Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Betties tur

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen, som er fortalt i et roligt tempo og uden nævneværdig brug af intensiverende filmiske virkemidler, rummer en enkelt scene, hvor en mand slår sin kæreste hårdt i ansigtet. Kvinden kommer dog hurtigt på benene, og filmen dvæler derefter ikke længere ved situationen. Endvidere forløses filmen i en feel good stemning. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
17.10.2013
| |
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Elle s'en va
|

I 'Betties tur' er Bettie er i krise. Den tidligere skønhedsdronning, der nu er i 60erne, lever sammen med sin aldrende mor og ejer en konkurstruet cateringvirksomhed.

Desuden er hun blevet forladt af sin elsker, den gifte forretningsmand Alain, der har vist sig at vente barn med en yngre kvinde. Konfronteret med et forlist forhold og en svært skrantende forretning forlader Bettie pludselig en dag det liv, hun kender.

En sviptur til købmanden udvikler sig til et impulsivt road trip, og snart er Bettie på sit livs eventyr. Undervejs møder hun sit barnebarn, og langsomt genfinder hun en mening med tilværelsen.

'Betties tur' er et fransk komediedrama skrevet og instrueret af Emmanuelle Bercot. Filmens manuskript er udarbejdet specielt til Catherine Deneuve og kan betragtes som en hyldest til den ikoniske skuespillerinde, som fik sit gennembrud med musicalen 'Pigen med paraplyerne' (1964) og sidenhen har medvirket i adskillige film - både i Frankrig og i udlandet.

'Betties tur' har endvidere Nemo Schiffman (der også medvirkede i Bercots 'Backstage') og Gérard Garouste som den kvindeglade Alain.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (8 votes)
4.4
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] den to timer lange film er forbavsende flagrende og løs." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] heldigvis har den Catherine Deneuve, der spiller med nærvær og selvironisk glimt i øjet." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Den er seværdig og heldigvis ikke kvalmende sød - men sød på en livsbekræftende og opløftende facon." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Måske har instruktøren haft noget væsentlig på hjerte. Det kommer desværre bare ikke rigtig frem i en film, der ender mere middelmådigt end nødvendigt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Var det ikke for Catherine Deneuve, ville der ikke være ret meget at sige om Emanuelle Bercots langtrukne drama [...]." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Man kan sagtens leve med, at filmen skifter farve. Den bliver dog mere konventionel, end godt er, efterhånden som Bettie genopdager glæden." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
maj-br

God solid film, kom rundt omkring mange ting, satte også spørgsmål ved flere ting.
Lig vi har liggende i lasten, det er aldrig for sent til tilgivelse, åh alle de penge som skal betales hos psykologen.
Gamle mennesker, som pludselig bliver forelsket.
Se den :-)

Lulu

Catherine Deneuve kan altså noget..
Kan bedst huske hende som majestætlige roller- men interessant at se hende som falleret skønhedsdronning synes jeg.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.