Cookie- og Privatlivspolitik

Ava

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående konfliktfyldt stemning i perioder understøttet af disharmonisk musik. Der er flere scener med voldsomt indhold: En hund er smurt ind i blod. En mor giver sin datter flere lussinger, mens hun råber. Flere personer trues med et gevær og der affyres varselsskud. På afstand ses politifolk affyre skud mod en baby. Der er også en række scener med nøgne mennesker – både ved beskrivelsen af en nudiststrand og i forbindelse med sex. En kvinde ses forfra med spredte ben. En ung kvinde kærtegner en mands penis. I to scener ses en kvinde have sex med yngre mænd. Imidlertid er hverken det voldelige eller det seksuelle beskrevet langvarigt eller udpenslet, og det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn og unge op til de yngste i aldersgruppen 11-15. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
25.04.2019
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ava
|

Filmen 'Ava' handler om en 13-årig pige, der i en sommerferie får konstateret en øjensygsom, som snart vil gøre hende blind.

Ava forelsker sig samtidig i den lidt ældre Juan, og hun beslutter sig for, at denne sommer ikke skal ødsles væk.

Det romantiske drama er en medrivende og sjov coming-of-age fortælling, der viger fra den gængse rammefortælling og er en sanselig og til tider surrealistisk film om ungdom og oprør i analoge billeder.

Dette er instruktørens spillefilmsdebut, efter hun blev færdig på den franske filmskole.

'Ava' havde premiere på Filmfestivalen i Cannes 2017, hvor den vandt SACD-prisen og er bl.a. blevet vist på CPH PIX i 2017 i selskab med titler som Good Time og Mens vi lever.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (7 votes)
5
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Jyllands-Posten

    "[Léa Mysius] har [...] ikke gjort det nemt for sig selv, og det er da også kendetegnende for 'Ava', at den er lavet med en stor portion vovemod." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Denne sommerspraglede debutfilm af det franske instruktørtalent Léa Mysius bliver hængende i underbevidstheden. Energisk jonglerer den mellem flere forskellige fortællelag med et nyskabende fortællemæssigt drive." (Eini Carina)

  • Weekendavisen

    "'Ava' var i Kritikernes Uge på Cannes Festivalen og har siden fået kultstatus. Det er et kolossalt sundhedstegn. Der er brug for ungdomsfilm, som ikke er fedtet til af bekymrede konsulenter." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Pete

Et stærkt manuskript og fremragende skuespil

Nicholas Bejstrup

sikkert en posetiv oplevelse :)

Mvh.
Nicholas Bejstrup Strand

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.