Cookie- og Privatlivspolitik

Amour

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
20.12.2012
| |
2 timer 7 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Amour
|

I dramaet 'Amour' har ægtefællerne Georges og Anne begge passeret 80 år. De er pensionerede musiklærere, som nu nyder deres otium i en velholdt lejlighed i Paris. 

Deres voksne datter Eva (Isabelle Huppert) er professionel musiker og lever i udlandet med sin engelske mand Geoff (William Shimell), og de to ser sjældent Georges og Anne. Det kultiverede pensionistpar elsker hinanden betingelsesløst og har nok i hinandens selskab.

Men hverdagen vendes helt og aldeles på hovedet, da Anne får et slagtilfælde, der gør hende lam i højre side af kroppen og medfører begyndende demens.

I 'Amour' ses to af fransk films største navne, Jean-Louis Trintignant og Emmanuelle Riva.

Trintignant slog sit navn fast med roller i franske film som 'Gud skabte kvinden' (1956) og 'Min nat hos Maud' (1969) samt den italienske klassiker 'Medløberen' af Bernardo Bertolucci fra 1970.

Riva spiller overfor ham, og hun havde en hed affære med en gift japaner i Alan Resnais' modernistiske hovedværk 'Hiroshima, min elskede' (1959).

Michael Haneke, Den østrigske instruktør bag 'Amour', er kendt for sine kompromisløse, kunstneriske film med 'Funny Games' (1997), 'Skjult' (2006) og 'Det hvide bånd' (2009) som de mest toneangivende eksempler.

'Amour' modtog en Oscar og en Golden Globe for Bedste udenlandske film samt Guldpalmen i Cannes 2012.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (159 votes)
4.4
5.6

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Nydelsen ligger i kompromisløsheden og præcisionen. De to ting kan Haneke. Han helmer ikke, før skuespillet og replikkerne virker 100 procent ægte og nærmest er kemisk renset for sentimentalitet. Forevigelsen af bagsiden af livets medalje – og ekkoet af forsiden – er formidlet på en så suveræn facon, at der ikke sættes et filmkomma forkert." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Mesterlig og usentimental skildring [...] Haneke er ikke blevet mindre kompromisløs, men han registrerer livets ubønhørlige gang med paraderne nede og får en helt formidabel intimitet og sårbarhed frem i spillet mellem Jean-Louis Trintignant og Emmanuelle Riva..." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Trintignant og Riva, der begge er over 80 år, spiller de krævende roller med en nærmest rystende intensitet. Og Michael Haneke har igen skabt et dybt originalt, insisterende værk, der – uanset hvad man ellers synes om det – aldrig forlader ens bevidsthed. Det er vi nogle, der kalder stor filmkunst." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Normalt rammes man af hans kompromisløshed lige midt i masken. Det sker ikke denne gang. [...] bolden bliver trillet pænt ind i armene på os og det endog i et meget, meget andægtigt tempo. Jean-Louis Trintignant og Emmanuelle Ria spiller det gamle par, og det gør de ikke mindre end fænomenalt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... Michael Haneke [rammer] dybt og hårdt i selve menneskelighedens solar plexus. Det er dér, denne film sidder. Lige under brystbenet. Jean-Louis Trintignant og Emmanuelle Riva spiller begge så troværdigt og givende, at man efterhånden synes, man har kendt dem og holdt af deres ældede ansigter i mange år." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Man må have en vis erfaring for at sætte pris på nuancerigdommen. 'Amour' er dog ikke en pensionistfilm. Tværtimod lykkes det Haneke at fylde hver scene med dyb eftervarme. 'Amour' er prunkløs, skarp og umådeligt bevægende." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Birtheuser/726492

Den varmer langt ind i sjælen-virkelig en oplevelse og
anderledes film, der får een til at tænke og glæde sig
over hvor værdifuldt livet er.

Georgeuser/903685

En meget smuk film, om alderdom. Troværdig og velspillet. Den sætter tankerne over sit eget liv i gang. Bør ses.

Michaeluser/965282

Filmen er langtrukken og noget af det mest kedelige der nogensinde er lavet.
Har virkelig spildt en aften på at se denne film.

christian

Michael Hanekes "Amour" er et mesterværk.
Dette angår både skuespillet, instruktionen og manuskriptet.
Den er ikke bare en mesterlig skildring af et ægtepar, hvis liv er bag dem, men også stemningsfuld i sin mangel på virkemidler. hvis man kan kalde det mangel, da virkemidlerne ikke mangler, men bare ikke tager deres form i musik eller skiftende kameravinkler, derimod i fremragende realisme.
Fordi de sædvanlige virkemidler ikke er i filmen, er virkemidlerne, at der ikke er baggrundsmusik, at der ikke er leg med kameravinkler, så at alt bliver realistisk, ja, nærmest ophøjet i ufejlbarlig realisme, som understøttes af fantastiske skuespilpræstationer.

