I filmen 'Arrival' får jorden besøg fra det ydre rum. Men de mystiske objekter, der er landet rundt omkring på kloden er urokkelige, uforudsigelige og ikke mindst uforståelige.
Udfordringen bliver dermed ikke at forsvare Jorden mod blodtørstige rumvæsener, men at finde en måde at kommunikere med dem på. Derfor sender den amerikanske hær bud efter en af landets bedste lingvister, hovedpersonen Louise Banks.
Men det er ikke blot menneskets evne til at kommunikere med rumvæsenerne, der skal afgøre Jordens skæbne. Menneskeheden skal nemlig lære at kommunikere med hinanden, hvis de vil undgå, at der udbryder en ny verdenskrig som følge af den globale krise.
'Arrival' adskiller sig fra science fiction-film som Independence Day, Pacific Rim og War of the Worlds, da dramaet ikke handler om menneskets konflikt med fremmede rumvæsener men derimod om vores manglende evne til at samarbejde på tværs af landegrænserne.
Den samfundskritiske film er baseret på Ted Chiangs novelle 'Story of Your Life'. Filmen er blevet rost af kritikere i udlandet og har modtaget en Oscar for Bedste lydredigering. (copyright: kino.dk)
Jeg hylder konstruktionen i Denis Villeneuve's flotte film. Den er modig, den er nytænkende - og den er visuelt flot.
Det er modigt, og genialt at trække spændingen i mødet med vores aliens til det absolut yderste. Jeg sad med tilbageholdt åndedræt og ventede i gysende spænding, lige som alle andre. I det hele taget er det imponerende at skabe en så intens oplevelse - som samtidig er facinerende og skræmmende.
Fantasien i hvordan disse fremmede så ud, udmønter sig genialt - lige som det fantastiske sprog, som er opfundet til filmen.
Når det er sagt, så synes jeg at det skæmmer filmen at den samtidig prøver at være politisk - og da vi når til konklusionen, så har jeg samme problem som jeg har med Kubrick's Rumrejsen år 2001 og Nolan's Inception.
Det er ikke andet end fantasifulde postulater og gisninger - flotte, javel. Men jeg kan ikke rigtigt bruge dem til noget.
Istedet vil jeg nyde at gense filmen for den flotte visuelle præstation og for modet til at holde spændingen.
8/10
Der bruges 2 timer på at bygge et "klimaks" op, men det sker aldrig. Filmen føles mere som en lang indledning. Super kedelig film, dog flotte scener, men jeg ville ikke anbefale den til NOGLE.
Jeg mener denne film er et mesterværk. Jeg gælder mig til den komme ud bop blue-ray så jeg kan gense den.
However. Arrival begår samme fejl som så mange andre gode film gør. Den sælger sig selv den som en action film i traileren, for at få de popkorn spisende masser, ind i salen.
Der er adskillige action shots i traileren, som fx. missiler der flyver fra helikoptere mod rumskibene, der slet ikke er med i filmen. Den ene eksplosion der er i filmen, er selvfølgelig også med i traileren, og de få skud der bliver skudt, er også med i traileren.
Så når publikum forventer Independence Day, og får en langsom Drama, Mystery, Sci-Fi film, er det ikke så mærkeligt at de blive skuffet.
Men når alt det er sagt, er denne film lysår foran alle andre sci-fi film der kom ud i 2016. Den var næsten lige så stærk som Ex Machina.
Jeg synes lidt, at du kommer med den sædvanlige fortærskede kliché, som jeg har set i mange (også internationale) kino-fora, nemlig at hvis man ikke synes om filmen, så er det fordi man gik ind til filmen med en forventning om, at man skulle ind og se en hardcore action sci-fi og ikke en langsom mystery drama sci-fi.
NEJ. Personligt gik jeg ikke ind til filmen med en forventning om at se noget a la Independence Day. Og jeg kan ellers generelt set sagtens finde på, at bruge 2 timer på at gå i biografen for at se en "langsom" film, hvis den ellers formår at fange mig på en eller anden måde.
Men jeg må bare sige, at jeg fandt filmen dybt kedsommelig - efter den første time var der sket INTET, og jeg kan godt forstå dem, der synes at det er en af årets mest overvurderede film, når man ser på, hvordan anmelderne smider om sig med stjerner til filmen.
