Cookie- og Privatlivspolitik

Bryllupskaos

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk stemning. Den indeholder dog scener med skænderier, håndgemæng og personer der kommer lettere til skade. Da det hele foregår indenfor en komisk ramme, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
20.11.2014
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Qu'est-ce qu'on a fait au Bon Dieu?
|

I den franske komedie 'Bryllupskaos' bliver det katolske overklassepar, Marie og Claude Verneuils, traditionsbundne verdenssyn godt og grundigt udfordret.

Grunden skal findes hos parrets børn, hvor tre ud af fire er gift med henholdsvis en araber, en jøde og en asiat. Men deres sidste datter kan heldigvis rette op på situationen ved at gifte sig med en hvid franskmand. Chokket kommer derfor prompte, da hun introducerer sin forlovede, som er sort. Da han skal præsentere sin familie, viser det sig, at racismen går begge veje, og at alle må tage deres menneskesyn op til revision. 

Ikke siden kæmpesuccesen De urørlige har en fransk film solgt så mange biografbilletter i hjemlandet. Instruktøren og manuskriptforfatteren Philippe de Chauveron er kendt i Frankrig for sine komedier og debuterede allerede i 1999 med 'Les parasites', men det er første gang, hans film får dansk biografpremiere.

'Bryllupskaos' er nemlig en universel film, der gør grin med fordomme, racisme og ikke mindst i omvendt form. Christian Clavier, der spiller Asterix i filmatiseringerne, har rollen som Claude. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (33 votes)
5.1
3

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der skal nok være intellektuelle, der ynker på næsen ad 'Bryllupskaos', men genistregen ved, at filmen virker i bredden, er jo, at det er lige netop der, hvor mest kan flyttes rent holdningsmæssigt." (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "[benytter] de stereotyper, den tilsyneladende gerne vil afmontere, og mister enhver brod, da den til sidst ender lige så fladpandet som enhver anden bryllupsfilm fra samlebåndet. Øv, for idéen var faktisk god nok." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det værste ved filmen er - ud over at den ikke er den mindste smule morsom - at den lader, som om den adresserer et alvorligt emne, men ikke tør ridse den mindste smule i overfladen." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Som uhøjtidelig multikulturel komedie er 'Bryllupskaos' ikke uden evner, men vil hellere smovse bryllupskage end gå til biddet." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
VictoriaK

Utrolig god film, med et klart budskab.
Jeg elskede at der på trods det alvorlige emne var humor med. En fed film for ægte filmelskere :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.