Cookie- og Privatlivspolitik

Avatar 2: The Way of Water

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og spændingspræget grundstemning, og den indeholder mange scener med voldsomme kampe, skud og eksplosioner. Der er scener med drab og tilfangetagelser, og flere af disse har et katastrofeagtigt præg. Da filmen også indeholder lange rolige passager med varme og positiv forløsning, og da fortællingen foregår i et urealistisk eventyrunivers, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.12.2022
| |
3 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Avatar: The Way of Water
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, 3D 4DX, 3D HFR, 4K Dolby Atmos 2D, 2D Babybio
|
Billetter
Avatar 2: The Way of Water plakat

Fantasyfilmen 'Avatar: The Way of Water' er James Camerons efterfølger til science fiction-eventyret Avatar fra 2009.

Jake Sully bor med sin nye familie på planeten Pandora. Da en velkendt trussel vender tilbage for at færdiggøre en mission, må Jake arbejde sammen med Neytiri og en hær af Na'vi'er for at beskytte deres planet.

'Avatar: The Way of Water' er én ud af i alt fire efterfølgere til den første film om de høje, blå, menneskelignende væsner, Na’vi. 

Kate Winslet slutter sig til rollelisten og genforenes derfor med Cameron efter storfilmen Titanic i 1997.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (336 votes)
4.7
4.2

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "James Camerons opfølger til »Avatar« er alt for lang og alt, alt for meget, men også meget, meget underholdende og medrivende. Og en del bedre end den første film fra 2009." (Thomas Brunstrøm)

  • BT

    "Større, vildere, mere af det samme – og en time for lang!" (Kristian Dam Nygaard)

  • Børsen

    "Havets magi giver Cameron og de visuelle troldmænd alletiders mulighed for at opfinde vidunderlige gopler, fisk og hvaler, og excellere i de smukkeste billeder. Det er fabelagtigt og en garanti for oscarnomineringer." (Michael Solgaard)

  • Ekstra Bladet

    "...flot ser det ud, når de spændstige stammefolk fra den fjerne planet hopper i bølgen blå. Selve historien ligner dog et lån fra krukken med klicheer." (René Fredensborg)

  • Filmmagasinet Ekko

    "En nærmest hypnotisk smuk billedside kan ikke skjule, at der er for lidt nyt under Pandoras sol i James Camerons papirtynde science fiction-epos." (Claus Nygaard Petersen)

  • Information

    "James Cameron tryller med sit kamera - og en ordentlig bunke computere - i sin nye film, 'Avatar: The Way of Water', der er på en bjergtagende smuk og underholdende rejse tilbage til planeten Pandora og konflikten mellem mennesker og indfødte" (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "'Avatar – The Way of Water' støtter genbrugstanken, hvad handlingen angår, men leverer varen fuldt ud både over og under vandet i Pandoras magiske verden." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Kristeligt Dagblad

    "'Avatar: The Way of Water' er altså en film for naturelskere og andre fredselskende hippier, men paradoksalt nok også en film, der taler rent til fans af computerspil og krigsfilm." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "'Avatar: The Way of Water' er ubetinget det vildeste, vi endnu har set, når det kommer til teknologisk visualisering af fri fantasi. 3D-effekten er ikke bare bedre end i den første film. Den er af en helt anden verden." (Joakim Grundahl)

  • Soundvenue

    "En levende drøm, hvor det umulige bliver til virkelighed foran dig. James Cameron har aldrig ladet sig stoppe af, at noget var umuligt, og den slags filmskabere er der for få af i Hollywood." (Niki Vraast-Thomsen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Seydeluser/663962

Jeg glæder mig allerede til de avatar 3. Super fed film!

Bukselak

Jeg har lige set den, og må tilstå filmen var virkelig langtrukken og kedelig. Den bragte intet nyt til historien. Jeg sad bare og ventede på den var færdig.
3 timer og 20 min med lange overflødige scener.
Den var blot en gentagelse af den første film nu bare i et vand miljø.

Altså den var da flot lavet, musikken er god men manuskriptet er så tyndt, at det kunne skrives på et frimærke. Det kan ikke redde filmen på nogen måde.

Jeg blev på ingen måde knyttet til nogle af personerne i filmen som jeg gjorde ved den første. Den var bare for overfladisk og ligegyldig.

En virkelig tåbelig detalje i filmen er denne.
F.eks hvor mange gange truede generalen med og dræbe nogen, og han slår ingen ihjel på 3 timer og 20min. En alt alt for blødsøden skurk.

Jeg kommer højst sandsynligt aldrig til og se den igen, historien burde være stoppet efter den første film. Jeg ser ingen grund til og fortsætte med Avatar 3-4-5 som de har lagt op til og lave.

Gør dig selv en tjeneste, vent til den kommer på dvd, og lån den gratis på biblioteket. Den er spild af penge og se i biffen efter min mening.

En ting jeg ikke forstår, hvorfor anmelderne blæser filmen op til og være fantastisk, har de glemt den første film??
Forstår de ikke det blot er en gentagelse af den første film??
Eller slikker de virkelig instruktøren bagi, fordi det er godt nok en omgang skrald denne film.
Stiller de ikke krav til film??
Hvad med og se nogle af de analyser som ligger på YouTube om filmen, måske forstår de så, at de bør skrive deres anmeldelse af filmen helt om.