Den visuelle side af filmen er helt OK - og det skal den så måske have 2 ud af 6 stjerner for. Men ellers er filmen bare dræbende langtrukken og kedelig imho.
Jeg kunne skrive et langt svar om hvordan arrival er et mesterværk og du nok bare har overset en del af det der gør den så fantastisk, men i stedet vil jeg anbefale at du ser denne 5 minutters analyse af filmen ;)
Efter alle de dage der er gået siden jeg så filmen sidder den stadig fast i mig.
Til de første 5 minutter:
Lige så snart musikken afspillede, vidste jeg præcist hvad det var, da det er et gudesmukt nummer af Max Richter og jeg blev fandme rørt. Det sker ikke tit for mig.
Scenen hvor Louise Banks "arriver":
Den scene er fucking hjemsøgende... Det enorme one-take af et skud med Johann Johanssons skræmmende fantastiske musik sidder stadig fast i mit hoved.
Alt i den film er jo prefekt. Holy shit!
Nøøøj, hvor var den dog (undskyld mit sprog) fan-fucking-tastisk! Denis Villeneuve er fandme begyndt at blive et af mine favorit-instruktører.
Den er helt klart blandt mine absolut favorit-film i år og simpelt nok giver jeg den 6/6 stjerner ligeud.
Håber den bliver nomineret for mange Oscars (dårlig stil af Oscars at diskvalificere soundtracket for Bedste Musik).
Tag ind og se den... Nu!
Klasssisk amerikansk film med en sød heltinde og helt, som naturligvis "får hinanden i enden". Men det er der jo ikke noget galt i :-) Herligt at filmen gør tykt grin med det amerikanske militær og deres primitive, paranoide tilgang til de fremmede og deres mulige hensigter. Tankevækkende at menneskehedens territoriale tilgang skal projiceres over på fremmede - hvorfor skal udgangspunktet være, at nogen vil os det ondt. På den måde får filmen dog alligevel pirket til nogle højaktuelle politiske aspekter, Trumps Taiwansamtale etc. For jo, samtale fremmer forståelsen. Man kan vel ikke sige, at filmen er autentisk, men den rejser nogle relevante, principielle problemer i forhold til dialog med fremmede - men hvem siger dog, at fremmed liv er legemliggjort så tæt på os og har form af individer med tale og skriftsprog. De fremmedes anderledes opfattelse af tid og rum bliver berørt. Det er i sagens natur svært at komme til bunds i, men fint at få dimensionen med. Skønt at se, at rumskibene bare forsvinder og vi står tilbage stadig lig som tåber med vore krudt og kugler, som vi dog så ikke fik brugt denne gang.
.. så er det bare at komme afsted og se Arrival!
hvilket også går godt nok i starten,
indtil den pludselig bevæger sig over i science-fantasy genren.
Der dannes også et alt for stereotypt billede af, hvem der er de gode og hvem, der er de onde, hvilket alt sammen bliver spoilet i traileren.
I øvrigt er der alt for lidt kommunikation mellem de forskellige nationer, og der er igen scener, hvor man ser de andre nationer interagere med de fremmede, så derfor forstår man aldrig deres motiv for at handle som de gør.
I slutningen af filmen bevæger filmen sig mere over i den magiske verden, og der kommer et særligt 'plot'-tvist, som man dog havde gættet lang tid før, hvis man bare havde fulgt lidt med.
En film, der sælger sig selv med budskabet om at det handler om at tale sammen, men man ser forbavsende lidt af det på den store scene.
At jeg fandt Arrival interessant og tankevækkende, og det er altid en god ting, når man enten er fan af Sci-fi eller film for den sags skyld.
Og det er en film som man lige skal studse over, inden man giver den en personlig fair anmeldelse.
Filmen er genialt lavet, både filmet, men også det visuelle. Det er nærmest lavet, som en slags dokumentar, hvilket jeg synes var fedt.
Filmens plot er i sig selv ganske god, men der er ting, som jeg fandt lidt utroværdigt, ting som jeg ikke behøvet at se, fokusset ryger lidt fra det ene til noget helt andet, og der er ting, som godt kunne gøres lidt mere klart. Men vil ikke spoiler noget, til folk som ikke har set den.
Men det er en flot film, men et interessant budskab, men filmen har nogle fejl, som jeg ikke lige kan se igennem, så den får kun 4 stjerner herfra!
Bruger anmeldelser (71)
Skriv din egen anmeldelse