Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Arrival

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en alvorlig og utryg stemning. Den indeholder scener med en mor der sørger over sit døde barn, samt enkelte scener med farefulde situationer. Det vurderes at især filmens atmosfære, med en vedvarende lurende trussel, vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
01.12.2016
| |
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Arrival
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Særvisning
|

I filmen 'Arrival' får jorden besøg fra det ydre rum. Men de mystiske objekter, der er landet rundt omkring på kloden er urokkelige, uforudsigelige og ikke mindst uforståelige.

Udfordringen bliver dermed ikke at forsvare Jorden mod blodtørstige rumvæsener, men at finde en måde at kommunikere med dem på. Derfor sender den amerikanske hær bud efter en af landets bedste lingvister, hovedpersonen Louise Banks.

Men det er ikke blot menneskets evne til at kommunikere med rumvæsenerne, der skal afgøre Jordens skæbne. Menneskeheden skal nemlig lære at kommunikere med hinanden, hvis de vil undgå, at der udbryder en ny verdenskrig som følge af den globale krise.

'Arrival' adskiller sig fra science fiction-film som Independence Day, Pacific Rim og War of the Worlds, da dramaet ikke handler om menneskets konflikt med fremmede rumvæsener men derimod om vores manglende evne til at samarbejde på tværs af landegrænserne.

Den samfundskritiske film er baseret på Ted Chiangs novelle 'Story of Your Life'. Filmen er blevet rost af kritikere i udlandet og har modtaget en Oscar for Bedste lydredigering. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1564 votes)
4.8
5.4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Arrival' er i det hele taget smuk, tænksom, bevægende [...], og demonstrerer desuden det vilde spænd, der er i Villeneuves filmiske begavelse." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "'Arrival' forløses som en fantastisk og samtidig dybt menneskelig symfoni." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... en serie [af] spektakulære billeder samt en blændende præstation fra Amy Adams." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Flyv med på en utrolig rejse, der vækker tusindvis af følelser og impulser og instinkter om det at være menneske og eksistere i et stort univers, som vi slet ikke begriber!" (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "Det lykkes Villenueve at kombinere sprogforskning med elementær spænding, og det er i sig selv en bemærkelsesværdig bedrift." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Denis Villeneuve har skabt hårdfør spænding i 'Polytechnique', 'Incendies', 'Prisoners' og 'Sicario'. Her springer han ud som en visionær filmskaber." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Fauzia

Jeg kedede mig under filmen men det var nok primært mit behov for actionfyldte film. Efter at have set filmen og have læst de andre anmeldelser, er der gået en del ting op for mig, hvorfor jeg godt kunne på at se den igen.

Men der manglede et klimaks for mig.

Musikken er god og filmen er filmet i et roligt tempo.

