Gyseren 'Annabelle Comes Home' (Annabelle 3) er den tredje film om den dæmoniske dukke, Annabelle, som første gang optrådte i The Conjuring - og som siden har fået sine egne film i 2014 og en efterfølger i 2017.
Den besatte dukke Annabelle står bag lås og slå i de paranormale efterforskere Ed og Lorriane Warrens kælder. Men da en af veninderne til deres datter, Judys, barnepige går derned, slipper hun ikke kun Annabelles kræfter løs - alle de dæmoniske artefakter i rummet vækkes også til live.
'Annabelle Comes Home' er skrevet af Gary Dauberman, der også har forfattet de to første film samt The Nun og klovegyseren It, og som her debuterer som instruktør. Det er den første solofilm om dukken, som har Patrick Wilson og Vera Farmiga med på rollelisten i deres velkendte roller som Warren-parret.
Filmen blander grufuld spænding, diabolsk uhygge og 70'ernes tidsbillede, og publikum får et indblik i flere af Warren-parrets grumme sager med nye, skræmmende monstre. (copyright: kino.dk)
Jeg blev meget imponeret af denne film, når den først kom igang. En masse "jump scares" og lydeffekter. Jeg blev meget overrasket over at der ikke var nogen der døde. Filmen sluttede dog meget kedeligt. Der kunne godt være sket noget dramatisk der, men nej. Det var måske det eneste dårlige jeg kunne sige om filmen.
Jeg elsker ellers en god gyser film, men den her var dog for slap... Har set de andre Annabelle film, og havde da håbet på at jeg denne gang blev bare en smule skræmt. Men nej.
I øvrigt havde jeg håbet på at film titlen "Annabelle comes home" skulle bevirke at dukken virkelig gav sig til kende nu hun var "kommet hjem". Men faktisk så man forsvindende lidt til dukken!
Filmen er alt for forudsigelig og slet ikke uhyggelig efter min mening. Jeg blev altså skuffet (øv øv)
Den er ikke andet end et giga plothul i hele Conjuring universet, da talrige af handlinger, som skete i The Conjuring fra 2013 samt Annabelle Creation fra 2017 overhovedet ikke giver mening. Filmen er vildt tam, næsten som om man ikke har turde at gør filmen til en gyser. Det eneste jeg kan sætte pris på er brugen af anti-jumpscares men andet er der ikke at komme efter. Ligeså lort som The Nun, hvis ikke værre
Jeg var inde at se Annabelle med kinotur og havde ikke så mange forventninger, da det var den første af Annabelle-filmene jeg har set. Det var en fin oplevelse, men der var ikke så meget uhygge som man kunne forvente af en gyser.
Så alt i alt en ok film.
Jeg var inde og se Annabelle med kinotur, og havde sat forventningerne ret lavt efter sidste års Annabelle 2, men der tog jeg fejl. Annabelle 3 har meget af det Annabelle 2 ikke formår, og har både en spændenende og nervepirrende historie fyldt med suspense - dog også jumpscares, bare i en langt mindre grad end forrige film i serien.
Jeg var inde og se filmen med min kæreste, og det var en super (uhyggelig) oplevelse.
Vi er normalt overhovedet ikke til gysere, så vi var nok dem i biografen, der var mest skræmte. Fra nu af tror jeg at vi holder os til film om mad og måltidskasser.
Jeg er lidt uenige med de andre kommentarer om plottet og skuespillet. Jeg var underholdt (og skræmt selvfølgelig). Den vil jeg gerne anbefale!
Dygtigt skuespil og uhyggelige effekter. Dog lidt overdrevet!
Dette er den svageste film i Annabell serien. Helt fra starten af sad jeg bare og tænkte, kæft et tyndt manuskript, det er ligesom og se dum og dummere bare gange 1000 dummere. Her er alt ondskab spærret inde bag en dør, alligevel skal ligger nøglerne til denne dør frit fremme, alligevel lykkes det og åbne den eneste dør man ikke må åbne. Døren til glasmontre hvor Annabell er låst inde. Uanset hvor mange advarseler der er med (det må man ikke skilte, gør idioten det alligevel) manuskriptet er simpelthen så tyndt, at jeg sad og krummede tær over det.
Filmen er langtrukken, og jeg sad bare og ventede på, at filmen blev færdig.
Der var nogle gode chokeffekterne i filmen, samt flotte kulisser og god lyd, men det redder altså ikke filmen.
2 stjerner ud af 6.
Denne film kommer jeg aldrig til og se igen.
Filmen har et simpelt plot, men skuespillerne er gode, der er en fin truende atmosfære, og lydeffekterne er også fine. Klimakset er lidt skuffende, men alt i alt er det en okay film, som er underholdende langt det meste af vejen.
Sammenlignet med de 2 andre Annabelle film, så er "Annabelle Comes Home" langt bedre end skodfilmen "Annabelle" [2014], men "Annabelle: Creation" [2017] er dog langt den bedste af de 3.
Well jeg troede ik det kunne lykkes.. Men de gjorde det. Ik det bedste plot men stemningen var fed kan klart anbefales
Bruger anmeldelser (24)
Skriv din egen anmeldelse