Anklagerens vidne (1957)

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
Originaltitel: 
Witness for the Prosecution
Genre: 
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning m. intro, Særvisning
Billetter
4
0
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1 vote)

Instruktør

Resumé

I 'Anklagerens vidne' vender Sir Wilfrid Roberts tilbage til sit advokatvirke efter et næsten fatalt hjerteanfald. Den aldrende sagfører tilskyndes til at føre en afslappende tilværelse med en sund kost. Der skal dog ikke gå lang tid, før Sir Wilfrid med en cigar i mundvigen og stærk spiritus i tekanden befinder sig i en omfattende labyrint af en retssag side om side med en klient, der langtfra ser uskyldig ud.

Billy Wilders vid og dramatiske formåen fornægter sig ikke i denne filmatisering af Agatha Christies medrivende og overraskende teaterstykke af samme navn. Det er på ingen måde uforståeligt, at ’Anklagerens vidne’ var en af Christies personlige favoritter blandt de utallige filmatiseringer. Det er et fængslende retssagsdrama, der overrasker med twists’n’turns. Fabelagtige Charles Laughton havde spillet Hercule Poirot på scenen i ’Alibi’ allerede i 1922 og opnåede en velfortjent Oscar-nominering som excentrisk advokat i ’Anklagerens vidne’.

Kommentarer

S. Rico

Der er vist ingen der kan være uenig i, at Billy Wilder havde et kæmpe talent for at skrive manuskripter med skarp dialog, fascinerende historier, og at han kunne holde sit publikum i et jerngreb. I Witness for the Prosecution har han alieret sig med Agathe Christie og skrevet et noget mere muntert værk sammenlignet med hans berømte film-noir værker som Sunset Boulevard og Double Indemnity m.fl.

En meget stor del af filmen foregår i en engelsk retssal. Det lyder måske rimelig tungt, men filmen er fyldt med fed sarkastisk og ironisk humor. Det er især Charles Laughton, der bidrager til morskaben i en slags alternativ version af (parodi på) Hercule Poirot.

Hovedpersonen, Sir Wilfred (spillet genialt af Laughton) er advokat og skal forsvare en mand (Leonard Vole), der er anklaget for at have dræbt en ældre rig kvinde. Der er meget der peger på, at han er skyldig. Bl.a. et super godt motiv til at arve 80.000 Pund. Men der er også rigtig meget, der peger på, at han er aldeles uskyldig.

Det er skønt at se en film, hvor man for en sjældent gang IKKE kan regne plottet ud. Ikke engang hen mod filmens slutning. Det bliver måske lige lovligt konstrueret til sidst. Men det kan tilgives. Og så afsluttes det hele med en pudsig tekst henover skærmen, hvor der står, at publikum henstilles til IKKE at afsløre slutningen for andre. Jeg kan ikke helt greje, om dette er ment gravalvorligt, eller om det er en del af filmens humor. Det passer i hvert fald fint ind i den generelle tone i denne herlige historie.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.