I filmen 'Bridget Jones' Baby', den tredje installation af fortællingen om Bridget Jones og hendes kærlighedsliv, er ikke alt gået som planlagt, siden fortsættelsen fra 2004.
Drømmemanden, Mr. Darcy, er i mellemtiden blevet gift, og Bridget er atter single, men det stopper hende ikke i at nyde livet i fulde drag.
Hun forsøger i hvert fald, og da hun fejrer sin fødselsdag på en engelsk musikfestival, møder hun den karismatiske amerikaner Jack. En våd aften udvikler sig til et one night stand, som Bridget ikke tænker videre over. Det vil sige, lige indtil kvalmen melder sig, og graviditetstesten er positiv. Men er Jack overhovedet faren?
Bridget er nemlig også stødt ind i Mr. Darcy, hvilket førte til en romantisk genforening, og nu er gode råd dyre.
Vi stiftede første gang bekendtskab med den akavede singlekvinde i Bridget Jones's Diary fra 2001. Her jagtede hun kærligheden hos henholdsvis Hugh Grant og Colin Firth, og filmen har siden fået status som en klassiker blandt romantiske komedier.
’Bridget Jones’ Baby’ har dog ingen Hugh Grant på rollelisten. I stedet indtræder Patrick Dempsey som en ny karakter i universet. Bridget Jones-filmene er løst baseret på Helen Fieldings bogserie af samme navn. Det tredje bind, 'Vild med ham', udkom i 2013. (copyright: kino.dk)
Var inde og se den med damerne fra arbejdet, rigtig hyggelig tøse film også er den utrolig sjov. :-)
Dog ville min mand nok hellere ha hevet en tand ud uden bedøvelse end at ha været med. Han nød den ikke….
Man mærker tydeligt at instruktøren fra den første og vellykkede film i serien, Sharon Maguire er tilbage.
Hun finder den fine balance mellem det vulgære og sjove, tilsat den typiske charmerende engelske humor.
Bridget Jones' Baby er ikke nogen stor film, men det er et hyggeligt gensyn med nogle middelaldrene mennesker som er kommet lige nøjagtigt så lidt videre med deres liv, som mange fra den virkelige verden.
Selvfølgelig dummer Bridget sig igen - hun lærer tilsyneladende aldrig noget af sine fejl, men det er vel lige præcis det man holder af ved serien.
Colin Firth ligner i den grad sig selv, og ser ikke ud til at være blevet en dag ældre siden del 1 og 2. Det samme kan man ikke sige om Zellweger, som mere ligner en som har fået en fejlagtig ansigtsløftning - men det er småting i et overraskende glædeligt gensyn.
Det er en sød film, der passer rigtigt godt til de tidligere.. Dog har "vente tiden" gjort at jeg personligt er vokset lidt fra Bridget Jones
Det er nogle år siden, at vi så Bridget Jones sidst, og man kunne virkelig mærke, at man havde savnet hende og hendes skørhed. Denne film var især speciel, fordi der var en ekstra sjat spænding og et nyt slags trekantsdrama, som man ikke havde set komme. Den var både sjov, og til tider også rørende.
Man savnede dog Hugh Grant lidt, og måske det var en lidt pladt måde at udskrive ham fra filmen på, men den nye "fyr på gaden" levede ret godt op til sin rolle.
Som med de tidligere Bridget Jones film, så underholder denne film rigtig godt. Bridget levere stadigvæk sine tåkrummende flovheder og det er stadigvæk sjovt. Grunden til at denne film er så god, er fordi man får en afslutning som man ikke vidste man havde brug for. Inden jeg gik ind var jeg lidt skeptisk fordi der jo er gået så lang tid, og jeg tænkte ikke hun kunne fortsætte. Men filmen afslutter serien rigtig godt, og da jeg gik ud ad biografen var jeg ok med at det nok var sidste gang vi så Bridget Jones på det store lærred.
Bruger anmeldelser (72)
Skriv din egen anmeldelse