jeg syntes med den sidste film i serien: Transformers: The last knight). På det tidspunkt handlede det mest af alt om krig og eksplotioner igen og igen og igen og... Sådan fungerer det heldigvis ikke nu. Nej, fordi nu har vi en historie, som faktisk bare bruge special effects og stunts som en god understøttelse til alle historiens dele. Gode hovedkarakterer, gode pauser mellem action og rolige scener, og så får vi nok også den mest menneskelige historie mellem robot og menneske fortalt overhovedet. Det er filmmagi efter min smag. :-)

Bumblebee fortjener at blive anerkendt noget mere. Det er Den perfekte Transformers-film efter min mening. Forresten nogen der ved, hvor man kan få skaffet en Gul Buble-bil henne? P.S: Jeg er HELT VILD med den bil, ;-)

(Over radioen)
“I am Bumblebee”

Batgirl.

Det var virkelig en nostalgisk oplevelse at se og dejligt at de brugte designet fra Generation 1 Transformers som mange af os har set som barn. Ikke overgearet og med et rolig tempo dog ikke for roligt så man falder i søvn. Filmen kunne være en frisk ny start på universet og håber ikke den er en prequel til Michael Bays Transformers. Ellers design mæssigt af robotterne vil det ikke give mening.

Anne

Rigtig god film - kan kun anbefale den

Jacob

Langt væk raser krigen på Cybertron, og da alt håb synes ude for autobotterne, så flygter B-127 til Jorden. Her skal han få etableret en base til de andre overlevende, og sørge for at de onde decepticons ikke får nys om den. Han møder pigen Charlie, en tøs med hænder og hovedet skruet godt på, der hjælper ham i kampen mod sine mange forfølgere.

Hvorfor kom Bumblebee til Jorden? Hvor fik han sit navn fra? Hvordan mistede han sin stemme? Svarene får man her, men jeg er ikke sikker på om de giver mening. I Transformers: The Last Knight bekæmpede Bumblebee nazister, men her kommer han først til Jorden i 1987. Heldigvis er Michael Bays efterhånden billige, gennemskuelige plastikeffekter, tåbelige eksplosioner og nedringet babes erstattet af en god, simpel historie om en pige og hendes robot fra rummet. Alene derfor fortjener den seneste Transformers en chance. `

Thomasuser/449264

Hvis man er fan af 80´erne og elsker transformers skal man se den her. hvis man ikke er fan kan man også se den.
den bliver til tider lidt kedlig og for meget børnevenlig, men de gør det helt rigtig. for lidt robotter og for mange mennersker. men det er vi jo vandt til i de her film.

Daniel

Endelig får vi lov til at komme lidt tættere på deres personlighed end bare en masse flotte explosioner
Dog kunne det have været fedt at de lige havde gået lidt dybere med de onde !

Men en virkelig god film der hylder 80 erne flot

Thor

Nej, heller ikke denne har opfanget, hvad der rent faktisk fungerer i Transformers-konceptet.
Hollywood, så fat det dog. Vi er ikke interesseret i mennesker i disse film. Ja, Bumblebee er bedre end alle de andre Transformers live-action film, der er lavet af Michael Bay, hvilket ikke er et højt niveau at slå, men filmen i sig selv er mindst ligeså frustrerendevinstrueret som MB’s film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.