Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Blackhat

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en mørk og spændingspræget grundstemning, og den indeholder mange barske og detaljerede voldsskildringer. I én langstrakt scene stormer en flok bevæbnede mænd et hus, der opstår voldsomt skyderi, en mand får skåret halsen over, mange omkommer i en eksplosion, og man ser en mand blive skudt og efterfølgende ligge på jorden og forbløde. I en anden voldsom scene dræbes flere mennesker brutalt, og da en af filmens hovedfigurer omkommer i en eksplosion, ser man hans søster skrige og græde ulykkeligt. Endelig er der afslutningsvis en scene, hvor en mand får stukket en skruetrækker i tindingen, og hvor en anden mand gentagende gange stikkes med en kniv i maven og ligger på jorden i en stor blodpøl. På grund af de mange rå og detaljerede voldsskildringer samt filmens barske og dystre grundstemning, vurderes det, at den kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
15.01.2015
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
Blackhat
|

I 'Blackhat' løslades den fængslede hacker Nicholas Hathaway på den betingelse, at han vil samarbejde med de amerikanske og kinesiske myndigheder om at fange et netværk af cyber-kriminelle. Den mystiske organisation udøver brutal terror uden at efterlade det mindste spor eller så meget som skyggen af et motiv.

Den intense jagt kaster snart Hathaway og hans nye makkere ud i et farligt spil katten efter musen, der fører holdet fra Chicago til Los Angeles over Hong Kong og Jakarta.

Thrilleren ’Blackhat’ er instrueret og skrevet af Michael Mann, der tidligere har skildret den kriminelle underverden med stilsikker hånd i film som Heat, Collateral og Miami Vice. 'Blackhat' er Manns første film siden den skuffende Public Enemies fra 2009. Titlen henviser til den gængse term om en ondsindet hacker og er taget fra western-genrens hatteklædte skurke. 

I hovedrollen ses Chris Hemsworth, der tilføjer Hollywood-glamour til en ellers international rollebesætning. (copyright: kino.dk) 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (52 votes)
3.2
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Jeg har savnet det, Mann kan, meget højt, og er derfor glad for at have ham tilbage. Samtidig skal det dog siges, at han ikke længere er i storform." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Blackhat' er flot filmet, men de to timer og 15 minutter, som filmen varer, føles meget, meget lange. Men måske "digitale indfødte" er vilde og siger: FEDT!" (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Det er faktisk så klodset og fantasiløst udført - uden antydning af substans eller selvstændig tænkning - at man næsten ikke forstår, at det er Mann, som er afsender på skidtet." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Alt er mere eller mindre gået galt i ’Blackhat’, men forunderligt nok opstår der en næsten drømmende logik ud af det håbløse manuskript med de uendeligt ligegyldige figurer." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Blackhat' er nok værd at snakke om, men kun fordi den er lavet af en stor filmkunstner, der udmærker sig – også i mindre betydelige film. I 'Blackhat' hacker den ene hacker den anden, og det er ret uoverskueligt." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "'Blackhat' har flere af Manns klassiske kvaliteter, men mangler den afgørende selvsikkerhed." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Chris Hemsworth som nørdet hackerekspert? Hvem fik lige den ide? En person som ser ud som om han bruger en væsentlig del af sit liv i et træningscenter, passer ikke rigtigt til rollen som nørd. Samtidig har han en masse andre talenter som også overrasker.

Når man ikke rigtig tror på hovedkarakteren, så er det allerede op ad bakke.

Der er i det hele taget meget langt til Heat og Collateral. Bedre held næste gang Michael Mann.

joan

Rigtig god film fra michael mann

osj2507

Som IT nørd / programmør vil man altid være en smule skeptisk overfor disse film, den handler om hackere og computer eksperter, men det er typisk ikke interessant nok at vise helt almindelige enheder, styresystemer og måder at kode og anvende hardware på, så det plejer at blive noget meget visuelt der viser alle hvad det er, men ikke har det store hold i virkeligheden.
Denne har dog styr på de ting, så der benyttes alm. android devices og kodes med hvad der ligner "rigtig" kode osv. så der er ikke noget der der er overdrevet eller forvrænget for at gøre det nemt for brugerne at forstå. At man så ikke er helt i virkeligheden er en anden sag, at styrer en fodlænke og overvåge en fange vha. en alm android enhed ville jeg ikke tro var sådan man gjorde, ej heller ville der være alm. brugernavn & kodeords adgang til nogen af NSA systemer og slet ikke til deres hemmeligholdte af slagsen. Så det bliver lidt i den "ahh-sådan-er-det-nok-ikke-i-virkeligheden" boldgade, men man kan dog se igennem fingre med det og det ødelægger ikke filmen på nogen måde.

Der er efter min smag ikke nok Michael Mann i denne film, den bliver lidt lang, den er dog stadig underholdende og en god blanding af drama og action, men det bliver lidt et sammensurium af en masse genre, en masse forskellige historier og lidt baggrundsviden her og alm. hverdags liv der, og til tider er det lidt vi ved, at han ved, at de ved ... men det bliver bare aldrig rigtig intens.
Der er dog både jagter til fods & i bil, der er action med næver og nærkamp, samt skudscener og eksplosioner og mere som en action film skal have.

Det er dog en meget blandet fornøjelse, noget er rigtig godt, noget er so-and-so og det bliver lidt en langtrukken pølse af opbygning til noget der aldrig rigtig bliver spændende eller intens på en måde man kunne have håbet. Jeg blev ved med at håbe at der var en skjult dagsorden med at få Chris figur ud af fængslet og de kendte hinanden fra gammel tid, noget med at de kender hinanden i hacker miljøet osv. men det kom aldrig, der manglede en par gode overraskelser under vejs, noget man ikke havde set komme.