Niclas Dalby

Lad det være sagt med det samme: Anmeldelsen for Arrival er den sværeste jeg nogensinde har skulle skrive. Jeg blev introduceret til Denis Villeneuve tilbage i 2010, da jeg første gang så Polytechnique på en udenlandsk tv-kanal. Senere samme år fangede jeg Incendies og da jeg fandt ud af, de begge var lavet af samme instruktør vidste jeg, jeg havde fundet noget specielt. Jeg så derfor meget frem til hans næste film Prisoners, der sågar endte på en fornem sjetteplads over mine yndlingsfilm fra 2013. Tre pladser længere tilbage på listen befinder Enemy sig, der udkom samme år og da han sidste år fik premiere med filmen Sicario var jeg ikke længere i tvivl: Manden er blandt de bedste nulevende instruktører og min absolutte favorit. Selv den yderst kontroversielle Enemy, som man enten hader eller elsker, finder jeg interessant som bare pokker og selvom de alle bevæger sig inden for forskellige genrer; alt fra thriller til drama, historie, krimi og psykologisk thriller, har de alle én ting tilfælles: Mennesket og dets psyke er kernen i hans fortællinger. Identitet og personbeskrivelser er blandt hans vigtigste våben og ingen anden formår at portrættere menneskets mørke natur i en så naturtro skildring. Det var derfor med enorm interesse, da jeg endelig fandt ud af hans næste projekt ville være sci-fi; en genre han selv er stor fan af og ved meget om.
Jeg indrømmer gerne der gik længe før jeg overhovedet hørte om Arrival. Da jeg første gang læste overskriften om en kommende sci-fi historie fra Villeneuve, troede jeg bestemt der var tale om opfølgeren til Blande Runner (som han også står for), men til min store overraskelse var der et projekt i støbeskeen før ovennævnte film. Arrival er baseret på novellen Story of Your Life fra 1998 skrevet af Ted Chiang. Villeneuve stødte første gang på historien under hans arbejde med Incendies, men turde ikke begive sig ud i en sådan fortælling så tidligt i sin karriere. Manuskriptforfatteren Eric Heisserer havde længe prøvet at finde en, der ville godkende den moderne version af novellen og da Villeneuve mødte ham i 2012 var makkerparret og projektet en realitet - og på baggrund af dette står vi i dag med én af de bedste sci-fi film det seneste årti med en af de bedste fortællinger overhovedet.

Hvis jeg skal være ærlig har jeg egentlig ikke lyst til at skrive hvad filmen handler om, men for at forberede jer en smule giver jeg en meget kort og sparsom beskrivelse af filmens plot: Louise Banks, spillet af Amy Adams, er en lingvist, der en dag bliver rekrutteret til en opgave, hun aldrig havde turde fantasere om, da nogle kapsler fra rummet lander på Jorden og hun derfor skal prøve at lære deres sprog, så vi kan få kendskab til deres formål og tilstedeværelse.
Arrival er ikke bare en sci-fi film, der minder om alle andre; Da jeg forlod biografen gik jeg længe og tænkte på, om jeg nogensinde havde set en lignende film og jeg kunne ærlig talt ikke komme i tanke om en eneste. I 2009 fik vi Moon, instrueret af Duncan Jones, og den stod længe på toppen af min liste over mine yndlings-sci-fi-film, men jeg må i år afvige pladsen og give den til Arrival, der ikke blot formår at udvide genren, men inddrage så mange elementer og temaer, at det kan være svært at sætte ord på.
Amy Adams i rollen som Louise Banks giver sin hidtil bedste præstation nogensinde. Hun gennemgår noget, man desværre ikke ser meget i film mere; Nemlig en karakterakt, hvor hver eneste begrundelse for ændring er berettiget. Filmen tager ingen hurtige genveje for at fremtvinge falske følelser eller ubegrundede motiver, men tager sig i stedet enorm god tid til at beskrive hendes tanker og tilstedeværelse for hver eneste scene. Alt hvad hun foretager sig har en begrundelse og imens man ser hende og historien udfolde sig sidder man til sidst med en karakter, der ikke blot har bevæget sig fra a til å, men med en der har følt og gennemlevet alle punkter imellem. Det er bestemt hende der er hocedpersonen og selvom Jeremy Renner og Forest Whitaker er gode i deres roller, når de aldrig Amy Adams' fuldstændig eminente præstation, hvilket de heller ikke behøver, da historien ikke afhænger af deres karakterer; Det er Louise's rejse historien handler om og hvordan denne situation ændrer hende og hendes karakter.
Jeg har med vilje ikke gået for meget ind i historien af filmen, da jeg helst ikke vil sige for meget, men hvad Villeneuve og Heisserer har formået at fremstille er intet mindre end imponerende. Når rulleteksterne løber over skærmen sidder man med følelsen af at have oplevet noget unikt og det er yderst sjældent denne følelse rammer en. Historien er ikke blot interessant og original, men fremstillet på sådan en måde, at den altid føles menneskelig. Aldrig forlader vi vores hovedpersoner for at få et klip fra rummet ned mod Jorden og historien forbliver derved utrolig jordnær (no pun intended). Filmen føles derfor som noget, der kunne ske i morgen eller næste år, da den aldrig forlader det Univers, den selv har sat rammerne for. Filmen er derfor ikke så meget en fortælling om væsenerne, men om hvad det gør ved mennesket, når det står overfor sådan en situation. Man skal derfor også være klar over, at Arrival ikke er som resten af de store blockbuster sci-fi film som Star Wars, Star Trek eller Independence Day: Resurgence, der alle prøver at vise utrolig meget på ganske kort tid; Arrival forsøger nemlig ikke at vise, men at fortælle og det er her Villeneuve har formået at skabe det mesterværk genren har haft brug for i mange år.