Luce

Hvordan kunne denne film vinde en oscar, når ikke engang Hobitten kunne hente en hjem?
Jeg er ikke dybt skuffet over denne film, men om jeg faldt i søvn?.. JA!
Først og fremmest skal det siges, at jeg ikke bryder mig vitterligt om selve genren, jeg er mere til det eventyrlige eller til amerikansk comedy. Dog kan jeg til tider godt se både social-realistiske film og franske kunstfilm etc. Jeg ved ikke om denne film skal kaldes en kunstfilm eller ej, men den indeholder da nogle af trækkene.
Hvad der virkelig gjorde, at denne film mildest talt var et flunk for mit vedkommende var, at den bestod af stille stående billeder, med to ældre mennesker der ingen spændende aktiviteter lavede! Skuespillet var dog fantastisk, men man må vel erkende, at man ikke ønsker at se en dårlig film hvor det eneste er godt, er selve skuespillet? Det hele skal passe nogenlunde sammen. Det kunne være nok så gode skuespiller, men de trækker dog ikke det hele; klipningen skal være i orden, selve historien skal være i orden samt stemningen i filmen. denne film var melankolsk og klipningen- hvor var den?- irriterende setting, ingen spændende aktivitet og ej heller nogle bemærkelsesværdige samtaler.
For mit vedkommende ingen stjerner herfra.

Anneliseuser/56780

At Amour har gjort rent bord ved nu også at vinde en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film er mig simpelthen en gåde.
Filmen lever på ingen måde op til den hype, anmelderne har skabt omkring den.
Hvis man så Oscaruddelingen, så viste de de to eneste klip fra filmen, der er bare en anelse opsigtsvækkende - resten af de 2 timer og 7 minutter er en ørkenvandring i løse ender og stillestående handling.

Jeg så filmen i en næsten fyldt Grand-biograf, og efter filmen var der ret stille i biografen - desværre ikke fordi folk virkede rørt, men mere en stemning af "var dét virkelig det hele?", og vi var ikke de eneste, der gik skuffede hjem.

De to stjerner går til de to hovedrolleindehavere, der trods alt begge gør det godt.
Men handlingen hverken rørte mig eller greb mig om hjertet, trods det alvorlige emne.
Det er ikke en film, jeg vil anbefale nogen at skynde sig i biografen for at se - vent til den udkommer på dvd, hvis den skal ses.

Bjerg

Amour er et pragteksempel på unik filmkunst som uden tvivl fortjener sin ros.

At folk sad stille i biografen efter den sluttede var ikke fordi de troede "det var det hele", men fordi filmen rammer noget så dybt at man simpelt hen ikke ved hvad man skal gøre af sig selv. Jeg kan huske da jeg så den, jeg sad bare i tavshed og stirrede på skærmen indtil rulleteksterne var forbi. Det er meget få film der har lykkedes at efterlade mig mundlam og nærmest i chok, men det formåede Amour.

Birtheuser/726492

100% enig med dig !

Henriette

Jeg indrømmer gerne, at jeg var en smule bekymret, da jeg skulle ind og se Amour! Med udsigt til at skulle tilbringe de næste 2 timer og 7 min i selskab med denne film, hvis hovedrolle-indehavere er 82 og 85 år gamle og spiller roller, som er alderssvarende. Ydermere havde jeg læst, at hele filmen, bortset fra de første ca. 4 min., udelukkende foregår i en lejlighed, med hovedsageligt de to på lærredet. Jeg havde bange anelser om, at Amour var et anmelder-kunstflip.
Jeg fandt bestemt Michael Haneke's "Funny Games" for tankevækkende, men mere bizar end egentlig god. Hans sort/hvide Guldpalmevinder "Det hvide bånd" syntes jeg slet ikke om (har dog ved lejlighed tænkt mig at se den igen, i et forsøg på at afklare, om jeg bare ikke forstod den rigtigt...)
Så jeg købte ekstra lakrids, satte mig vældig godt til rette og tog en dyb indånding, da mørket faldt på.
Det er en fantastisk film!
Setup'et lyder jo ikke interessant, men dét som Haneke kan, er netop, at gøre fuldstændig dagligdags situationer til interessante og det synes jeg er ægte filmkunst. Han har længe "truet" med at lave en film om alderdom og her er den så, med bravour. Haneke blev inspireret til filmen efter en syg tante (ved godt, at jeg ikke sælger setup'et bedre med den oplysning ;0) ) og lejligheden er en nærmest tro kopi af den lejlighed, som han er vokset op i, nemlig hans forældres.
Man føler, at man er til stede i den lejlighed og skuespillernes præstationer er så ualmindelig fremragende, at det må kaldes perfektion.
Jeg blev så rørt, at jeg kom til at græde til slut, hvilket ikke er sket siden Lars von Triers "Dancer in the Dark" i år 2000.
Jeg tror filmen rydder feltet til The Oscars - også som bedste film!
En hyldest til kærligheden - En hyldest til livet!
Forvent på ingen måde action, men læn dig tilbage og nyd filmens stille og præcise udtryk.
Det er eminent.

maj-br

Filmen får 4 stjerner for det fremragende skuespil de 2 hovedpersoner levere.
Men jeg synes at det er en noget deprimerende film, alt går i opløsningen, hvor var datteren og resten af systemet.
En lang film, men et aktuelt tema, og en ganske forfærdelig virkelighed for hovedpersonerne.
Vi har måske godt af at se den, men kan ikke forstå Oscar nomineringen, kontra " de urørlige ".

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.