Bjarke

Michael Mann er et hovedeksempel på, hvordan god spænding og underholdning på den ene side ikke behøver at stå i modsætning til god filmhåndværk på den anden side. Det har han vist med film som "Heat", "The Insider" og "Collateral". Desværre er det overhovedet ikke tilfældet med "Blackhat". Det eneste positive i denne film er actionscenerne, der efter min mening er rimeligt godt lavet, men disse kan ikke redde en elendig historie med ligegyldige karakterer, som man alligevel aldrig kommer til at knytte sig til.

Filmbuzz.dk - PMB

I denne action-thriller film ser vi Chris Hemsworth (Rush), som spiller en hacker ved navn Nicholas Hathaway. Han udfordrer alle de kendte stereotyper om hackere, og kunne muligvis ha’ været en person, Sony Pictures godt kunne ha’ brugt til, at løse deres store hacker sag. Dog eksisterer denne personlighed kun i Blackhat-filmuniverset. Mit pointe er ikke, at alle hackere er grimme, men det jeg har et problem med er alle de ting Hathaway kan. Når du ser filmen, vil du forstå hvad jeg mener.

Biograf- stemning var ikke til at finde, da vi kun var tre i hele biografen! Det passende mig fint, så denne gang kan jeg ikke give andre skylden for, hvordan min oplevelse var. Jeg var faktisk den eneste der larmede, det er ikke ligefrem nemt, at spise en pose slik, uden det bliver et problem for andre, når vi er så få. Dog kom der ingen sure toner, fra de to andre. DET SKAL SIGES JEG SÅ FILMEN KLOKKEN 15.45!

Blackhat, er instrueret af den anerkendte filminstruktør Michael Kenneth Mann (tv-serien Luck), der gennem tiden har bragt os nogle underholdende film, såsom The Last of the Mohicans, Heat, The Insider, Ali, Collateral, Miami Vice og Public Enemies. Der ingen tvivl om, at de bedste Mann film er The Last of the Mohicans og Heat hvis det står til mig. Det var derfor, at jeg med glæde tog i biografen for, at se Manns’ nyeste film. Som jeg skrev øverst, handler Blackhat om hackeren Nicholas Hathawary, der er de amerikanske og japanske myndigheders eneste håb, hvis de skal stoppe en nådesløs hacker der har en penge syg plan. Med disse ord, har vi handling til en action-thriller film, og desværre er det ikke det vi får. I stedet skuffer Mann, og det bliver ikke til nogen oplevelse der er værd, at huske. Det bliver dog en kamp om, at holde sig vågen. Det eneste jeg havde at sige efter filmen var slut, "det var 133 minutter jeg aldrig får tilbage". Man skulle tro jeg var den eneste, der havde det sådan, men det samme kan siges for de to andre. Jeg spurgte dem efter filmen, hvad deres holdning var til Blackhat. Den ene svarede træt, samt var en smule forvirret over, at en helt fremmed ville høre dem, om deres første indtryk af en film de lige havde set, ”filmen var en time for lang, og ikke lige det jeg havde regnet med”. Den anden sagde ikke så meget, men nikkede i godkendelse af hvad hans ven havde sagt, alt imens han forsøgte at samle sin ting.
Selvom der er meget negativt, at sige om Blackhat, er det altid en spændende oplevelse, at se en Mann instrueret action scene. Han har en unik evne til, at give følelsen af, at man er midt i det hele, og selv når der bliver affyret skud, er det svært ikke, at tro man er en del af scenen. Men hvor der er ros, er der også kritik, og den kommer i retning af hele mandskabet. Der var ikke en eneste karakter, som jeg havde medfølelse med, og var de alle sammen blevet dræbt, ville det ikke ha’ gjort filmen dårligere eller bedre. Hemsworths (Thor: The Dark World) karkater Hathaway var virkelig out of place, hans forhold til både Chen Dawai (spilles af Leehorn Wang) og Chen Lien (spilles af Wei Tang) var ekstremt svært at tro på. Viola Davis (Get on Up) der spiller FBI agent Carol Barrett var redningsløs, og bidrog ikke rigtig til noget (hun er en oscar nomineret skuespiller, det så man intet af i denne film). Jo, hendes karakter begyndte med, at være hård og ikke klar til noget funny business, som man siger på engelsk. Men efter noget tid, var hun lige pludselig villig til, at gøre alt, i håb om at finde den mytiske hacker. Det samme kan siges om hendes såkaldte modsatte, Holt McCallanys’ karakter US Marshall Jessup, der har en underlig udvikling. Hvem er det vi skal give skylden, skuespillerene eller manuskriptforfatterne, med andre ord Morgan Davis Foehl (hans første film) og Mann?

På nuværende tidspunkt har Blackhat tjent $6.6 millioner/kr. 42 millioner med et budget på $70 millioner/kr. 448 millioner. Et budget filmen får svært ved, at tjene hjem, hvis du spørger mig. Tag kun ind og se Blackhat, hvis det du lægger vægt på er, at se en Mann instrueret action scene og se Hemsworth være en hacker med mange talenter.

Maria

Årets første film i biografernes mørke, var desværre en langtrukken affære og tabte mig ofte.

De to stjerner gives udelukkende til de gode effekter og Chris Hemsworths six-pack, som var de eneste to lyspunkter i filmen. Er dog sikker på at it-nørder vil kunne lide den bedre end mig, for den kunne godt blive lidt teknisk nørdet til tider. ;)

Birgituser/227495

den er god

Procella

Nice one!
Det her bliver def one to watch!

Wayne

Michael Mann tilbage med Action-thriller!

Heat og Collateral er noget af det flotteste som er lavet i den genre - nogensinde.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.