Jeg har nu set filmen to gange på to dage og den er lige så god anden gang som første. Villeneuve har skabt hans magnum opus og Arrival vil blive husket mange år frem i tiden, ikke mindst grundet dens måde at fortælle en historie på frem for at vise den. Væk er de eksplosive, animerede voldscener og i stedet bruges imponerende lange klip, der opbygger intensitet og mystik takket være karaktererne og det imponerende score skrevet af komponisten Jóhann Jóhannsson.
Filmen er ikke for alle og hvis man kun har kærlighed for film som Star Wars og Star Trek når det kommer til sci-fi genren, så vil man finde Arrival uhyggelig kedelig. Arrival er en film, der ikke identificerer sig gennem genren, men udvider den og fortæller en af de mest menneskelige historier overhovedet om kærlighed til livet, sine medmennesker og hvor langt vi vil gå for at finde lykken på trods af de ulykkelige øjeblikke det vil medbringe. Arrival er en film om livet og det er noget genren har haft brug for længe.

Jakob P.

Jeg har læst din anmeldelse, og du skriver rigtig godt og relevant, men...din anmeldelse er ALT for lang! Nu er jeg personlig ikke sart, men du ender med at kvæle de læsere som skal læse dine anmeldelser, som jeg går ud fra er formålet med dem.

Som sagt; god anmeldelse, men prøv at lave dine fremtidige anmeldelser en anelse kortere, og søg at fokusere på det som er relevant, både for dig og for dem som skal læse din anmeldelser. Bare et råd herfra, du må selv beslutte som du kan bruge det til noget :-)

Nils

Louise Banks får en datter med en, for os, ukendt mand. Pigen er sød og perfekt og alt er idel lykke. Pigen vokser op, elsker sin mor. Bliver teenager, hader sin mor. Kort sagt et helt almindeligt mor/datter-fohold. Da pigen er ved at være voksen, bliver hun ramt af leukæmi og dør. Alt dette sker indenfor de første fem minutter af Arrival. Er det relevant for handlingen? Ja, det er det!

Louise Banks (Amy Adams) er lingvist, en af de bedste af slagen, og hun underviser i sprog på universitet. Da nogle kolossale UFO'er pludselig hænger over få meter over overfladen, ved 12 lokationer rundt omkring vores klode, herunder Danmark (Grønland, really), bliver Banks og Ian Donnelly (Jeremy Renner), som er matematiker, sat sammen i et af de teams som skal finde ud af hvad det her går ud på. De bliver fløjet til Montana, hvor et af UFO'erne befinder sig. Under ledelse af Colonel Weber (Forest Whitaker), bliver de kørt ud til UFO'en, træder op på liften som fører dem op til indgangen, som åbnes med nogle timers interval. Allerede her træder de ind i en meget anderledes verden. Tyngdekraften er ophævet ... eller ændret, rettere. De kommer op til et stort rum med en stor glasvæg i den ene side. Noget viser sig på den anden side af glasvæggen. Det er to heptapods. Abbott og Costello, som Banks døber dem. Men hvad vil de egentlig her på jorden? Er de venner eller fjender? Hvordan oplever de verden? Og vigtigst af alt, hvordan kommunikerer vi med dem?

