'Battleship' er en actionfilm om kampen mellem flåden og angribende rumvæsner.
Da Alex Hopper (Taylor Kitsch) mønstrer USS John Paul, er han uvidende om de farer, der venter ham og hans kæreste, Samantha (Brooklyn Decker), som er skibets fysiske træner.
Hoppers storebror (Alexander Skarsgård) er kommandør på krigsskibet USS Samson, og da et voldsomt overraskelsesangreb sættes ind fra uventet kant, havner begge skibe midt i spillet om Jordens skæbne. Flåden - ledet af Admiral Shane (Liam Neeson) - bliver nu sidste bastion imod den højteknologiske fjende.
'Battleship’' tager udgangspunkt i 'Sænke Slagskibe' fra legetøjsfirmaet Hasbro, der står bag andre strategiske brætspil som 'Axis and Allies', 'Diplomacy' og 'Risk'.
Firmaets Transformers-figurer er blevet filmatiseret tre gange med stor kommerciel succes, og nu er turen kommet til det klassiske spil om herredømmet på havet.
Filmudgaven, der i den grad må siges at være "løst baseret på brætspillet af samme navn", er instrueret af Peter Berg (Hancock, The Kingdom) og har desuden sangerinden Rihanna i sin skuespillerdebut.
Filmen er fyldt med alle klichéerne fra den slags film, er set mange gange før og er meget amerikansk. Min vurdering er i det lavere luftlag omkring 2,5 stjerner. Jeg vælger at runde op da jeg var rimeligt underholdt og trods alt ikke kedede mig.
Mine forventninger til denne film var at den ville være nogenlunde lige så dum som en Transformers-film eller noget andet crap fra Michael Bays hånd. Det viste sig at jeg tog fejl, for den var ikke så smertefuld som frygtet. Mod forventning viste den sig at være hylende morsom - men på den fuldstændig utilsigtede måde...
Der er film som bare er dumme - og så er der film der er SÅ dumme, at de bliver virkelig sjove. Sådan en film er 'Battleship'. Alt i den er dumt. Ideen bag, selve plottet, manuskriptet, skuespillerne, karaktererne og deres indbyrdes relationer, replikkerne, de enkelte actionscener og selvfølgelig afslutningen. ALT!!! Alt er så dumt, at det bliver sjovt. Så morsomt at tårerne trillede ned af kinderne flere gange. Jeg morede mig mere over denne utilsigtede komedie, end over mangt en regulær komedie.
Så de to stjerner er til filmen som en action-spændings-krigsfilm. Som komedie skal den have 4-5 stjerner herfra.
Et spændende forsøg på at lave en film udfra et brætspil. Det er ret originalt, og ofte er det computerspil der tages udgangspunkt i - så her er der point for nytænkning og at tænke lidt ud af boksen :)
Jeg tænker det er en type film der skal ses i biffen, da der er masser af gode effekter. Det er ikke årets film på nogen måde, men bestemt en positiv overraskelse også at tage denne vinkel med spil der laves til hollywood.
Sænke slagskibe er jo et godt gammeldags spil, som de fleste af os har spillet, og man får bare nogle gode associationer til barndommen. Jeg har selv spillet det masser af gange med familien.
Det var sjovt at se hvordan sammenspillet mellem brætspillet og det store lærred hang sammen, og jeg synes det er et rigtig godt resultat.
Det sker sommetider at når man har de laveste forventninger til en film, at man bliver positivt overrasket.
Intentionen med filmen har tydeligvis været at genopfinde Top Gun, blandet sammen med David møder Goliat og Transformers.
Det lyder mærkeligt, og det er det også - men det er tilsat en række flotte effekter og en fin portion humor. Rihanna gør ikke noget for filmen, eller for en evt. fremtid på lærredet som ikke en anden random skuespiller kunne have gjort bedre.
En god gedin actionfilm, tilsat Sci-Fi.
Ok - de første 5-10 minutter er fine. Indledningen hvor hovedpersonerne introduceres er endda ganske sjov hist og her. Men så går filmen over i totalt overfladisk og kvalmende patriotisme. Bulder og brag uden spænding eller indhold. Og hvad laver en dygtig skuespiller som Liam Neeson dog her?
Hold da kæft, hvis man vil lave en hvervekampagne for den amerikanske flåde, så burde man gøre det åbenlyst, istedet for at kamouflere den som en film om en ruminvasion. Makværk... brækfremkaldende patriotisme, latterlige replikker, latterlige skuespilspræstationer og latterlig historie. Ja gode special-effects og det er så også det eneste, der er godt ved den her katastrofe. Liam Neeson burde skamme sig over, at være med til det her, men det er vel beløbet på checken, han går op i...
Bruger anmeldelser (89)
Skriv din egen anmeldelse