I filmen 'Arrival' får jorden besøg fra det ydre rum. Men de mystiske objekter, der er landet rundt omkring på kloden er urokkelige, uforudsigelige og ikke mindst uforståelige.
Udfordringen bliver dermed ikke at forsvare Jorden mod blodtørstige rumvæsener, men at finde en måde at kommunikere med dem på. Derfor sender den amerikanske hær bud efter en af landets bedste lingvister, hovedpersonen Louise Banks.
Men det er ikke blot menneskets evne til at kommunikere med rumvæsenerne, der skal afgøre Jordens skæbne. Menneskeheden skal nemlig lære at kommunikere med hinanden, hvis de vil undgå, at der udbryder en ny verdenskrig som følge af den globale krise.
'Arrival' adskiller sig fra science fiction-film som Independence Day, Pacific Rim og War of the Worlds, da dramaet ikke handler om menneskets konflikt med fremmede rumvæsener men derimod om vores manglende evne til at samarbejde på tværs af landegrænserne.
Den samfundskritiske film er baseret på Ted Chiangs novelle 'Story of Your Life'. Filmen er blevet rost af kritikere i udlandet og har modtaget en Oscar for Bedste lydredigering. (copyright: kino.dk)
Dette er den mest skuffende film jeg har set i flere år. I bund og grund handler filmen bare om 12 rumskibe som lander flere forskellige stedet på jordkloden. Vores to hovedperson skal så finde ud af hvordan man kan kommunikere med rumvæsener, som er rimelig tilforladelige. Man følger så denne udvikling det meste af filmen, hvilket er gabende kedeligt. Efterfølgende slutter filmen. Ingen større overraskelser undervejs i filmen. Følte mig fysisk dårlig efter filmen pga. den var så elendig!! Vil have mine penge tilbage.
Selve plottet er såmænd ganske spændende, men "tempoet" i filmen er dræbende langsomt - efter en times tid er vi knap nok kommet videre i filmens plot, og har dybest set blot kigget på uforståelige tegninger af cirkler...
En anden ting som får filmen til at virke "kedelig", er at filmen stort set kun består af een "location"; sitet hvor at "objektet" er landet....
Endelig er der en film der ikke omhandler krigsførelsen og den dystopiske forestilling om aliens som krigsførende. I stedet for krig mod aliens, er fokus i filmen på kommunikationen med dem da en sprogforsker og en videnskabsmand bliver headhuntet til at forsøge at skabe den første kommunikation med de fremmede.
Samtidig twistes og overraskes man som tilskuer og filmen bibringer en anderledes tilgang til både måden aliens portrætteres på, men også i sin narrative struktur der udfordrer vores lineære måde at opleve tid og rum på - med en i stedet cirkulær struktur.
(SPOILER):
De aliens vi møder i filmen er ikke ondsindede men fredskabende og ønsker at give menneskeheden en gave.
Filmen får en stjerne mindre en jeg først havde tiltænkt, fordi det politiske syn i filmen til dels fremstår naivt og muligvigs (lidt for) hurtigt afrundes til slut. Jeg tror jeg har fundet min yndlings film inden for nyere film i sci-fi genren, helt og aldeles anbefalelsesværdig.
Arrival er god science fiction med folk bag der har haft mange gode ideer til hvordan et besøg fra rummet kunne se ud.
Filmen giver sit eget bud på hvordan mennesker ville reagere hvis der kom ukendt besøg fra et sted i universet og det gør den godt. Man følger den sprogkyndige Louise Banks spillet af Amy Adams der bliver sat til at håndtere de fremmede der besøger jorden efter at det almindelige beredskab er sat i spil.
Det er en virkelig seværdig film som giver et godt bud på hvordan vi som mennesker først ville reagere på andet liv end det på jorden og samtidig er der gode folk som giver seeren indblik i lingvistik, regler og teorier om sprogtilegnelse og kommunikation på flere niveauer. Det med teorier om sprog er virkelig godt spillet af Amy Adams og det er tydeligt at folkene bag filmen ved, hvad de har med at gøre.
Desuden er historien om de umiddelbare reaktioner på et møde med fremmede væsener fortalt med stor sans for realisme og der er flere lag af budskaber i måden filmen er fortalt på.
Er du til overraskelser på den gode måde og hvis du generelt er glad for film med gode ideer til historier så und dig selv og en ven at bruge tid på Arrival. Der er lagt op til god snak bagefter også.
Denne film taler virkelig til mig! Hele conceptet med at en alien invasion film handler om at lære at forstå dem, instedet for hvordan man overlever dem er meget mere interessant for mig.
I film som Avatar har jeg altid foretrukket de scener hvor man lærer deres kultur at kende, frem for actionscenerne hvor de skyder hianden ned.
I stedet for kultur, er det så sproget man skal forstå i denne film. undertitlen "Hvorfor er de her" representerer helt perfekt hvad det er man vil forstå. Det simple spørgsmål kræver meget at stille til nogen der ikke engang kan sige de samme lyde som os.
Hvis du bare er lidt interreseret i hvordan man ville lære at kommunikere med en fremmed art der ikke kan tale som vi, så vil du blive blæst væk! Og selvfølgelig er der også nogle små plottvist, og en masse spændinger hele vejen i gennem. Kan ikke elske filmen mere!
En enormt fantastisk film, som virkelig er rørende og går ind under huden på en. Desværre er den lidt for eksplicit med informationerne, det kunne virkelig have klædt den ikke at skære alting så tydeligt ud i pap. Havde de sidste 10 minutter af filmen ikke været med, kunne jeg godt have sneget op på 6 stjerner
Jeg ved sgu ikke lige. Synes den haltede lidt, men konceptet var sådan set fint nok. Man kan jo bare se forskellen mellem mennesker —for min kusine synes, at den var fantastisk og jeg synes den var dårlig og vil have pengene tilbage.
Men nu er det mig der anmelder, så den får to stjerner for konceptet.
Havde ret høje forventninger,som filmen levede op til i små portioner.Især da man trådte ind i rumskibet,og mødet med rumvæsenerne, der virkede meget troværdigt, og vildt spændende.
Men alt det med sprog, og de lange seancer med brugen af "stavepladerne", måtte meget gerne være reduceret til 1/10.Det fyldte alt for meget,og var efter min mening ret kedeligt.
Selve ideen og tanken i filmen, se ud i fremtiden og kommunikation generelt ml aliens, og folk på jorden , var ok interessant, men så heller ikke mere.
Ca 1/4 af filmen var fantastisk,resten kedeligt.
Men man er jo nødt til at se den,for at se det interessante, så vil stadig anbefale den.
Og jeg kunne måske finde på at se den en gang til.
Bruger anmeldelser (71)
Skriv din egen anmeldelse