Arrival er kanonflot filmet. Stille og dvælende takes. Ingen unødvendig action her. Det kunne være kedeligt. Det er det ikke. Man kan vel, uden sammenligning i øvrigt, sige, at hvad angår filmens hastighed, så minder den en del om The Revenant. Uanset hvad, så må man sige at instruktøren har fået noget nær det maksimale ud at det relativt lave budget, som filmen havde at arbejde med. Små 50.000.000 USD, hvilket er peanuts i dag. De få reelle special effects der er anvendt, er simple men virkningsfulde. Til gengæld er der kælet for både de store scenerier og detaljerne. Og der er arbejdet med skuespillernes reaktioner, helt ned til lyden af deres vejrtrækning. Lyden er vigtig i Arrival.

Musikken i Arrival er et kapitel for sig selv, den er intet mindre end formidabel. Lydtapetet, som jeg ynder at kalde det, er mange klasser bedre end de voldsomt belastende af slagsen fra fx. The Girl on the Train og Fuglene over Sundet. Her understøtter den handlingen på bedste vis, og medvirker til at gøre den fortættede stemning endnu mere klaustrofobisk. Soundtracket er komponeret af den islandske komponist Jóhann Jóhanneson, som kan sit kram. Det er også ham der skal levere musikken til Denis Villeneuves næste film, som jo bliver Blade Runner 2049. Her kan jeg da lige skyde ind, at de horn om Jóhanneson benytter sig meget af, vist aldrig har set skyggen af Tibet, som det ellers blev sagt under anmeldelsen af Arrival i Go'morgen på TV2. Vi skal snarere holde os i Norden, for hornene der spilles på, er vist nok en form for Vikingehorn. Jeg skal dog ikke gøre mig alt for klog på det emne. Er du interesseret i at finde ud af mere, kan jeg anbefale dig at tage i Bremen (Nyropsgade, København) i morgen (lørdag 03. december 2016, 19:00), hvor den gode Jóhann afholder koncert med et, indtil videre, hemmeligholdt symfoniorkester :)

Ikke overraskende fører UFO'ernes tilsynekomst til en masse konflikter, både internt i USA, i regeringen og i befolkningen. Men også på internationalt plan lurer konflikten. UFO'ernes blotte tilstedeværelse, de har absolut ikke foretaget sig noget der burde kunne virke truende, er nok til at skabe voldsomme spændinger. Så visse landes overhoveder mener at UFO'erne skal skydes ned. Så Banks og Donnelly arbejder på højtryk, for at finde en måde at kommunikere med heptapods'ne på. Samtale fremmer forståelsen, som Mobilixdamen sagde ved årtusindeskiftet. Der er stadig nogen der ikke har lært det!

Amy Adams, Jeremy Renner og Forest Whitaker spiller alle tre glimrende. Uden det store armbevægelser, som jeg jo godt kan lide det. Instruktøren Denis Villeneuve, som jeg primært kender fra sidste års Sicario med Emily Blunt i hovedrollen, er i hvert tilfælde en mand der kan få en film, lavet på et lille budget, til at se ud af meget mere. Han spilder heller ikke tiden med alt for meget techævl, som vi alligevel fatter hat af. Vi berører emner som parallelkommunikation (kan ikke huske om det var præcis det ord der blev brugt i filmen) og en særlig form for tidsrejser. En form som jeg ikke skal komme ind på her, da du naturligvis skal ind og se filmen. Men jeg kan da sige, at nogle seriøse forskere mener, at netop den måde at rejse i tiden på er vejen frem ... eller tilbage! Forvirret? Det vil du ikke være efter at have set Arrival :D

Jeg tror godt at vi så småt kan begynde os glæde os til Denis Villeneuves sequel til Blade Runner, Blade Runner 2049, som får premiere om et lille års tid. Arrival er nemlig en fantastisk film. Helt sikkert en af årets bedste, i alle kategorier. Kan den tage en Oscar i kategorien "Årets Bedste Film"? Næppe! Selv om den bestemt har langt de fleste af de ingredienser som en rigtig Oscarfilm skal have. Helt så genial som mange af de "professionelle" anmeldere mener, synes jeg dog ikke den er. Men det er tæt på. Arrival får 5 stjerner.

blog.nilsbuch.dk

Jakob P.

