I 'Anonymous' spekuleres der over emnet, der i århundreder har fascineret og udfordret eksperter og akademikere; hvem skrev rent faktisk de udødelige værker, der er krediteret William Shakespeare?
Vi befinder os i England under Elizabeth d. 1, hvor Londons teater danner ramme om hverdagens politiske intriger, hemmelige romancer ved hoffet og adelens rænkespil efter magten i samfundets top.
På rollelisten ses bl.a. Rhys Ifans (Notting Hill) og Vanessa Redgrave ('Blowup').
'Anonymous' er instrueret af Roland Emmerich (Independence Day).
Filmen får ikke dansk biografpremiere.
"Movie-fanatic" illustrerer med sin lange anmeldelse af en trailer (alene det er jo sigende) kun det gamle mundheld, at "tomme tønder buldrer mest." Ikke for at anfægte hans syn på verdens største dramatiker nogensinde (hvad han så end mener med, at han har "opfattet hans tonsetunge verbalerotiske historier"...), for han er i sin fulde ret til ikke at sætte pris på Shakespeares geniale og frodigt blomstrende ordguirlander, men at han i denne film ser et angreb på "intelektuelle", viser, hvor lidt han har forstået af, hvad filmen - tilsyneladende - handler om:
Shakespeare ER en historisk person, men vi ved meget lidt om ham. Med andre ord er hverken denne film eller "Shakespeare in Love" (hvis manuskript var skrevet af anerkendte Shakespeare-forskere) en "voldtægt"; tværtimod lægger traileren da op til, at filmen netop fokuserer på et af de mest uopslidelige temaer i Shakespeares forfatterskab, nemlig legen med fiktionen og dermed med identiteter: Hvem er mand, hvem er kvinde, hvem er andet end en skuespiller? Dét må vi selv finde ud af, når vi oplever den store mesters dramaer igen og igen - for eksempel i de fabelagtige oversættelser, som Niels Brunse for tiden er ved at udarbejde.
Shakespeares geni lå ikke i at opfinde plots - herregud, et plot er dog kun et plot! Ovid, Plutark, Saxo (selvom det nu er tvivlsomt, at Shakespeare har læst Saxo, han havde sandsynligvis Hamlet-historien andetsteds fra) er blot nogle af hans inspirationskilder, og det er der intet odiøst i, når man blot er en virkelig kunstner, der kan hæve sig op over middelmådigheden ved at skrive så fabelagtigt og så smukt, som Shakespeare kunne. Det er tydeligvis gået hen over hovedet på film-fanatikeren, men hvad kan man forvente sig af en, der læser sit eget mindreværd ind i en film-trailer?
Hvorvidt Shakespeare har "skrevet" sine OMFORTOLKNINGER af stor europæisk fortællekunst, eller ej, er ikke epokegørende for mig! Jeg har opfattet hans tonsetunge verbalerotiske historier, siden min barndom, og har ALTID syntes at man "hyldede" en kopi-maskine af stort mål!
Man kan jo bare tage Saxos Grammaticus, og finde "det oprindelige forlæg" til Hamlet mm. Gør man det, bliver det TYDELIGT for læseren, at en eller anden (i denne film TYDELIGVIS IKKE Shakespeare!) sprogkyndig, har ment at alle disse farverige historier og myter, burde udspredes i nogle LIDT mere poetiske og "civiliserede" versioner!!!!
Der skal nok sidde en sur forsamling konservative, forstokkede "kloge hoveder", et eller andet sted, og føle at DENNE FILM (og det skrevne materiale der ligger til baggrund"!!!) er FULDBYRDET voldtægt at deres intelektuelle åndsgud; Shakespeare!!!! Dem om det, de ER jo også (i aller højeste grad) dem der tages pis på!!!!
Jeg har en BESYNDERLIG forkærlighed for "udstyrs-stykker"!!!! Var vild med Shakespeare in Love og ser frem til ENDNU en filmatisering af De 3 Musketeere!!!! Denne film (HOWEVER!) lader dog til at gå LIDT mindre eventyrs-agtigt til "det forlagte materiale", end de ovennævnte......så meget des bedre!!!!!
Glæder mig usigeligt til at se denne (I INTELLEKTUELLE KREDSE) skandaløse "omskrivning" af virkeligheden*LOL*
Bruger anmeldelser (3)
Skriv din egen anmeldelse