Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Blood Simple (1984)

|
1 time 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
| |

Brødrene Coens debutfilm, 'Blood Simple', oser af stilsans og talent for genrepastiche. En metafilm, der effektivt og opfindsomt omsætter alle noir-genrens mange klichéer til samtiden. Med sit trekantsdrama mellem en ældre barejer, en ung køn kone og hendes elsker er der referencer til ’Postbudet ringer altid to gange’ og andre af 1940’ernes mesterstykker iblandet en frisk sadistisk, sort humor og forbilledligt kameraarbejde.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (3 votes)
3.7
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Frances McDormand er den unge smukke kvinde, der er gift med en rig - og meget usympatisk - ejer af en lokal bar. Hun søger trøst hos en af hendes mands medarbejdere i baren, hvilket hurtigt bliver opdaget, eftersom manden har sat en privatdetektiv på hende. Det tager hendes mand så ilde op, at han nu sætter privatdetektiven til at slå dem begge ihjel.

Men, men, men. Privatdetektiven - som ellers forekommer at være et fjols uden ret mange brikker at rykke med - har en anden og bedre plan...

Herfra bevæger handlingen sig ud af mange tvistede turns. Filmen er tydeligvis en forløber for Fargo. Historien er i samme boldgade, der er den samme forkærlighed for øde highways og vanvittig vold. Men stilen er alligevel noget anderledes. Blood Simple er meget mere mørk og har så godt som ingen humor. Eller rettere: humoren er så kulsort, at man måske slet ikke bemærker den. Den viser sig diskret i form af en slags selvironisk poetisk retfærdighed.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.