Hej Nils
Jeg vil sige til dig som jeg netop har sagt til en anden ivrig filmanmelder; dine anmeldelser er gode, detaljerede, relevante og livlige, men de er simpelthen for lange og bliver for kedelige i længden.

Prøv at fokusere på det som er relevant, både det som er relevant for dig og for dem som skal læse dine anmeldelser, og så søg at finde et kompromis mellem de to ting. Du kan også søge at fokusere på, hvad der er relevant at nævne for filmen, og i forbindelse med filmen. Bare et råd, du må gøre op med dig selv om du kan bruge det til noget eller ej.

Men som nævnt; du skriver godt, dine anmeldelser er bare ALT for lange! Bare min mening.

Hav det godt :-)

Nils

Hej Jakob,

Måske du har ret! Nu er denne anmeldelse også en af mine længste ever ...

En grund til at mine anmeldelser ser lange ud, her på kino.dk, kan være at den herinde er uden formatering, links og billeder. Hvis du læser min anmeldelse på min blog, tror jeg at du vil føle at den er knap så lang og tung.

Men jeg skal da tage dine kommentarer under overvejelse ... den værste til at se kritisk på det man skriver, er jo netop en selv :)

/Nils

Jakob P.

Arrival får 5 stjerner af Anmelderen ****

I starten tænkte jeg: "hvad i alverden har jeg dog rodet mig ind i?", men efterhånden som filmen går i gang, så bliver man mere og mere nysgerrig og fanget af den. Arrival er helt sikkert et anderledes sci-fi eventyr, som tager adskillige uventede drejninger undervejs, mens filmen løber over det store lærred. Det er på mange måder en flot og unik film, som der fortjener ros for historie, handling og plot i det hele taget. Jeg var til en forpremiere i Imperial Bio på Arrival, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg gør det. Der går noget tid før det går op for en, hvad det egentlig er at der foregår i filmen, men så snart tiøren er faldet så hænger tingene sammen. Arrival er for det første en sci-fi film, og oveni hatten er den rigtig godt skruet sammen og utrolig godt gennemtænkt, og bare rolig; tingene falder på plads til sidst.

Der lander pludselig 12 store objekter rundt omkring i verden, og dette udløser en global krise, og verden er pludselig snart på grænsen til 3. verdenskrig. I mellemtiden virker det ikke som om at objekterne umiddelbart udgør en trussel imod verden, da der ikke er tale om en invasion, men derimod skal menneskerne finde en måde at kommunikere med rumvæsnerne på og klargøre hvad deres hensigt er med deres besøg på Jorden. Dette er umiddelbart en af de største udfordringer menneskeheden har stået overfor, fordi ikke nok med at der skal findes en måde at kommunikere med rumvæsnerne, men de forskellige nationer verden over er også nød til at kommunikere sammen for at undgå en eventuel global krise og derved også undgå at en krig skal bryde ud. Sidstnævnte er den største udfordring, og derfor sender den amerikanske hær deres bedste lingvist og bedste videnskabsmand, i et forsøg på at kommunikere med rumvæsnerne og forstå dem.