Andersuser/737976

Men flotte billeder - jeg springer dog sikkert over 3'eren, herunder navnlig fordi jeg hader at få stoppet en films pointer ned i halsen. Adskillige gange undervejs bliver den hvide mands rovdrift på dyr og planter tydeligt kritiseret. Det bliver under en "hvaljagt" så ekstremt, at jeg kom til at grine ad stereotyperne, såsom den videnskabsmand der pludselig udvikler en samvittighed. Det er tåkrummende og kvalmende på samme tid, men det amerikanske publikum må åbenbart elske at få pointen ind med skeer - eller også er det nødvendigt for, at de overhovedet forstår den :-)

Kenneth

Lang, men godt underholdt hele vejen med 3D briller i et sand visuelt overflødighedshorn af farver, lyd og special effekts ....i en galakse måske ikke så fjern fra Moder Jord! Jeg synes den var bedre end Avatar 1....og kunne du lide den, vil du ikke blive skuffet over Avatar 2.

Jesper Ørsted

Der er gået 13 år mellem Avatar og Avatar: The Way of Water, men så kom endelig James Camerons længe ventede efterfølger. James Cameron gør ikke noget halvt, derfor har det taget rigtigt langt tid og kostet rigtigt mange penge (JC: “It was f...ing expensive!”) og filmen blev også rigtig lang, med det resultat, at filmselskabets folk tryglede JC om at forkorte filmen og vedkommende fik beskeden: “Get the f… out of my office!”, sådan!
Spørgsmålet er så, var det ventetiden , pengene og spiletiden værd? Ja, ja og ja. Fordi JC har skabt et episk værk i 3 akter: Nede på planetens regnskov, i vandet og det store slutopgør. Historien er egentligt ikke til en 3t 12 min spillefilm, men det er fordi det er mere end en almindelig spillefilm: Det er en oplevelse. JC ville give os en oplevelse af livet med de havlevende na’vier og deres hvallignende havdyr, som de knytter an til og viser derfor rigtig megen boltren i havet og det er for mit vedkomende velkomment. JC blev her genforenet med sin stjerne fra Titanic, Kate Winslet, som her i en scene præstere at holde vejret i imponerende 7 min 16 sek, Tom Cruise, eat your heart out! Sigourney Weaver spiller sin oprindelige karakters datter i fortsættelsen. De fleste personer er godt castet, lige med undtagelse af en hvalfanger, som ikke faldt helt heldigt ud. Og sp til filmens 3D: Den er spektakulær, ikke mindst under havet i 48 fps HFR, her vælter JC for alvor den 4. væg. vi befinder os virkelig nede i havet, havet kommer ud i salen og vi kommer ind i havet, den barriere, som lærredet udgør, er fuldstændig væk. JCs “Avatar: The Way of Water” er en af de mest spektakulære film jeg nogensinde har set på et lærred og ren 3D demomateriale. 3D er blevet skrækkeligt misrygtet af en masse efterkonverterede film, der er så lidt memorable i det format, at jeg ikke kan huske om jeg har set den pgl. i 2D eller 3D. Efterkonvertering kan gøres godt, som i “Doctor Strange In the Multiverse of Madness”, som er spektakulær. Men selv “Aquaman”, som ellers er blevet rost for sin 3D, er som at række tungen ud af vinduet sammenlignet med denne film. Detteher er ikke det perfekte mesterværk, men en mesterværk er det og det er voldsomt spektakulært, se den på så stort et lærred som muligt i 3D og allerhelst i IMAX. Jeg krydser fingre for at at vi får den at se på Blu Ray 3D.

Henrik Bouser/896406

Lad det være sagt med det samme, dette er en meget flot film. De visuelle effekter slår alt andet, som man har set. Kreativiteten, der er lagt i skabelsen af undervandsscenerne, er imponerende. Dyrelivet fremstår utroligt livagtigt. James Cameron får virkelig afløb for sin fascination af havet og den verden, der er under overfladen i denne film.
Handlingen kan som i den første Avatarfilm beskrives som de ædle vildes kamp mod de skruppelløse og grusomme kolonialister (mennesket). Begge film kan ses som en kommentar til menneskets grusomhed, dårskab og destruktive adfærd overfor naturen og naturfolk.
Filmen har det hele, rolige følsomme passager, episk drama og dramatiske kampscener. Filmen er lang, men tiden flyver afsted, og jeg følte mig godt underholdt.

Lars

Den er ikke sjov. Den er ikke spændende. Der er ingen interessante karakterer. Det er et tre timer langt ikke-interaktivt computerspil.

Nikolaj

Hvad var godt?
- AVATAR 2 disker op med et farverigt actioneventyr, som kan stille sulten for de fleste med en tørst efter den slags film. Ligeledes er filmen noget af det smukkeste rent visuelt der nogensinde er lavet.
- Den visuelle kreativitet er out-of-this-world, og der findes næppe en film der er mere passende til det store lærred end denne!

Hvad var ikke godt?
- Alt for lang. Mange scener kunne sagtens være kortet ned eller helt udeladt.
- Alt for mange desperate måder at twiste plottet på ift. afslutningen på den første film, hvilket bevidner, at man ikke turde prøve noget helt nyt i denne opfølger.
- Klichéfyldt.

rubauser/752123

En dyb film med utrolig smuk cinematografi og en velskabt og bevægende plot! Filmen er inspirerende og formår at sætte menneskets opførsel over for naturen og andre anderledes civilisationer i perspektiv - giver stof til eftertanke!
De tre timer fløj bare af sted!

Michaeluser/602568

Den er ubestridt en fryd for øjet, men hold da op hvor er den dårlig. Kedelig og ubegavet, klichefyldt og forglemmelig.
Jeg hopper af toget her. Ikke mere Avatar til mig.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.