Jeg er i hvert fald både imponeret og tryllebundet af denne her film, som uden tvivl efter min mening sagtens kan gå hen og blive til en klassiker. Skuespillet bliver leveret klart og tydeligt af en veloplagt Forest Whitaker, Jeremy Renner og Amy Adams, som henholdsvis spiller en oberst i hæren, en videnskabsmand og en lingvist. Jeg kan sige med god samvittighed sige, at skuespillet bliver leveret både overbevisende og stilsikkert af samtlige skuespillere, som gør det flot og leverer et rigtig godt stykke arbejde. Jeg vil i hvert fald ikke forlange mere af dem, i og med at jeg er godt tilfreds, og er generelt rimelig begejstret over deres indsats. Historien er fængende og rigtig godt skruet sammen, og dette gør også at handlingen bare generelt set er god og spændende at følge med i. Tempoet er faktisk rimelig stabilt og roligt hele vejen igennem film, der er kun få scener hvor tempoet et kort øjeblik ryger op i et højt gear, og det passer faktisk godt til filmens helhed. I dette moment vil jeg gerne fremhæve filmens rytme, som både er unik og perfekt da den skifter sikkert og roligt fra scene til scene uden man bliver irriteret eller frustreret, og i dette tilfælde er det rigtig godt gået af skaberne af filmen. Rytmen sikrer også at man hele tiden bliver holdt fast til handlingen, og man ikke på noget tidspunkt keder sig under filmen. Jeg er i hvert fald imponeret over denne film, og jeg er tilfreds både med skuespillernes præstation og filmens nuværende form.

TheDayDreamer

Selvom maddingen på krogen til at tage ind og se "Arrival" ved første øjenkast er Aliens og deres mystiske rumskibe (hvad vil de her på Jorden?), så udspiller der sig en anden historie lige under overfladen, som man vil opdage hvis man gør sig selv den tjeneste at tage ind og se filmen.

Essensen handler i lige så stor grad (hvis ikke mere) om Amy Adams' indre rejse, om hendes forståelse af hvad der foregår omkring hende - for sideløbende med at vi som seere får lov at opleve det fascinerende samspil der er imellem rumvæsnerne og de mennesker der forsøger at etablere kontakt med dem, så får vi også historien om et menneske som leder efter mening - og de to fortællinger er ubesværet mixet mesterligt sammen af instruktøren Denis Villeneuve. Amy Adams' præstation i denne film er (efter min mening) hendes bedste til dato, og kemien imellem hende og Jeremy Renner er virkelig til at mærke!

Normalt kan der være en tendens inden for sci-fi genren til "Bigger is better", og de associeres ofte med store hæsblæsende actionsekvenser og monster dyre speciel-effekts - men den her film er en anden type oplevelse: Det er sci-fi med noget på hjerte. Det er et fantastisk eksempel på en film der langsomt og sikkert bygger karaktererne op og fortæller sin historie i et rolig og afdæmpet tempo, så man når at engagere sig. Men samtidig så er det også en film der virkelig udforsker hvad det vil sige at være menneske, og måden vi opfatter ting og kommunikerer med hinanden på, alt sammen pakket pænt ind i den tillokkende pakke "Aliens" (så vi når at blive nysgerrige og kan lokkes ind og se den) - men det gør ikke noget den pakke er der, for når man opdager grunden til hvorfor de her væsner har besøgt os, og hvordan det hele hænger sammen, så får man et kæmpe "aha"-øjeblik, men samtidig bliver ens forståelse vendt på hovedet - og det er DET der var med til at fascinere mig: budskabet i det hele - samt det filosofiske element! Den her film fortæller virkelig meget om hvordan vi som race opfører os og opfatter tingene omkring os, og hvordan vi ser andre. Den er på en og samme tid en filmisk fortælling og et adfærdsstudie - minimalistisk sci-fi, mere nærværende.

Uden at tøve vil jeg gå så langt som til at påstå at det nok er den bedste biografoplevelse jeg har haft i år, og jeg vil klart anbefale den! Den giver en noget at tænke over, og det er altid et plus i min bog!

Julius

Jeg er kolossalt fan af Denis Villeneuve. Hans evne til at gribe seeren uanset genre og historie er ulig nogle andre instruktører, der arbejder lige nu. Da jeg hørte, han skulle instruere et sci-fi-drama, var jeg straks solgt. Jeg vil så vidt muligt fortælle så lidt jeg kan om hændelserne på filmen, for det er virkelig en film, man får mest ud af at gå helt blank ind til.

'Arrival' fortæller historien om sprogforskeren Louise Banks, der får til opgave at kommunikere med nogle rumvæsener, der er kommet til Jorden. Der er i alt 12 rumskibe forskellige steder på planeten, og de forskellige regeringer gør alt sammen deres for at være et skridt foran de andre med hvad de kan få at vide fra rumvæsnerne.

Dette lægger et kolossalt pres på Banks, som altså må gå så videnskabeligt til værks som hun overhovedet kan, for hvordan kan man kommunikere med en helt ny livsform? Hvordan kan man lure deres intentioner? Der er uhyrligt mange spørgsmål.

Det er egentlig her, jeg vil stoppe min synopsis af hændelserne. Filmen er gribende fra nærmest første billede, og med Villeneuves karakteristisk nedtonede farver og dunkle soundtrack er man næsten på grådens rand inden for de første fem minutter.

'Arrival' er i modsætning til næsten alle andre science fiction-film, måske med undtagelse af 'District 9', én af mine andre yndlingsfilm i den genre, en film, der rejser spørgsmålet: "Hvad ville der RENT FAKTISK ske, hvis der kom rumvæsener til Jorden?" Der er ikke noget hovedløs action á la 'Independence Day' eller 'Mars Attacks', men det stærkeste værktøj (eller våben) er her hjernen og sproget.

Filmen er uhyre smukt fotograferet, og den centrerer meget om Amy Adams' fantastisk velspillede karakter, så det i stedet for at være den globale katastrofefilm ender med at være en meget smal personlig historie om Banks' liv. Banks er en ensom, knækket person, og i takt med at hun lærer rumvæsnerne at kende, lærer vi hende også bedre at kende, og det går langsomt op for én, hvor meget alting hænger sammen.

Jóhann Jóhannssons musik er så ubehagelig som altid, og der er nogle fantastiske øjeblikke, hvor man ikke er sikker på, hvad der er lyd i filmens univers, eller hvad der er musik. Der er en kæmpe uro i det hele, og man er aldrig i tvivl om, hvad der er på spil.

Det sidste, man også må rose filmen for, er hvor forfriskende ægte den føles. Et stort kritikpunkt jeg havde ved Christopher Nolans 'Interstellar' var, hvor meget af filmen, der føltes 'fordummet', så alle kunne forstå den. Der blev skruet ned for videnskaben, men så meget op for dramaet, at det lige blev en kende for meget til tider. I 'Arrival', er der derimod en meget metodisk gennemgang til den videnskabelige proces, og man føler sig som publikum aldrig talt ned til. Det er sjældent, man ser en blockbuster tage så mange chancer med publikums forståelse, men det er et stort plus, og giver én en del at tænke over når rulleteksterne er forbi. Jeg så filmen i aftes, og jeg tænker stadig på dens budskaber, og den har mange ting at sige om verden lige nu, og det forekommer næsten som en advarsel om politisk indelukkethed og manglende samarbejde.

Den kan varmt anbefales, og jeg vil helt sikkert gerne se den igen.

+ Velspillet, -instrueret, og -skrevet, fantastiske billeder, forfriskende ukonventionel, ekstremt følelsesmæssigt engagerende, glimrende soundtrack, perfekt pacet.

- Ikke en finger at sætte på filmen. Den er straks røget op blandt de bedste film, jeg har set i år.

'Blade Runner 2049' er i de bedst tænkelige hænder.

Marta

Lige som mange andre, har jeg været i tvivl om, hvad filmen bringer, efter jeg har set traileren. Men jeg har læst interviews med Renner og Adams og jeg var klar over, at instruktøren ikke var typen, der lavede overfladiske action films. Så jeg gav filmen en chance og havde ikke fortrudt det.
Filmen overrasker, forvirrer, giver stof til eftertanke, er flot visualt og har en fantastisk soundtrack. Men jeg kan godt forstå, den deler vandene. En af mine venner gik fra biografsalen med et dybt suk og ordene "sikke en omgang lort" ;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.